Aarhus Domkirke: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Kongen Svend Estridsen oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bisperne ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med [[Kristjern|biskop Christian]] som leder. | Kongen Svend Estridsen oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bisperne ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med [[Kristjern|biskop Christian]] som leder. | ||
Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførelse biskop Christian igangsatte ved nutidens [[Vestergade]]. Placeringen var det sted, den nuværende [[Vor Frue Kirke]] befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførelsestidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine- | Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførelse biskop Christian igangsatte ved nutidens [[Vestergade]]. Placeringen var det sted, den nuværende [[Vor Frue Kirke]] befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførelsestidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine-egnen i samme periode. | ||
Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed. Derved fik kirken navnet ''Sankt Nicolai Kirke''. | Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj, hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed. Derved fik kirken navnet ''Sankt Nicolai Kirke''. | ||
En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens [[Vor Frue Kirke]]. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på [[Vestergade]] overdraget til dominikaner-ordenen. | En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens [[Vor Frue Kirke]]. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på [[Vestergade]] overdraget til dominikaner-ordenen. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
[[Fil:Aarhus Domkirke 1950.jpg|thumbnail|350px|right|Aarhus Domkirke. Foto 1950]] | [[Fil:Aarhus Domkirke 1950.jpg|thumbnail|350px|right|Aarhus Domkirke. Foto 1950]] | ||
I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen. | |||
Grundlæggelsen af den første kirke i sten ved den nuværende domkirke, for enden af nutidens [[Store Torv]], kan ikke dateres præcist, men det formodes, at bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop [[Peder Vognsen (-1204)]], biskop i Aarhus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet. | |||
Den | Den ny kirke overtog status som domkirke for Aarhus - med Sankt Clemens som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter og var formentlig den første helgen, en kirke blev viet til i Aarhus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100-tallet, også antages at være viet til ''Sankt Clemens''. Han symboliseres ved et anker. | ||
Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger igennem årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består. | |||
Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på, og det blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de 3 meter. Domkirken er 93 meter lang og er den længste og højeste kirkebygning i landet. | |||
Aarhus Domkirke rummer ca. 1200 siddepladser. | |||
=== Danmarks største kirkeorgel === | === Danmarks største kirkeorgel === | ||
Aarhus Domkirkes hovedorgel er Danmarks største. Orglet blev oprindeligt bygget i 1730 af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens og havde 43 registre fordelt på | Aarhus Domkirkes hovedorgel er Danmarks største. Orglet blev oprindeligt bygget i 1730 af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens og havde 43 registre fordelt på tre manualer og pedal. Siden er orglet blevet om- og udbygget ad flere omgange og har i dag 89 registre fordelt på fire manualer og pedal. Instrumentet har ca. 6000 piber. | ||
I sommeren 2018 påbegyndtes | I sommeren 2018 påbegyndtes en restaurering af orglet, så den klanglige æstetik fra orglets ombygning og udvidelse i 1928 af Th. Frobenius kunne blive genskabt. Restaureringen var fuldført i 2020. | ||
===Gravminder over biskop, adel og bedsteborger=== | ===Gravminder over biskop, adel og bedsteborger=== | ||
| Linje 147: | Linje 149: | ||
* Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon | * Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon | ||
* Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21455822 Bestil materiale] | * Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21455822 Bestil materiale] | ||
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013 | |||
* Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21994626 Bestil materiale] | * Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21994626 Bestil materiale] | ||
* http://www.aarhus-domkirke.dk | * http://www.aarhus-domkirke.dk | ||