Kommunalreformen i 1970

Fra AarhusWiki
Borgmester Bernhardt Jensen åbner kommunalvalget på Ingerslev Boulevards Skole. Afholdelsen af valget i den nye storkommune var fyldt med udfordringer. Det fik Bernhardt Jensen at selv at mærke, da han i første omgang blev nægtet at afgive sin stemme, fordi han ikke stod i valgbogen. Det viste sig dog hurtigt, at bøgerne blot var blevet forbyttet ved bordene. Fotograf Jørn Timm, 1970, Aarhus Stadsarkiv.

1. april 1970 vågnede danskerne op til en ny virkelighed. Kommunalreformen var hen over natten trådt i kraft, og antallet af kommuner i Danmark var reduceret fra henved 1100 til 275. Aarhus var det sted i landet, hvor konsekvenserne af reformen var mest omfattende. 20 forstads- og omegnskommuner blev lagt sammen med Aarhus Købstadskommune til den Aarhus Kommune, som vi kender i dag.

Kommunerne var blevet for små

I årene forud for sammenlægningen var gået en længere periode, hvor samfundsudviklingen lå solidt placeret i overhalingsbanen. Væksten var høj, og troen på fremtiden lys. Det var en udvikling, der var accelereret inden for de kommunegrænser, der var tegnet i første halvdel af 1800-tallet.

I 1966 havde Folketinget vedtaget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort måtte ændres.

Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav og den efterhånden meget komplekse lovgivning. Mantraet var ’ En by – en kommune’. Det, var de fleste enige om, var nødvendigt. Diskussionen gik på, hvor store enhederne skulle være, og hvem der skulle slås sammen.

Tidligere indlemmelser i Aarhus Kommune

Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner.

  • Indlemmelsen af Frederiksbjerg

Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra Viby Kommune, der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved Banegårdsgade og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt Frederiksbjerg Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i Frederiks Allé.

  • Indlemmelsen af Mølledistriktet

Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte Mølledistrikt, der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser.

  • Forhandlingerne vedr. indlemmelse af Kunstvejen

I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal (Kunstvejen) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.

  • Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborgjorde samt Kunstvejen

Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i Viby Kommune. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte Kunstvejen i Aarhus Kommune.

  • Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg kommune beliggende i Marselisborgjorder

Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af Marselisborg, der var beliggende i Holme-Tranbjerg Kommune. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.

  • Forhandlinger vedr. indlemmelse af en del af Vejlby-Risskov kommune

I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af Vejlby sogn, der ligger øst og syd for Grenå landevej. Sognerådet i Vejlby-Risskov kommune modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921.

  • Indlemmelse af Moesgårdarealerne

Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i Mårslet kommune beliggende areal af Moesgård, i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov.

  • Forhandlinger vedr. indlemmelse af Viby og del af Holme-Tranbjerg Kommune

I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af Viby Kommune. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. 10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af Tilst-Kasted Kommune. Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero.

  • Ændring af grænserne mellem Aarhus og Åby kommuner

Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved Frichs Fabrikker en overførsel fra Aarhus til Åby Kommune af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.

Uenighederne i Aarhus

Nye grænser er svære at trække, uden at der opstår uenigheder. Sådan var det også i Aarhus. For Aarhus Købstadskommune snærede kommunegrænsen ud mod forstæderne. Her var ikke plads til nye parcelhusområder, boligmassen var nedslidt, og flere af de store virksomheder flyttede ud i nye og moderne industrikvarterer i forstæderne. Det skelede byrådet misundeligt til.

Politikerne havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte Ny Hovedgadeprojekt var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for på den måde at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965.

Skattegrundlaget var vigende, og borgmester Bernhardt Jensen pressede sammen med sine kollegaer i mange andre af landets større købstæder, der stod i en lignende situation, på for at få en vidtgående reform gennemført. ’En by – en kommune’ gentog Bernhardt Jensen igen og igen.

Forstæderne ville selv

På den anden side stod forstadskommunerne. I Brabrand, Viby og Vejlby-Risskov var positionen gunstig. Økonomien var god, her var grønne marker, så langt øjet rakte, og etageejendomme, parcelhuse og industriområder væltede op af jorden i et hidtil uset tempo. Parker var ikke længere blot grønne, rekreative områder, men blev nu indbydende brugt i beskrivelsen af boligområder i grå beton med Gellerupparken som det mest ambitiøse.

