AarhusWiki

Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændringNæste ændring →
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
Linje 29: Linje 29:
På et byrådsmøde den 7. august 1919 stod valget mellem Draiby og arkitekt Aage Petersen fra Hellerup, hvor Draiby endte med at blive valgt (Aarhus Byråds Forhandlinger for 1919-1920 B, s.108: J. Nr. 175-1919 (7. august 1919).
På et byrådsmøde den 7. august 1919 stod valget mellem Draiby og arkitekt Aage Petersen fra Hellerup, hvor Draiby endte med at blive valgt (Aarhus Byråds Forhandlinger for 1919-1920 B, s.108: J. Nr. 175-1919 (7. august 1919).


=== Arbejde ===
=== Cape Town ===
==== Pakhus 13 ====
Draibys tid i Sydafrika er omgærdet af forskellige oplysninger. En kilde mener, at han kom til Sydafrika i 1900, fordi han fik ansættelse i et engelsk firma, der sendte ham til landet. Årene i Sydafrika brugte han blandt andet på at oprette et firma Johns og Draiby med en engelsk arkitekt og udskifte det danskklingende æ i Dræby med et ai, så kan kunne begå sig på den internationale scene med navnet Draiby. I kilden begrundes Draibys tilbagevenden til Danmark i 1907 med, at en økonomisk krise besværliggjorde byggeriet (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71). Andre kilder mener, at han tog til Sydafrika i 1901 og opnåede ansættelse hos arkitekt Herbert Thomas Jones. I 1903 blev han partner i firmaet og året efter leder af afdelingen i Johannesburg. Kilden forklarer Draibys hjemkomst til Danmark med, at han i 1905 blev gift i Taarbæk med en hotelejerdatter fra Sverige og sidenhen afviklede sit arbejde i Sydafrika.
=== Personlige historier ===
Der er få kilder om Frederik Draibys private liv. Han var vokset op i Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor hans far, Christian Rasmussen, var murermester.
 
Mens Frederik Draiby arbejdede i Cape Town i Sydafrika, blev han under et besøg i Danmark den 23. juni 1905 gift i Taarbæk med Ingeborg Johanna Catharina Wittmaack, der var eksamineret masseuse (det man i dag vil kalde en kvindelig massør), og som var født i Ystad i Sverige i 1881. Draibys hustru var datter af partikulier Johannes Wittmaack og bror til arkitekt Arthur Wittmaack. Få år efter, i 1907, bosatte Draiby sig i Danmark igen efter flere år i Sydafrika; (Kirkebog, København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1903-1912, KM, Konfirmerede, Viede, s.224). 
 
Draiby var også medlem af Dansk Spejderforbunds bestyrelse (Jyllands-Posten, 21. oktober 1922, s. 2). I de to sidste år af hans tid som stadsarkitekt havde han kontor i det nuværende rådhus. Han var dog ikke tilfreds med bygningens udseende og havde en akvarel hængende, hvor han havde illustreret, hvordan bygningen burde have set ud (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.79). 
 
=== Draibys påvirkning af Aarhus ===
 
==== Arbejde ====
===== Pakhus 13 =====
En af de bygninger, som Draiby projekterede som stadsarkitekt i Aarhus var [[Pakhus 13]], også kaldet Stykgodspakhuset, der tidligere fungerede som pakhus og industribygning på havnen i Aarhus. Bygningen ligger mellem [[Aarhus Toldkammer|Toldkammeret]] og [[Bassin 1]] og blev tegnet og konstrueret af ingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|H.J Gebauer]]. Bygningen blev fredet i 2001 (Århus Stiftstidende, 24. januar 2001, s. 3); (Pakhus 13 - AarhusWiki).       
En af de bygninger, som Draiby projekterede som stadsarkitekt i Aarhus var [[Pakhus 13]], også kaldet Stykgodspakhuset, der tidligere fungerede som pakhus og industribygning på havnen i Aarhus. Bygningen ligger mellem [[Aarhus Toldkammer|Toldkammeret]] og [[Bassin 1]] og blev tegnet og konstrueret af ingeniør [[Holger Gebauer (1882-1956)|H.J Gebauer]]. Bygningen blev fredet i 2001 (Århus Stiftstidende, 24. januar 2001, s. 3); (Pakhus 13 - AarhusWiki).       


==== Spanien ====
===== Spanien =====
Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er [[Badeanstalten Spanien]] (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).  
Draibys mest kendte arbejde i Aarhus er [[Badeanstalten Spanien]] (1933), der med sin funktionalistiske stil viser et skift i Draibys arkitektoniske stil fra neoklassicismen til funkisstilen. (Århus. Byens borgere. 1165-2000, s.75). Det er især i bygningens interiør, at funkisstilen kommer til udtryk med lige linjer, rette vinkler, stål og glas. Det ydre er mindre præget af funkisstilen i arkitekturen, fordi grundarealets skæve form bryder med symmetrien. Bygningens tårn er et eksempel på funkisstilen med smalle linser, der fremhæver de lodrette linjer. (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.78-79).  


