Strandvejen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(46 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|400px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes Skt. Pauls Kirkes tårne. Foto omkring 1898]]
<div class="tright">{{#display_map:lines=
I mange århundrede har der langs kysten syd for Aarhus gået en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som '''Norsminde Landevej'''. I 1845 blev vejen udvidet og omdøbt til '''Hads Herreds Vej'''.  
  56.126363027173404, 10.213484986309888:56.12921680841194, 10.213122888092704:
  56.1307893621741, 10.212929769046438:56.13130356731255, 10.21270446349122:56.131997135491325, 10.21205805111914:56.133568080869274, 10.21043531466733:56.13482658454414, 10.20935170221926:56.13695787563976, 10.207586808694241:56.13709537423267, 10.207495613588556:56.13778285986367, 10.207227392683576:56.139059159208074, 10.206975265038453:56.1403922041839, 10.207055731302217:56.14123504731212, 10.207248850349545:56.14307608723592, 10.207849665170484:56.144175887191444, 10.208471937657531:56.145353355493235, 10.208740158556598:56.14615126404236, 10.208799167153858:56.147370508021865, 10.209040565962148:56.148213198145655, 10.209336950055615~Strandvejen~Fra Spanien  til Ørneredevej~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>
[[Fil:Strandvejen Aarhus 1898.jpg|350px|thumbnail|Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes [[Skt. Pauls Kirke]]s tårne. Foto omkring 1898]]
'''Strandvejen''' (el. Strandvej) er en vej der strækker sig fra bydelen [[Frederiksbjerg]] til skovområdet [[Marselisborgskovene|Marselis]] i den sydlige del af Aarhus. Vejen er en fortsættelse af gaden [[Spanien]] fra [[Jægergårdsgade]] og sydover til Marselisborgskovene, hvor den fortsætter til [[Ørneredevej]] nær [[Hotel Marselis|Hotel Helnan Marselis]].


Igen i år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og udvidelse hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen nu bestod ad spadser-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til '''Strandvejen'''.
Bebyggelserne langs Strandvejen er hovedsagligt lokaliseret på vejens vestlige side. Østsidens bebyggelse er mere spredt og udgøres af forholdsvis lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs den nordøstlige side er der opsat en mur ind mod [[Sydhavnen]] og i forlængelse deraf et træplankeværk, som længere mod syd afløses af træbeplantning. Ud for [[Chr. Filtenborgs Plads]] ligger det store, rekreative område kendt som [[Tangkrogen]], og ikke langt derfra ligger [[Marselisborg Lystbådehavn]].


I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det ombefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten til private og store villaer begyndte at skyde op. Strandvejens nye beboer talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann]] og [[Christian Filtenborg]].
=== Baggrundshistorie ===
I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille, primitiv vej. Vejen, som gik igennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som ''"Norsminde Landevej"''. I 1845-46 blev denne vej nyanlagt, udvidet og omdøbt til [[Hads Herreds Vej]]. I år 1900-01 gennemgik vejen endnu en fornyelse og blev udvidet hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.


I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet.
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]], og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte, inden for en kort årrække, at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]].
 
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]], og igen i 1939-40 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov, og kørebanen blev udvidet.


Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene [[Skovbåden Turisten|Turisten]] og [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]].  
Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene [[Skovbåden Turisten|Turisten]] og [[Skovbåden Marselisborg|Marselisborg]].  


====Ejendomme====
I 1978-79 blev vejen senest omlagt som følge af [[Marselis Boulevard]]s underføring.
*''Strandvejen 12.'' Villa Lille Rosenborg. Opført 1873 af murermester [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Her havde [[Redningskorpset Zonen]] fra 1945 kontorer.
 
