Thorkel Luplau Møller (1868-1946)

Fra AarhusWiki
Thorkel Luplau Møller. Tegning af Ebba Wittrup, 1930.

Arkitekt Thorkel Luplau Møller (født 28. juli 1868 i Sorø – død 21. december 1946 i Aarhus) var en markant "Aarhusarkitekt" med adskillige storslåede bygningsejendomme bag sig.

Thorkel Møller var uddannet murer og fik sin eksamen i 1890. I 1890 begyndte han på arkitektuddannelsen på Kunstakademiet i København, hvorfra han blev færdig i 1898. Fra 1897-1900 rejste han en del i Tyskland og Italien.

Han var ansat hos arkitekt Hack Kampmann og arkitekt Martin Nyrop. Sammen med Nyrop var Møller med under opførelsen af Københavns Rådhus. Hos Kampmann var han med under opførelsen af Aarhus Teater. I 1900 blev han ansat som arkitekt ved Jydske Landboforening. Herefter blev han selvstændig, og havde i en periode omkring 1903 tegnestue med ovenlysvinduer i Klostergade 10 i det centrale Aarhus. Møller var fra 1930-1936 formand for Private Arkitekters og raadgivende Ingeniørers Forbund. Sideløbende med hans arbejde som arkitekt var han fra 1924 til sin død i 1946 tilsynsførende ved Marselisborg Slot.

Møllers arkitektoniske stil var præget af stilarterne nationalromantik og senere nybarok. Det var desuden vigtigt for Thorkel Møller at få lokale håndværksmestre til at indse værdien af at arbejde med arkitekter.

Ny jydske Kjøbstads-Creditforenings bygning ved Aaboulevarden blev opført i 1912 efter tegninger af arkitekterne Thorkel Møller og Eggert Achen. Foto: Aarhus Kommunale Værker, 1938.

Privatliv

Møller blev gift med Elise Bodil Gelbjerg Hansen i 1903. Elise døde i 1922, hvorefter Møller i 1927 giftede sig for anden gang. Hans anden hustru var Ebba Wittrup Nielsen.

Bygningsoversigt

Nedenstående bygningsliste stammer fra Thyge Klemanns "Arkitekter i Aarhus".

År Adresse Navn Noter
1899 Skt. Clemens Torv Aarhuskiosken Kan nu ses i Den Gamle By
1899 Marselisborg Allé 1 Havehus
1899 Mindegade 4 Pakhus
1899 Mejlgade 6 Ombygning, S.K.V, borgmesterbolig
1900 Spøttrup Opmåling
1900 Chr. Molbechs Vej Vandbeholder i beton
1900 Sandgraven Skøjtebane
1900 Willemoesgade Bryggeri, kontor
1901 Otte Ruds Gade 98-100 Jens Ormslevs Spritfabrik Fabrikbygning nu nedrevet
1901 Nørrebrogade Aarhuskiosken Kan nu ses i Den Gamle By
1901 Søndergade 30 Ombygning
1901 Store Torv Hotel Royal (m. Eggert Aachen)
1901 Ryesgade 9 Grand Hotel (m. Eggert Aachen)
1901 Kannikegade 14
1901 Strandvej 102
1901 Strandvej 150
1902 Mejlgade 1 Aarhus Rådhus Ombygning
1902 Store Torv 6 Mur mod Royal
1902 Søndergade 30 Ombygning
1902 Tinghus-konkurrencen 2. præmie
1903 Strandvejen 90 Tertia
1903 Strandvejen 96
1903 Dalgas Avenue 54-56 Sporvejene
1903 Store Torv Løveapoteket
1903 Dynkarken Pakhus
1903 Store Torv 5 Butik
1903 Niels W. Gades Vej 4 Villa
1903 Havnegade 20 Ombygning
1905 Sankt Pauls Gade 25 Fabrik
1905 Niels W. Gades Vej 3 Villa
1905 Niels W. Gades Vej 15 Villa
1905 Niels W. Gades Vej 19 Villa
1905 Dronning Margrethes Vej 83 Villa
1905 Aaby Kirke Kapel
1906 Bülowsgade 68
1906 Rosensgade Badeanstalt
1906 Klostergade 32-34 Højskole hjem
1907 Vestergade 48 Ombygning og keglebane
1907 Østergade 13-21
1907 Heisevej 1 Villa
1907 Skanderborgvej Hospitalsprojekt
1907 M.P. Bruuns Gade 29 Villa
1907 Frederiks Allé 22 Det Hvide Toilet
1907 Lille Torv 2 Projekt til Koncertsal
1907 M.P. Bruuns Gade 56 Villa
1907 Vesterbro Torv 10-12 Ombygning
1908 Sankt Clemens Stræde 5 Lager
1908 Sankt Olufs Gade 1 Ejendom
1908 Skt. Pauls Kirkeplads Aarhuskiosken Kan nu ses i Den Gamle By
1908 [[Marstrandsgade 23] Butik
1908 [[Vennelyst] Pavillon
1908 [[Kongevejen] Toilet ved Remisen
1908 [[Mejlgade 3] Ejendom
1908 [Skolegade 5] Bispehus Ejendom

Opførte bygninger i Aarhus

Thorkel Møller på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Thorkel Møller

Litteratur og kilder