Kvindehjemmet Sichar

Kvindehjemmet Sichar, også kaldet Sikar, for faldne kvinder lå i Viby. Det blev oprettet af Diakonissestiftelsen som en afløser for Magdalene-asylet i Århus og indviet 11. november 1898. Under Diakonissestiftelsen bestod det indtil 1921, hvor det blev solgt til Kvindehjælpen. Stedet hedder i dag Bøgholt, og er en døgninstitution for 12-16-årige piger og drenge.

Navnet Sichar

Navnet stammer fra Johannes-evangeliet 4:5. Sichar (eller Sykar) er en by i Samaria, hvor Jesus møder og omvender en samaritansk kvinde, der har haft fem mænd og nu lever sammen med en sjette uden at være gift med ham.

Oprettelse

Sichar afløste den funktion, som Magdalene-asylet i Århus havde haft. Som Magdalene-asylet blev det drevet af Diakonissestiftelsen, ligesom flere medlemmer af det gamle asyls bestyrelse sad i den komité, der skulle samle penge ind til hjemmet. Stiftelsen købte gården Skovlund i Viby i 1898, og Sichar indviedes 11. november samme år.

Hjemmet blev finansieret dels ved bidrag og indsamlinger, dels ved indtægter fra vaskeriet, hvor kvinderne arbejdede.

Dagligdag på hjemmet

Hjemmet havde i begyndelsen plads til 20 "faldne kvinder". I 1907 byggede man en afdeling til, så der var plads til i alt omkring 40 kvinder.

Som på Magdalene-asylet skulle kvinderne selv vælge opholdet, og være indforståede med husordenen. En del af dagen arbejdede kvinderne i hjemmets vaskeri eller strygeri, som modtog arbejde udefra mod betaling. De fik også undervisning i skolefag, ligesom religion, bibellæsning og andagter fyldte deres del.

Branden i 1923

10. juli 1923 brændte hjemmets vaskeri, strygestue og noget af den tilhørende gård. Branden blev beskrevet i en artikel i Århus Stiftstidende og i kortere artikler i Aarhus Amtstidende. Branden skal være startet i vaskeriet, formentlig med en glød fra vaskekedlen.

19. juli bringer Aarhus Amtstidende nyheden, at en af de unge kvinder på hjemmet er blevet arresteret, og i forhør har tilstået at have påsat branden, fordi hun ikke brød sig om at være der. 7. august oplyser avisen dog, at tilståelsen var falsk – et forsøg på "at drille hjemmets ledelse og for at slippe bort derfra".

Pga. af den falske tilståelse vælger dommeren at idømme hende fire måneders fængselsstraf for hendes tidligere forbrydelser, som hun ellers var sluppet for tiltale for, mod at tage ophold på hjemmet. Ifølge avisen er pigen godt tilfreds med dommen, "idet hun frem for alt ville væk fra hjemmet".

Udvikling

I år 1900 byggede man en bestyrerbolig, og året efter en ladebygning, ligesom et af de eksisterende huse blev ombygget, således at hjemmet nu havde plads til 25 kvinder. I 1907 opførtes en ny bygning, "Bakkely", der skulle huse drikfældige og morfinafhængige kvinder. Afdelingen blev lukket igen i 1917, da der åbenbart ikke var nok tilgang af disse kvinder.

Hjemmets økonomi var streng og Diakonissestiftelsens ligeså. I 1921 valgte man at sælge Sichar til Kvindehjælpen i Århus – måske for at rette op på et underskud i Diakonissestiftelsens regnskaber. Kvindehjælpen ændrede både hjemmets funktion og navn: Snarere end faldne kvinder var der tale om unge piger, der blev modtaget gennem Børneværnet fra hele landet. Det nye navn var Viby Optagelseshjem.

I nogle år endnu synes Sichar imidlertid at være drevet som hjem for faldne kvinder – eller vildfarne kvinder, som de benævnes i Århus Stiftstidendes artikel i 1923. Også i 4. udgave af Trap fra 1926 beskrives Sichar stadig som hjem for faldne kvinder, mens det i 5. udgave fra 1963 beskrives som ungdomshjem.

I dag hedder stedet Bøgholt og er en døgninstitution for drenge og piger i alderen 12-16 år med alvorlige personlige, sociale og adfærdsmæssige problemer.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
• Inger Johannesen: "De faldne piger og kvinder i Århus", Kvindemuseet i Danmark: Årbog 2002 (2002), s. 7-23.
• Tove Glud Rasmussen: "Sichar i Viby – Nordens første kvindehjem", Årsskrift 1994 (1994), s. 19-32.
• Tove Glud Rasmussen og Harry Bjørnbak (red.): "Kvindehjemmet 'Sichar' i flammer", Vibybogen 2003 (2003), s. 41-44.

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.120319 longitude=10.135327> {

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.135327, 56.120319] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>