Rådhusparken

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.15158083934455,"lon":10.201843698825916,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003ER\u00e5dhusparken\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"R\u00e5dhusparken\n","link":"","lat":56.15158083934455,"lon":10.201843698825916,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006

Rådhusparken blev anlagt i forbindelse med opførelsen af Aarhus Rådhus, der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere Søndre Kirkegård, der havde været i brug siden 1818.

Fra kirkegård til rådhus

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet inden for de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå det tidligere kirkegårdskapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra Park Allé var der tidligere en legeplads med sandkasser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

Grav- og mindesten

Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005

Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og æstetiske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra Frederiks Allé hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

• 1. Biskop Peter Hans Mønster
• 2. Bogbinder Adolph Theodor Svendsen
• 3. Købmand Harboe Meulengracht
• 4. Købmand Rasmus Nielsen Malling
• 5. Anne Kirstine Mørch
• 6. Købmand Johan Frederik Kuur
• 7. Oliemøller Christian Bang
• 8. Dyremaler Christian David Gebauer
• 9. Birkedommer Christen Rasmussen
• 10. Proprietær Otto August la Cour
• 11. Kochs Familiegravsted
• 12. Generalmajor Frederik Gotthold von Müller
• 13. Købmand Søren Jensen Søegaard
• 14. Kancelliråd Otto Henrik Nors
• 15. Købmand Christian Schouby
• 16. Kancelliråd Hans Gundorph Jensen
• 17. Købmand Peder Larsen Schmidt
• 18. Kvindesagsforkæmper Mathilde Fibiger
• 19. Generalløjtnant Johan Johnsen Honnens
• 20. Købmand Christian Albert Bünger
• 21. Premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht
• 22. Garver Carl Flach
• 23. Købmand Malthe Conrad Lottrup
• 24. Biskop Jens Paludan-Müller
• 25. Boghandler Adolph Frederik Elmquist
• 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen
• 27 Garver Christian Frederik Wissing
• 28. Overlærer Harald Regnar Nielsen
• 29. Byfoged Jørgen Nielsen
• 30. Organist Johannes Kabell
• 31. Købmand Peder Funder
• 32. Skibskaptajn John Gaarn
• 33. Oberst Julius Høegh-Guldberg
• 34. Bankdirektør Jens Christian Seidelin.

Endvidere en mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i Den Gamle By, nemlig nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder.

Sten nr. 11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til Julius Høegh-Guldberg og Ove Høegh-Guldberg.

Skulpturer

I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: Aarhuspigen, Den svangre og Pigen af 1940.

Rådhusparken i 1950'erne

Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge

I det område af Rådhusparken, der grænsede op til Hotel Ansgar (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring Banegårdsgade. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

Forbudt område med skeletter

Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge

Det var egentlig forbudt område at lege i parken, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

En del af dette parkområde – og legeområde – blev lidt indskrænket i 1955, da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård – menneskerester, som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle, en arkæologisk interesse, som ikke alle forældre delte .

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
• Vagn Dybdahl (red): Århus. Dengang og nu. 1971
• Poul Harris: Friluftskunst i Århus. 1983
• Aarhus Kommunes hjemmeside.