Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966): Forskelle mellem versioner

Diverse byrådsmedlemmer samt Private Arkitekters & Rådgivende Ingeniørers Forbund var utilfredse med, at embedsmænd som Draiby havde private projekter ved siden af sit embede. Efter tre ansøgninger til Aarhus Byråd fik Draiby i januar 1929 endelig lov til at stå bag byggeriet. Et af argumenterne var, at det var borgmesteren selv, der havde bedt Draiby om arbejdet. For fremtiden måtte Draiby dog ikke påtage sig privat arbejde uden at få byrådets tilladelse og skulle af sin løn i forbindelse med projektet betale 2.000 kroner til Samaritanen, der var en velgørende organisation (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.75-78).     

Draibys tid i Sydafrika er omgærdet af forskellige oplysninger. En kilde mener, at han kom til Sydafrika i 1900, fordi han fik ansættelse i et engelsk firma, der sendte ham til landet. Årene i Sydafrika brugte han blandt andet på at oprette et firma Johns og Draiby med en engelsk arkitekt og udskifte det danskklingende æ i Dræby med et ai, så kan kunne begå sig på den internationale scene med navnet Draiby. I kilden begrundes Draibys tilbagevenden til Danmark i 1907 med, at en økonomisk krise besværliggjorde byggeriet (Jørgen Fink, “Frederik Draiby” i Århus-årbog, 1992, s.71). Andre kilder mener, at han tog til Sydafrika i 1901 og opnåede ansættelse hos arkitekt Herbert Thomas Jones. I 1903 blev han partner i firmaet og året efter leder af afdelingen i Johannesburg. Kilden forklarer Draibys hjemkomst til Danmark med, at han i 1905 blev gift i Taarbæk med en hotelejerdatter fra Sverige og sidenhen afviklede sit arbejde i Sydafrika.  

   

Der er få kilder om Frederik Draibys private liv. Han var vokset op i Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor hans far, Christian Rasmussen, var murermester.