De store forstadskommuner nærede ikke ønsker om at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv. De frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede. Forstadskommunerne foreslog derfor sammenlægninger i en ring uden om købstadskommunen ved at danne tre kommuner – en i syd, nord og vest. Og det kæmpede man hårdt for.

Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Kommune og 20 forstadskommuner og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev en storkommune.

Når 21 skal blive til en

Det første byrådsvalg i den nye kommune fandt sted 3. marts 1970. Socialdemokratiet blev den store vinder, og Bernhardt Jensen kunne tage borgmesterkæden over hovedet til endnu en periode.

Økonomien var en bekymring. Op til kommunesammenlægning var der søsat flere – ja, nogle vil nok sige mange – dyre anlægsprojekter. Sten på sten blev lagt på byggeriet af nye skoler, biblioteker og administrationsbyggerier. Nogle mente, at de nedlagte kommuner ville sikre sig, at man ikke bragte penge ind i den nye storkommune. Andre mente, at byggerierne var en nødvendig udløber af udviklingen og udbygningen af områderne.

I forbindelsen med den nye kommunes ikrafttræden afholdtes en reception for de henved 200 afgående by- og sognerådsmedlemmer. Ved receptionen udtalte Aarhus Kommunes kommende borgmester Bernhard Jensen, at "jeg står her med aktiver og passiver fra 21 nu ophørende kommuner, uden jeg dog ved, i hvilket omfang det er tomme eller svulmende pengekasser, der bliver afleveret". Forhåbentligt havde han alligevel en fornemmelse, for ellers var han sikkert både blevet chokeret og slemt skuffet.

Den nye kommune havde overtaget tunge og ofte ufinansierede forpligtigelser specielt på skoleområdet. Over 100 mio. kr. lød gælden for skolebyggerierne på i 1970, men allerede året efter var gælden vokset til 181 mio. kr. Før kommunesammenlægningen havde Aarhus Kommune med 635 lærere til godt 11.000 elever. Efter kommunesammenlægningen var der 52 skoler, 1500 lærere og 2500 elever.

Et andet af de områder, hvor kommunalreformen var mærkbar, var for Aarhus Sporveje. Hidtil havde sporvejene opereret inden for en radius af 4-5 kilometer i midtbyen med en samlet af linjer på 70 kilometer. Med et slag blev det kollektive linjenet 10 gange længere, og man måtte gå forlade enhedstaksten og udvikle forskellige takster afhængigt af rejsens længde.

Borgerne i den nye kommune oplevede også en ny hverdag. De sager, som tidligere kunne klares på det lokale kommunekontor, måtte nu klares rundt i kommunen. De nære og kendte ansigter, som til tider udviste en vis fleksibilitet, blev erstattet af nye og ukendte ’sagsbehandlere’, der tog loven bogstaveligt. Der var en frygt for, at borgerne ville tabe engagementet i det nære demokrati, men i stedet forsamlede mange sig i nye og stærke beboerforeninger og fællesråd, som råbte op for at få politikerne i tale.

Kommunalreformen skabte også et nyt fællesskab. Samlet i en og samme kommune blev vi alle fra Todbjerg-Mejlby i nord til Solbjerg i syd med ét gjort til aarhusianere. Et fællesskab, som nu i 50 år har fundet løsninger på de udfordringer, som udviklingen har skabt.

Liste over kommunerne

I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960'erne og ved kommunalreformen i 1970, som er følgende:

Kilder

  • Århus Stiftstidendes avisarkiv 1. marts- 1. april 1970
  • Christensen, Søren Bitsch (red.), Aarhus i årtier 1960erne, Byhistorisk Fond/Turbine Forlaget, 2017
  • Christensen, Søren Bitsch (red.), Aarhus i årtier 1970erne, Byhistorisk Fond/Turbine Forlaget, 2018
  • Gejl, Ib (red.), Århus - byens historie, 1945-1995 (bd. 4), Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
  • Storårhus-kommissionen, En undersøgelse af visse økonomiske og administrative forhold i kommunerne i Storårhus, Storårhuskommissionen, 1954
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kommunalreformen_i_1970&oldid=54797"