Aarhus Byråd: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 73: | Linje 73: | ||
Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer. | Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer. | ||
Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte | Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte modstandsbevægelsen - blandt andet gennem økonomisk støtte og udlevering af falske legitimationskort, ligesom han tillod, at der blev gemt våben på rådhuset. | ||
Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop. | Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop. | ||
| Linje 113: | Linje 113: | ||
De første valgplakater kom op i lygtepælene i slutningen af 1910’erne og valgkamp blev i højere grad noget, man førte ude i byen. | De første valgplakater kom op i lygtepælene i slutningen af 1910’erne og valgkamp blev i højere grad noget, man førte ude i byen. | ||
De første mange år var det partiet, der var i centrum. Valgplakaterne bestod af partibogstavet og et kort slogan – gerne i stærke farver. En undtagelse for dette så man på Socialdemokratiets valgplakater i 1935, hvor Stauning skulle få landet gennem krisen med den nok så kendte ordlyd ' | De første mange år var det partiet, der var i centrum. Valgplakaterne bestod af partibogstavet og et kort slogan – gerne i stærke farver. En undtagelse for dette så man på Socialdemokratiets valgplakater i 1935, hvor Stauning skulle få landet gennem krisen med den nok så kendte ordlyd 'Stauning eller Kaos'. Ellers var det først i 1960’erne, at det var partikandidaterne, der kom i centrum på valgplakaterne. Grunden til dette var, at flere partier var gået over til sideordnet opstilling, hvorfor konkurrenter nu skulle findes lige så meget blandt partifællerne. | ||
Det er gennem 1900-tallet blevet mere og mere almindeligt at profilere partiet igennem én markant person, ligesom det personlige antal stemmer også har været | Det er gennem 1900-tallet blevet mere og mere almindeligt at profilere partiet igennem én markant person, ligesom det personlige antal stemmer også har været støt stigende. I 1970 blev den populære Bernhardt Jensen brugt til at profilere kommunesammenlægningen og Socialdemokratiet. Omvendt blev Orla Hyllested i 1981 brugt af andre til at splitte Socialdemokratiet. Mod sin vilje var borgmesteren, af nogle endnu ikke navngivne personer, blevet genopstillet som løsgænger, hvorefter han indrykkede denne annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' Orla Hyllested blev ikke valgt og kunne dermed nyde sit otium i fred. | ||
Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus | Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus Byråd. | ||
==Læs mere om== | ==Læs mere om== | ||
| Linje 135: | Linje 135: | ||
* Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | * Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | ||
* Gejl, Ib: ''Århus – byens historie'', bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg. | * Gejl, Ib: ''Århus – byens historie'', bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg. | ||
* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i | * Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i Politiken, 04.09.2011 | ||
[[Kategori: Samfund]] | [[Kategori: Samfund]] | ||