Viby: Forskelle mellem versioner
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Viby''' var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til [[Viby Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Viby hørte i perioden 1842-1868 under [[Viby-Tiset Kommune|Viby-Tiset Sognekommune]] og i 1868-1970 til [[Viby Kommune|Viby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | '''Viby''' var tidligere en selvstændig landsby, men er nu vokset sammen med Aarhus. Byen hører til [[Viby Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]], [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Viby hørte i perioden 1842-1868 under [[Viby-Tiset Kommune|Viby-Tiset Sognekommune]] og i 1868-1970 til [[Viby Kommune|Viby Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
Viby blev anlagt før år 800 og menes at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden ([[Brabrandfjorden]]) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da ''Vi'' kan henvise til ''ved'', som var det gamle ord for skov. | Viby blev anlagt før år 800 og menes tidligere at betyde 'byen ved vigen', da der i oldtiden har været en vig, som fra fjorden ([[Brabrandfjorden]]) har strakt sig ind i landet. Byen skulle derfor have fået navn efter denne vig. Der findes dog også andre tolkninger af navnet. Det kan også betyde 'byen ved skoven', da ''Vi'' kan henvise til ''ved'', som var det gamle ord for skov. Den tolkning som flest hælder til i dag er, at det henviser til det oldnordiske ord for helligdom, og at det var her, at vikingerne inde fra Aros tog hen for at dyrke krigsguden Tyr eller Odin. | ||
Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis ''Withby'' i Valdemars Jordebog fra 1231, som ''Wiby'' i Saxo omkring 1300 og som ''Wichby'' i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som ''Wedbye'', ''Wetheby'' og ''Wiby''. | Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis ''Withby'' i Valdemars Jordebog fra 1231, som ''Wiby'' i Saxo omkring 1300 og som ''Wichby'' i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som ''Wedbye'', ''Wetheby'' og ''Wiby''. | ||
| Linje 66: | Linje 66: | ||
==Landsbyen Viby forsvandt== | ==Landsbyen Viby forsvandt== | ||
[[Fil:000137866 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Pigegarde marcherer gennem Viby i anledning af Valdemarsdag 1956. Husrækken til højre i billedet eksisterer stadig, men alle ejendomme til venstre er i dag erstattet af vej og nybyggeri. Fotograf Børge Venge, 1956. Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
=== Højhushotel og butikscenter === | === Højhushotel og butikscenter === | ||
Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere. | Det første store slag mod den gamle bydel kom med planerne om et nyt moderne bycentrum. I 1961 blev planerne for et højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergade og svævende fortove præsenteret i [[Århus Stiftstidende]]. En biograf var også på tegnebrættet, men den blev dog aldrig opført. Det store projekt, der også indbefattede boligblokke og parkeringspladser, skulle ligge centralt i Viby, og derfor krævede det en nedrivning af store dele af den gamle landsbykerne. Væk måtte bageren, cykelhandleren, slagteren, de små boliger på Kærlighedsstien, møbelpolstreren, kiosken og meget mere. | ||
De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel | De første huse blev nedrevet i 1964, og 31. marts 1965 blev første spadestik taget til det nye højhushotel, der var det første, der blev opført. Herpå fulgte nedrivningen af områdets resterende ejendomme, så der var plads til det nye butikscenter. Hotellet åbnede i juli 1968 under navnet [[Hotel Mercur]], mens [[Viby Centret]] åbnede 22. oktober 1970. Landsbyen var byttet ud med et center med to supermarkeder og 20 specialbutikker, bank, posthus, tandlæge, apotek m.m. Centret, der dækkede 9000 kvm med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade. | ||
=== Vejen slugte byen === | === Vejen slugte byen === | ||
| Linje 272: | Linje 274: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*"Om Kvindeegen i Viby og min Oldemors erindringer", artikel i Vibybogen 1991, Hanne Marie Rud, Viby Lokalhistoriske Forening. | |||
* Viby Centret 25 år, artikel i Vibybogen 1995, Tove Glud Rasmussen, Viby Lokalhistoriske Forening | |||
* Bogen om Kongevej, Viby Lokalhistoriske Forening, 2014 | |||
* Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016 | * Viby Lokalhistoriske Arkiv: Tidslinie: Viby - årstalsliste 600-2016 | ||
* August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942. | * August F. Schmidt: Viby Sogns Historie, Viby Kommune, 1942. | ||
| Linje 279: | Linje 283: | ||
* https://digdag.dk/ | * https://digdag.dk/ | ||
* Aarhus Stiftstidende. 650 meter for 11.-12. mill. kroner. 18-09-1970. | * Aarhus Stiftstidende. 650 meter for 11.-12. mill. kroner. 18-09-1970. | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||