Magdalene-asylet

Magdalene-asylet var et hjem for såkaldte faldne kvinder, hvor de kunne bo og arbejde for deres ophold. Samtidig blev de oplært til tjenestepiger, så de senere kunne forsørge sig selv. Asylet blev indviet 17. maj 1889 og eksisterede indtil november 1898. Herefter fortsatte det som Kvindehjemmet Sichar i Viby.

Oprettelse

Før Magdalene-asylets indvielse var der ikke noget hjem i Århus for faldne kvinder. Fra 1886 havde bl.a. diakonissen søster Marie Johanne udøvet opsøgende arbejde, hvor hun dels talte med kvinderne, dels indbød dem til møder, hvor der blev sunget salmer og læst prædiken. Nogle af de kvinder, der ønskede hjælp, blev sendt til Magdalene-hjemmet i København (oprettet 1877), til andre fandt man arbejde.

Da der var flere kvinder, der søgte hjælp, end Magdalene-hjemmet i København havde plads til, blev det besluttet at oprette et hjem i Århus. En indsamling blev sat i stand, og i foråret 1889 blev en lejlighed på Vesterbro Torv lejet til formålet. Bestyrelsen for asylet bestod af bl.a. formanden pastor Seidelin og søster Marie Johanne.

Dagligdag på asylet

Det første år havde asylet kun fire pladser, og bestyrelsen besluttede, hvilke kvinder, der fik ophold. Kvinderne skulle dog selv vælge at ville være der, og være indforståede med husordenen og asylets religiøse fundament.

Man stod op kl. 5:30 hver morgen og afsluttede dagen kl. 9 aften med en andagt. Selve arbejdsdagen var fra 6 morgen til 7 aften. Arbejdet bestod i bl.a. vask og strygning for fremmede, der sammen med bidrag og indsamlinger tjente som indtægt for asylet. Derudover var der undervisning i skolelærdom og husligt arbejde, ligesom bibelundervisning og andagter fyldte dagen.

Ifølge beretningen for 1889-90 var der adgang til både frisk luft og bevægelse, men ellers måtte kvinderne ikke forlade asylet under opholdet. Besøg udefra gjaldt kun de nærmeste slægtninge, og var underlagt strikse restriktioner. Kvinderne måtte samtale under arbejdet, men ikke om deres fortid, og alle breve gik gennem husmoderen.

Statistik

I perioden 1889-93 opholdt 26 kvinder sig på asylet. Seks kom i tjeneste og en kom på et andet hjem – 12 døde, blev bortvist eller valgte selv at forlade asylet. De resterende syv opholdt sig stadig på asylet i 1893.

Udvidelse og afvikling

I 1890 købte asylet hele bygningen, og kunne nu tilbyde ti pladser. Fra 1891 udvidede asylet også sin gerning til at omfatte opsøgende arbejde. Der blev holdt møder for unge piger og kvinder, som mentes at være i farezonen. I 1896 oprettede Søster Marie Johanne et bespisningssted i byen, der fungerede som midtpunkt for det opsøgende arbejde.

I 1893 oprettedes en aflægger til asylet, nemlig Redningshjemmet for forførte Piger – det senere Bethesda. Hvor Magdalene-asylet rettede sig mod kvinder, der længe havde været i uføre, var Bethesda for de "førstgangs-faldne".

Magdalene-asylet blev i 1896 overtaget af Diakonissestiftelsen, der ønskede at udvide asylet yderligere. Udvidelsen fordrede en ny lokalitet, og med flytningen afvikledes Magdalene-asylet og det ny Kvindehjemmet Sichar oprettedes i Viby. De sidste piger blev overført til Sichar i november 1898.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
• Beretning fra Magdalene-Asylet i Aarhus for 1889-90 (1891). Bestil materiale
• Inger Johannesen: "De faldne piger og kvinder i Århus", Kvindemuseet i Danmark: Årbog 2002 (2002), s. 7-23. Bestil materiale