Historiske træer: Forskelle mellem versioner

No edit summary
 
(9 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==
==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==
[[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv</small>]]
[[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv</small>]]
Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år.  
Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Carl|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år.  
I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.
I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.


==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==
==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==
[[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]  
[[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]  
På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]].  
På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]].




Linje 87: Linje 73:
[[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]
[[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]
De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.
De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.
I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.
I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1944 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.


==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==
==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==
[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]
[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]
I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].
I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].
Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.
Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård. I maj 2019 blev træet fældet efter angreb af svampe. Der skulle efter planen plantes et nyt.
 
 
 
 
 
 
 
 


==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret==  
==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret==  
Linje 155: Linje 122:


[[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21.  
[[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21.  




Linje 168: Linje 133:
[[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972.  
[[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972.  
Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]
Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]
I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.
I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff (1817-1897)]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.


==Kilder==
==Kilder==
Linje 174: Linje 139:


[[Kategori:Natur]]
[[Kategori:Natur]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]