Linje 42: Linje 54:
Badeanstaltens besøgstal nåede sit højdepunkt i 1940’erne, men begyndte i starten af 1950’erne at falde, da byen fik en øget konkurrence fra nye svømmehaller i byen. Bygningens svømmehal, der også åbnede i 1933, har også været et sted, hvor der er blevet skrevet historie i Aarhus. I 1934/35 førte fem svømmestævner blandt andet til en verdens-, en skandinavisk-, en hollandsk-, en tysk- og en engelsk rekord. Det var også stedet, hvor aarhusianske Kirsten Busch-Sørensen den 9. september 1941 svømmede sig til en verdensrekord i 100 yards crawl (Jyllands-Posten, 16. december 1993).   
Badeanstaltens besøgstal nåede sit højdepunkt i 1940’erne, men begyndte i starten af 1950’erne at falde, da byen fik en øget konkurrence fra nye svømmehaller i byen. Bygningens svømmehal, der også åbnede i 1933, har også været et sted, hvor der er blevet skrevet historie i Aarhus. I 1934/35 førte fem svømmestævner blandt andet til en verdens-, en skandinavisk-, en hollandsk-, en tysk- og en engelsk rekord. Det var også stedet, hvor aarhusianske Kirsten Busch-Sørensen den 9. september 1941 svømmede sig til en verdensrekord i 100 yards crawl (Jyllands-Posten, 16. december 1993).   
          
          
==== Den Permanente Badeanstalt ====
===== Den Permanente Badeanstalt =====
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  
Frederik Draiby står derudover bag [[Den Permanente Søbadeanstalt]] i [[Risskov]], der også er kendt som Den Permanente.  


Linje 53: Linje 65:
Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).  
Private og kommunale badeanstalter var ikke en ny opfindelse, da Den Permanente Badeanstalt åbnede i 1933. De begyndte allerede at dukke op i løbet af 1800-tallet, hvor havneudvidelser og forurening via kloakudslip og spildevand fra fabrikker tvang badeanstalterne til at skifte lokation. Derfor skulle Den Permanente Badeanstalt netop som noget nyt være permanent, hvilket også er baggrunden for navnet (Jyllands-Posten, 11. oktober 2023).  
   
   
==== Poul Martin Møllers Vej 1-95 ====
===== Poul Martin Møllers Vej 1-95 =====
I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]] og flere dobbelthuse ved [[Marienlund]] (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.  
I midten af 1920’erne førte boligmanglen i Aarhus til, at Frederik Draiby skulle opføre nye byggeprojekter som blandt andet udmøntede sig i de nyklassicistiske rækkehuse på [[Poul Martin Møllers Vej]] og flere dobbelthuse ved [[Marienlund]] (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.72-75). De 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej stod endeligt klar i februar 1926 og er et vidnesbyrd om, da 400 Aarhusfamilier stod uden bolig i tiden efter Første Verdenskrig.  


Linje 60: Linje 72:
Den 10. august 1925 vedtog Aarhus Byråd, at der skulle opføres 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. De valgte rækkehuse fremfor etageejendomme, da det ville gå hurtigere og være billigt, men byggeriet måtte omvendt ikke føre til det rene slum. Med 50 kvadratmeter til hver familie var pladsen sparsom, og både bad og toilet blev delt med andre i kælderen. Derudover skulle en kakkelovn sørge for varme, og der var ikke varmt vand i hanerne. I midten af 1980’erne ville Aarhus Byråd gerne sørge for, at beboerne fik fjernvarme og eget bad og toilet. Huslejestigningen på 625 kroner var dog for meget for flere beboere, hvilket førte til et kompromis, hvor halvdelen af lejlighederne fortsat skulle dele toilet og bad i kælderen. (Århus Stiftstidende, 13. november 2019, s. 4).
Den 10. august 1925 vedtog Aarhus Byråd, at der skulle opføres 96 boliger på Poul Martin Møllers Vej. De valgte rækkehuse fremfor etageejendomme, da det ville gå hurtigere og være billigt, men byggeriet måtte omvendt ikke føre til det rene slum. Med 50 kvadratmeter til hver familie var pladsen sparsom, og både bad og toilet blev delt med andre i kælderen. Derudover skulle en kakkelovn sørge for varme, og der var ikke varmt vand i hanerne. I midten af 1980’erne ville Aarhus Byråd gerne sørge for, at beboerne fik fjernvarme og eget bad og toilet. Huslejestigningen på 625 kroner var dog for meget for flere beboere, hvilket førte til et kompromis, hvor halvdelen af lejlighederne fortsat skulle dele toilet og bad i kælderen. (Århus Stiftstidende, 13. november 2019, s. 4).