*''Strandvejen 36.'' Her boede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fra 1946 til 1953.
=== Ejendomme og bygningsværker ===
*''Strandvejen 86''  (nu Christian Filtenborgs Plads 1). [[Villa Alba]]. Bygget 1904 til urgrosserer [[Christian Gøtzsche Filtenborg]].
* [[Strandvejen 2]]: Hjørneejendom opført i 1911 for F. E Gaarde efter tegninger af arkitekt Chr. Frühstück Nielsen.
*''Strandvejen 88.'' Villa Mafolie. Opført 1902 af [[Hjalmar Aae]].
* [[Strandvejen 4]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermester M. Christensen.
*''Strandvejen 96-102.'' [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner-skolerne.]]
* [[Strandvejen 6]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen.
*''Strandvejen 102.'' Villa Aros. Her boede direktør [[Thorkild Peter Juncker Hansen]] fra 1937.
* [[Strandvejen 8]]: Etageejendom opført i 1898 af tømrermestrene J. P Jensen og A. P. Hansen.
*''Strandvejen 104.'' Villa Kampen. Opført 1901-1902 af [[Hack Kampmann]].
* [[Strandvejen 8A]]: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen.
*''Strandvejen 126.'' Villa Ydernæs (Lille Marselis). Opført 1919 af direktør H.P. Nielsen
* [[Strandvejen 8B]]: Murermester M. P. Mogensen og tømrermester S. A. Madsens ejendom opført i 1913, efter tegninger af A. Laursen.
*''Strandvejen 128.'' Villa Søvang. Opført 1920 af møbelfabrikant [[P. Thorsens Møbeletablissement|Thorsen]].
* [[Strandvejen 10A]]: Tømrermester Chr. M. Jacobsens ejendom opført i 1936, efter tegninger af arkitekt Peder Møller.
* [[Strandvejen 10B]]: Tømrermester Chr. M. Jacobsens ejendom opført i 1936, efter tegninger af arkitekt Peder Møller.
* [[Strandvejen 12]]: Villa 'Lille Rosenborg'. Opført 1873 af murermester [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]]. Her havde [[Redningskorpset Zonen]] fra 1945 kontorer.
* [[Strandvejen 14]]: Ejendom opført 1896 af murermester Chr. Jensen
* [[Strandvejen 16]]: Ejendom opført af murermestrene Jens Hviid og Rasmus Hviid i 1897, efter tegninger af Jens Hviid.
* [[Strandvejen 18]]: Ejendom opført af murermestrene Jens Hviid og Rasmus Hviid i 1897, efter tegninger af Jens Hviid.
* [[Strandvejen 20]]: Se [[Heibergsgade 9-11|Heibergsgade 9]]
* [[Strandvejen 24]]: Se [[Heibergsgade 9-11|Heibergsgade 11]]
* [[Strandvejen 26]]: Se [[Heibergsgade 15-17|Heibergsgade 15]]
* [[Strandvejen 28]]: Se [[Heibergsgade 15-17|Heibergsgade 17]]
* [[Strandvejen 30A]]: Murermester J. Mikkelsens ejendom opført i 1897.
* [[Strandvejen 30B]]: Etageejendom opført i 1897 for enkefru E. Kudera efter tegninger af A. Jensen.
* [[Strandvejen 32]]: Etageejendommen "Strandpalæet" opført i 1908 for handelsrejsende M. Hansen.
* [[Strandvejen 34]]: Bygningskomplekset Skansepalæet.
* [[Strandvejen 36]]: Bygningskomplekset Skansepalæet. Her boede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fra 1946 til 1953.
* [[Strandvejen 48]]: Bygningskomplekset Kildegården opført i 1939 efter tegninger af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]].  
* [[Strandvejen 86]]: [[Villa Alba]]. Bygget 1904 til urgrosserer [[Christian_Gøtzsche_Filtenborg_(1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]]. Nu beliggende på adressen [[Chr. Filtenborgs Plads 1]].
* [[Strandvejen 88]]: Villa Mafolie. Opført i 1902 for byrådssekretær [[Hjalmar Aae (1869-1962)|Hjalmar Aae]].
* [[Strandvejen 90]]: Villa Tertia. Opført i 1903 for grosserer Hald, efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].
* [[Strandvejen 92]]: Villa Senta. Opført i 1903 for amtsvejinspektør Carl Martin Petersen.
* [[Strandvejen 94]]: Villa Højly. Opført i 1901 for assuranceagent O. Hedemann efter tegninger af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]].
* [[Strandvejen 96]]: Villa Solhjem. Opført i 1901 for for trikotagefabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|Jens Chr. Møller]], efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]]. I dag en del af [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner-skolerne]].
* [[Strandvejen 98]]: Villa Marselis. Opført i 1904-05 for murermester J. Chr. Jensen. I dag en del af [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner-skolerne]].
* [[Strandvejen 100]]: Villa Broby. Opført for agent Julius Pedersen, efter tegninger af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. I dag en del af [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner-skolerne]].
* [[Strandvejen 102]]: Villa Aros. Opført i 1901 for murermester J. Chr. Jensen, efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]]. Her boede direktør [[Thorkild Peter Juncker Hansen]] fra 1937.
* [[Strandvejen 104]]: Villa Kampen. Opført 1901-1902 af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Kampmann boede her fra 1902 til 1908, hvor han flyttede til København.
* [[Strandvejen 106]]: Stefanshjemmet. Tidligere adresse for "Villa Restalrig", der var et tvillingehus til "Villa Kampen" på Strandvejen 104.
* [[Strandvejen 126]]: Villa Ydernæs (Lille Marselis). Opført 1919 af direktør H.P. Nielsen
* [[Strandvejen 128]]: Villa Søvang. Opført 1920 af møbelfabrikant [[P. Thorsens Møbeletablissement|Thorsen]].
* [[Strandvejen 142]]: Villa Maria. Tømrermester L.P. Sørensens villa opført i 1919-20 efter tegninger af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Vilhelm Puck]]. Ombygget til funkis-stil i 1936 ved arkitekt [[Niels Christian Skjødt (1893-1972)|N. Chr. Skjødt]].
 
