Sankt Lukas Sogn: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 274: Linje 274:


Læs mere her: ''[[Skt. Lukas Kirke]]''
Læs mere her: ''[[Skt. Lukas Kirke]]''
===== Læssøesgades Skole =====
Det blev i 1916 besluttet, at bygge en ny skole for drenge og piger i den sydlige del af byen. Læssøesgades Skole blev navnet på den nye skole, der blev indviet 16. april 1921. Den prægtige skolebygning blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|Ludvig Adolph Petersen]], og endte med at koste byen 1.5 mio kr.
Læs mere her: ''[[Læssøesgades Skole]]''
===== N.J. Fjordsgades Skole =====
N.J. Fjordsgades Skole, opkaldt efter Landøkonom [[Niels Johannes Fjord]], blev indviet i 1910 under navnet Fjordsgades Borgerskole.
Læs mere her: ''[[N. J. Fjordsgades Skole]]''
===== Ingerslevs Boulevards Skole =====
Ingerslev Boulevards Skole blev indviet i 1903. Skolen fungerede som folkeskole indtil 1973, hvor [[VUC Århus]] rykkede ind i den gamle skolebygning.
Læs mere her: ''[[Ingerslevs Boulevards Skole]]''


=== Befolkningsudvikling i Sankt Lukas Sogn ===
=== Befolkningsudvikling i Sankt Lukas Sogn ===

Versionen fra 12. dec. 2022, 14:58

Indlæser kort...

Sankt Lukas Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, der hører under Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Sankt Lukas Sogn blev udskilt som separat sogn af Skt. Pauls Sogn i 1923, og af Sankt Lukas Sogn udskiltes Langenæs Sogn i 1966. Skt. Lukas Kirke er sognekirke. Før kommunalreformen i 1970 lå sognet i Hasle Herred. Sognet var i 2022 hjemsted for 10.190 indbyggere, hvoraf 7.969 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sankt Lukas Sogn grænser mod nord op til banelegemet ved Aarhus Godsbanegård og jernbaneterrænet mod Aarhus Hovedbanegård i Vor Frue Sogn. Mod vest grænser sognet op til Langenæs Sogn og Fredens Sogn, mens det mod øst grænser op til Sankt Pauls Sogn. Helt i syd grænser sognet op til Skåde Sogn.

Området omfatter blandt andet:

Sognets historie

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Sankt Lukas Sogn dækker store dele af den vestlige del af bydelen Frederiksbjerg. Den nordvestlige del af sognet er særligt kendetegnet ved de trafikerede veje Frederiks Allé og De Mezas Vej der i forlængelse af hinanden danner den vestlige indfaldsvej mod midtbyen fra Harald Jensens Plads. Dette vestlige område af Frederiksbjerg er i særdeleshed præget af etageejendomme i op til 5-etager. Den nordligste del omkring Frederiks Allé og nord for Ingerslevs Boulevard er primært opført i perioden 1870-1910, mens ejendommene beliggende i sidegaderne langs de Mezas Vej, hovedsageligt er opført i perioden 1910-1935.

Flere af de herskabelige villaer i kvarteret syd for Marselis Boulevard og nord for Tivoli Friheden og Havreballe Skov, er beliggende på veje navngivet efter nordsjællandske byer. De fleste af villaerne er her opført i perioden 1915-1945, og danner et mindre eksklusiv afgrænset område gennemskåret af den idyllisk beliggende Stadion Allé, der danner en nord-syd akse mellem Skt. Lukas Kirke og Aarhus Stadion. I forlængelse af Aarhus Idrætspark ligger Jydsk Væddeløbsbane der optager en stor del af området ved sognets sydlige grænse mod Carl Nielsens Vej. I dette område findes også Observatorievejen, hvorpå Ole Rømer Observatoriet findes.

Skt. Lukas Kirke

Skt. Lukas Kirke blev opført i perioden 1921-1926. Kirken er tegnet af arkitekterne Anton Frederiksen og Kaj Gottlob i nyklassicistisk stil.

Kirken endte med at blive en del af en større helhedsplan, der blev iværksat som følge af hurtigt voksende befolkning. Aarhus Kommune købte i 1896 Marselisborg Gods med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Stadsingeniøren i Københavns Kommune, Charles Ambt, og den kongelige bygningsinspektør, Hack Kampmann, blev udpeget til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet. Udfaldet blev en ambitiøs byplan, med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Skt. Lukas Kirke ikke var en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, faldt den alligevel smukt ind i deres lige linjer og lange alléer.

Kirken blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur blev tænkt ind i en overordnet ramme, der med Stadion Alléen som stringent akse ville forbinde den klassicistiske stadionbygning med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke.

Læs mere her: Skt. Lukas Kirke

Læssøesgades Skole

Det blev i 1916 besluttet, at bygge en ny skole for drenge og piger i den sydlige del af byen. Læssøesgades Skole blev navnet på den nye skole, der blev indviet 16. april 1921. Den prægtige skolebygning blev tegnet af Ludvig Adolph Petersen, og endte med at koste byen 1.5 mio kr.

Læs mere her: Læssøesgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole, opkaldt efter Landøkonom Niels Johannes Fjord, blev indviet i 1910 under navnet Fjordsgades Borgerskole.

Læs mere her: N. J. Fjordsgades Skole

Ingerslevs Boulevards Skole

Ingerslev Boulevards Skole blev indviet i 1903. Skolen fungerede som folkeskole indtil 1973, hvor VUC Århus rykkede ind i den gamle skolebygning.

Læs mere her: Ingerslevs Boulevards Skole

Befolkningsudvikling i Sankt Lukas Sogn

År Befolkning
1945 20.883
1955 20.863
1970 11.555
1980 8.792
1990 8.529
2000 9.314
2002 9.229
2007 9.170
2010 9.544
2015 10.282
2020 10.316
2022 10.190

Se også

Sankt Lukas Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Sankt Lukas Sogn

Litteratur og kilder