==== Kvindernes Hus ====
===== Kvindernes Hus =====
Kvindernes Hus, også kaldet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]] (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.  
Kvindernes Hus, også kaldet [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] på [[Frue Kirkeplads]] (1928) fik Draiby i et uvejr grundet en problematik om privat arbejde ved siden af sin stilling som stadsarkitekt.  


Linje 69: Linje 81:
Diverse byrådsmedlemmer samt Private Arkitekters & Rådgivende Ingeniørers Forbund var utilfredse med, at embedsmænd som Draiby havde private projekter ved siden af sit embede. Efter tre ansøgninger til Aarhus Byråd fik Draiby i januar 1929 endelig lov til at stå bag byggeriet. Et af argumenterne var, at det var borgmesteren selv, der havde bedt Draiby om arbejdet. For fremtiden måtte Draiby dog ikke påtage sig privat arbejde uden at få byrådets tilladelse og skulle af sin løn i forbindelse med projektet betale 2.000 kroner til Samaritanen, der var en velgørende organisation (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.75-78).     
Diverse byrådsmedlemmer samt Private Arkitekters & Rådgivende Ingeniørers Forbund var utilfredse med, at embedsmænd som Draiby havde private projekter ved siden af sit embede. Efter tre ansøgninger til Aarhus Byråd fik Draiby i januar 1929 endelig lov til at stå bag byggeriet. Et af argumenterne var, at det var borgmesteren selv, der havde bedt Draiby om arbejdet. For fremtiden måtte Draiby dog ikke påtage sig privat arbejde uden at få byrådets tilladelse og skulle af sin løn i forbindelse med projektet betale 2.000 kroner til Samaritanen, der var en velgørende organisation (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.75-78).     


=== Cape Town ===
==== Ufuldstændig liste over Draibys arbejde i Aarhus ====
Draibys tid i Sydafrika er omgærdet af forskellige oplysninger. En kilde mener, at han kom til Sydafrika i 1900, fordi han fik ansættelse i et engelsk firma, der sendte ham til landet. Årene i Sydafrika brugte han blandt andet på at oprette et firma Johns og Draiby med en engelsk arkitekt og udskifte det danskklingende æ i Dræby med et ai, så kan kunne begå sig på den internationale scene med navnet Draiby. I kilden begrundes Draibys tilbagevenden til Danmark i 1907 med, at en økonomisk krise besværliggjorde byggeriet (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71). Andre kilder mener, at han tog til Sydafrika i 1901 og opnåede ansættelse hos arkitekt Herbert Thomas Jones. I 1903 blev han partner i firmaet og året efter leder af afdelingen i Johannesburg. Kilden forklarer Draibys hjemkomst til Danmark med, at han i 1905 blev gift i Taarbæk med en hotelejerdatter fra Sverige og sidenhen afviklede sit arbejde i Sydafrika.
=== Personlige historier ===
Der er få kilder om Frederik Draibys private liv. Han var vokset op i Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor hans far, Christian Rasmussen, var murermester.
 
Mens Frederik Draiby arbejdede i Cape Town i Sydafrika, blev han under et besøg i Danmark den 23. juni 1905 gift i Taarbæk med Ingeborg Johanna Catharina Wittmaack, der var eksamineret masseuse (det man i dag vil kalde en kvindelig massør), og som var født i Ystad i Sverige i 1881. Draibys hustru var datter af partikulier Johannes Wittmaack og bror til arkitekt Arthur Wittmaack. Få år efter, i 1907, bosatte Draiby sig i Danmark igen efter flere år i Sydafrika; (Kirkebog, København amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1903-1912, KM, Konfirmerede, Viede, s.224). 
 
Draiby var også medlem af Dansk Spejderforbunds bestyrelse (Jyllands-Posten, 21. oktober 1922, s. 2). I de to sidste år af hans tid som stadsarkitekt havde han kontor i det nuværende rådhus. Han var dog ikke tilfreds med bygningens udseende og havde en akvarel hængende, hvor han havde illustreret, hvordan bygningen burde have set ud (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.79). 
 
=== Draibys påvirkning af Aarhus ===
'''Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus'''
*[[Badeanstalten Spanien]]
*[[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]]
*Rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]]
*Dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926).
*Karré ved [[Søndre Ringgade]]
*Karre ved [[Trepkasgade]]
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]]
 
=== Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt ===
*[[Sjette Frederiks Kro]]
*[[Stadion Allé]]-kvarteret
*[[Aarhus Tekniske Skole]] i [[Nørre Alle 31]]
 
=== Ufuldstændig liste over Draibys arbejde i Aarhus ===
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
! År
! År
Linje 232: Linje 219:
|}
|}


=== Ufuldstændig liste over Draibys arbejde uden for Aarhus ===
==== Ufuldstændig liste over Draibys arbejde uden for Aarhus ====
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
! År
! År
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)"