=== Se også ===
* [[Frederiksbjerg]]
* [[Skt. Pauls Sogn|Sankt Pauls Sogn]]
 
== Strandvejen på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2357}}
 
== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Den nordlige del af Strandvejen er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
* Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
* Frederiksbjerg Øst. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling 1979
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]

Nuværende version fra 4. jan. 2024, 09:35

Indlæser kort...
Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes Skt. Pauls Kirkes tårne. Foto omkring 1898

Strandvejen (el. Strandvej) er en vej der strækker sig fra bydelen Frederiksbjerg til skovområdet Marselis i den sydlige del af Aarhus. Vejen er en fortsættelse af gaden Spanien fra Jægergårdsgade og sydover til Marselisborgskovene, hvor den fortsætter til Ørneredevej nær Hotel Helnan Marselis.

Bebyggelserne langs Strandvejen er hovedsagligt lokaliseret på vejens vestlige side. Østsidens bebyggelse er mere spredt og udgøres af forholdsvis lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs den nordøstlige side er der opsat en mur ind mod Sydhavnen og i forlængelse deraf et træplankeværk, som længere mod syd afløses af træbeplantning. Ud for Chr. Filtenborgs Plads ligger det store, rekreative område kendt som Tangkrogen, og ikke langt derfra ligger Marselisborg Lystbådehavn.

Baggrundshistorie

I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille, primitiv vej. Vejen, som gik igennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som "Norsminde Landevej". I 1845-46 blev denne vej nyanlagt, udvidet og omdøbt til Hads Herreds Vej. I år 1900-01 gennemgik vejen endnu en fornyelse og blev udvidet hen til Carl Nielsens Vej, så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.

I 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods, og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet Marselisborgskovene. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte, inden for en kort årrække, at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som Frederik Lausen, Hack Kampmann og Christian Gøtzsche Filtenborg.

I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til Oddervej, og igen i 1939-40 blev vejen forlænget ud til Varna. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov, og kørebanen blev udvidet.

Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene Turisten og Marselisborg.

I 1978-79 blev vejen senest omlagt som følge af Marselis Boulevards underføring.

Ejendomme og bygningsværker

Se også

Strandvejen på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2357

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Den nordlige del af Strandvejen er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

  • Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Frederiksbjerg Øst. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling 1979
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Strandvejen&oldid=89733"