Viby Sogn: Forskelle mellem versioner

'''Viby Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]), hvori [[Viby Kirke]] er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 8.675 indbyggere, hvoraf 5.752 var registrerede medlemmer af folkekirken. Den største by i Viby Sogn er [[Viby]], der frem til 1970 var en del af en selvstændig sognekommune, inddelt i tre sognefogeddistrikter og med tingsted i Aarhus. Sognet hørte dengang under retskreds [[Ning Herred]] og [[Hads Herred]] (Odder).

I 1682 var der i Viby Sogn 27 gårde og 11 huse, og det opdyrkede land beløb sig til i alt 1270 tdr. land. Ved folketællingen i 1769 boede der 351 personer i sogneområdet.

I 1176 fandt et kongemøde sted i Viby. Her deltog Valdemar den Store. Meget tyder derfor på, at der allerede på det tidspunkt lå en kongsgård ved byen. Nogle hundrede år senere fremgår kongsgården da også en af kilde, hvor Pastor Jens Lauritsen Mariager i sin indberetning til Ole Worm i 1623 beskriver, en gård, der tidligere lå i området: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard". Kilden tyder på, at kongsgården var forsvundet længe før 1623.  

I efteråret 1915 blev der opført en ny skolebygning på den såkaldte slotsbanke syd for kirken i Viby. Ved udgravningen af grunden stødte man i den nye bygnings nordøstre hjørne på et kampestensfundament. Da banken øst og nord for skolehuset skulle graves af, for at der kunne dannes en flad skolegård, blev det muligt at følge fundamentet, der viste sig at tilhøre en rektangulær bygning, der var ca. 11 meter lang og 9 meter bred. Det viste sig at stamme fra middelalderen. Man fandt derudover benrester af svin og heste, adskillige horn af bukke eller væddere, samt enkelte store jernspiger og hager. Meget tyder på, at der rundt om bygningen havde været en vandgrav. Hvad bygningen har været brugt til er usikkert, men det kan meget vel have hørt til kongsgården.

[[Fil:Viby B02291 011d Sylvest Jensen dkb.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Viby fra 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]

Viby Torv ligger ud til [[Skanderborgvej]] og ved enden af den stærkt trafikerede [[Viby Ringvej]]. Ikke langt fra torvet, i en syd-østlig retning ligger [[Viby Kirke]] og kirkegård, hvorved også [[Kvindernes Eg]] står plantet. På den modsatte side af kirken ved [[Kirkevej]] ligger [[Viby Skole]] og [[Viby Park]]. I den vestlige ende af parken ligger [[Plejehjemmet Borgvold]], og overfor denne ved Kongsgårdsvej ligger [[Plejehjemmet Kongsgården]] og [[Folkehuset Viby]] (tidl. Lokalcenter Viby).

I Viby lå helligkilden "Skt. Nicolai kilde" eller "Hellig Niels' kilde i Viby", som var opkaldt efter Aarhus' lokalhelgen [[Skt. Niels af Aarhus]]. Kilden lå tæt ved [[Åhavevej]] og [[Viby Ringvej]].

 

Allerede den 2. september 1846 var spørgsmålet om et sognebibliotek på dagsordenen i sogneforstanderskabet. I forhandlingsprotokollen er der indført: "Med Hensyn til Oprettelse af et Sognebibliotek blev besluttet at indbyde til saadan Oprettelse med Bidrag af 1 Mark aalig for hver, der ved Forstanderskabet indskriver sig som Medlem". Hver Sogneforstander lovede for sit Distrikt at samle underskrifter hos vedkommendes sognebeboere. Herefter oprettede man et læseselskab, men det vides ikke om projektet for alvor blev søsat, da det er svært at finde kilder herom. Viby Højskoles bibliotek blev anvendt som udlånsbibliotek, og det kan formodes, at det først var efter højskolens nedlæggelse i 1899, at man for alvor tog biblioteksarbejdet op.  

 

Læs mere her: ''[[Viby Folkebibliotek]]''

Den 11. november 1898 indviedes Kvindehjemmet Sichar i Viby Sogn. En bondegård, hvis stuehus næsten var herskabeligt indrettet, var blevet købt og omdannet til hjem for unge kvinder, som var kommet på afveje. Det var søster [[Matie Johanne Jensen (1853-1927)]], der fik flyttet hjemmet til Viby Sogn. I april 1921 købte kvindehjælpen Sichar af Diakonissestiftelsen og fortsatte her en virksomhed for Kvinder i alderen fra 15-20 år. Hjemmets fremtidige navn blev ''Viby Optagelseshjem''.

 

Allerede i 1910 begyndte man forhandlinger om et fælles gasværk for [[Åby]], [[Brabrand]] og [[Viby]]. I marts 1912 vedtog man forslaget ved et offentligt møde, hvor 59 stemte for, og 9 stemte imod et kommunalt gasværk. Gasværket stod færdig i 1913. Gasværket blev op gennem 1900-tallet løbende forstørret og udbygget.

== Se også ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.