11.873
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
→Litteratur og kilder
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
| (16 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Danmark var i forbindelse med 2. verdenskrig besat af tyskerne fra 9. april 1940 til 5. maj 1945. Aarhus var som både havne- og jernbaneby strategisk vigtig for tyskerne, og i løbet af besættelsen fem år passerede tusindvis af tyske soldater ind og ud af Aarhus. | |||
===9. april 1940=== | |||
”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør. | ”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør. | ||
| Linje 7: | Linje 10: | ||
Først dagen efter, den 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[Hotel Royal]], de menige på [[Infanterikasernen|Høegh-Guldberg Gades kaserne]] og [[Læssøesgades Skole]], og der blev gjort klar til yderligere 200 på [[Langelandsgades Kaserne|Langelandsgade]]s og [[Vester Allé Kaserne|Vester Allé]]s kaserner. De 180 danske soldater, der var indkvarteret i Aarhus, flyttede til [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjemmet i Risskov]] og senere til Forsørgelsesvæsenets bygning på Vester Allé, [[Fattiggården|den tidligere fattiggård]]. Tyskernes hovedkvarter blev indrettet i [[Regina-bygningen]] midt i byen, hvor det lå krigen ud. | Først dagen efter, den 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[Hotel Royal]], de menige på [[Infanterikasernen|Høegh-Guldberg Gades kaserne]] og [[Læssøesgades Skole]], og der blev gjort klar til yderligere 200 på [[Langelandsgades Kaserne|Langelandsgade]]s og [[Vester Allé Kaserne|Vester Allé]]s kaserner. De 180 danske soldater, der var indkvarteret i Aarhus, flyttede til [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjemmet i Risskov]] og senere til Forsørgelsesvæsenets bygning på Vester Allé, [[Fattiggården|den tidligere fattiggård]]. Tyskernes hovedkvarter blev indrettet i [[Regina-bygningen]] midt i byen, hvor det lå krigen ud. | ||
=== | === Samarbejdspolitik og modstand === | ||
Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus. | Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus. | ||
| Linje 16: | Linje 19: | ||
De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. | De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. | ||
Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[ | Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater - de såkaldte [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]] og clearingmord på sagesløse personer. Stort set alle angrebene blev udført af den tysksympatiserende [[Petergruppen]], med den aarhusianske [[Bothildsen]] i spidsen. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen. | ||
=== Forordninger og forholdsregler === | === Forordninger og forholdsregler === | ||
| Linje 31: | Linje 34: | ||
=== Tyske indkvarteringer === | === Tyske indkvarteringer === | ||
[[Fil:000276635 l.jpg|350px|thumb|right|[[Samsøgades Skole]] var en af de skole, som den tyske besættelsesmagt beslaglagde. Her et Hitlercitat på væggen i Samsøgades Skole. Efter befrielsen blev der ryddet op på de kommunale skoler, som var blevet hærget under tyskernes ophold. Her er et citat af Hitler skrevet på væggen for at styrke soldaternes moral: "Wir werden uns so stähleiz daß jeder Sturm uns stark findet" Vi vil blive så stålsatte, at hver storm vil finde os stærke). Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 17. maj 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer. | De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer. | ||
Fra 1942 steg det tyske pres på Aarhus, i takt med at byen blev vigtigere for besættelsesmagten, og flere administrative opgaver blev placeret i Aarhus. | Fra 1942 steg det tyske pres på Aarhus, i takt med at byen blev vigtigere for besættelsesmagten, og flere administrative opgaver blev placeret i Aarhus. | ||
Det betød at de ret gode indkvarteringsmuligheder, der var i byen i 1940, efterhånden blev opbrugt. I løbet af 1930’erne var der blevet bygget mange nye boliger i Aarhus, men som besættelsen skred frem, kom der stadig flere tyske soldater til byen – både permanent og på gennemrejse. November 1942 kunne den tyske Standortältester - de tyske troppers øverstbefalende i byen - meddele byrådet, at der indenfor de næste dage ville ankomme over 2.000 soldater til byen. Det betød, at undervisningen på de tre kommuneskoler | Det betød at de ret gode indkvarteringsmuligheder, der var i byen i 1940, efterhånden blev opbrugt. I løbet af 1930’erne var der blevet bygget mange nye boliger i Aarhus, men som besættelsen skred frem, kom der stadig flere tyske soldater til byen – både permanent og på gennemrejse. November 1942 kunne den tyske Standortältester - de tyske troppers øverstbefalende i byen - meddele byrådet, at der indenfor de næste dage ville ankomme over 2.000 soldater til byen. Det betød, at undervisningen på de tre kommuneskoler [[Læssøesgades Skole]], [[Samsøgades Skole|Samsøgade]] og [[Nørre Boulevards Skole|Nørrebrogade]] måtte indstilles helt, og gymnastiksale inddrages fra byens øvrige skoler. Som konsekvens blev der indført hver-anden-dags-skolegang på byens andre skoler – indtil undervisningen brød helt sammen i begyndelsen af 1945, pga. yderligere skolebeslaglæggelser. | ||
Med augustoprøret i 1943 ophørte samarbejdet mellem byrådet og besættelsesmagten i vid udstrækning. Det stadigt stigende antal indkvarteringer, som tyskerne krævede, ordnede de nu med beslaglæggelser - uden om byrådet. | Med augustoprøret i 1943 ophørte samarbejdet mellem byrådet og besættelsesmagten i vid udstrækning. Det stadigt stigende antal indkvarteringer, som tyskerne krævede, ordnede de nu med beslaglæggelser - uden om byrådet. | ||
| Linje 44: | Linje 48: | ||
Henover 1942 førte byens voksende betydning til, at krigen blev nærværende. Tyskerne begyndte for alvor at bruge Aarhus som krigshavn, sabotagen tog sin begyndelse, og de første luftangreb fandt sted. | Henover 1942 førte byens voksende betydning til, at krigen blev nærværende. Tyskerne begyndte for alvor at bruge Aarhus som krigshavn, sabotagen tog sin begyndelse, og de første luftangreb fandt sted. | ||
Allerede i august | Allerede i august 1941 havde et enkelt fly fra det britiske RAF bombet Kongsvang-viadukten i Viby, og i den forbindelse beskadiget et par villaer. Natten til den 21. oktober vågnede byens indbyggere igen op til eksplosioner, denne gang da RAF kastede bomber over [[Aarhus Oliefabrik]] på havnen. [[Fil:Mindet. 4. juli 1944, Christian Skabelund.jpg|400px|right|thumb|Ødelæggelser ved [[Mindet]], hvor [[Hotel Atlantic]] i dag ligger, efter [[4. juli katastrofen]] 1944.]] | ||
Her ødelagde fem 500-kg bomber store dele af fabrikken. Først efter krigen kom det frem, at fabrikken kun ved et uheld var blevet ramt: | Her ødelagde fem 500-kg bomber store dele af fabrikken. Først efter krigen kom det frem, at fabrikken kun ved et uheld var blevet ramt: De britiske fly var sat ud efter mål i Nordtyskland, men havde mistet orienteringen, og derefter fulgt den jyske kystlinje nord på. Ved Aarhus kom de under beskydning af de tyske skibe i havnen, og besluttede da at kaste bomberne over dem. Ved en fejl ramte de i stedet oliefabrikken. | ||
4. juli | Den 4. juli 1944 indtraf så den såkaldte [[4. juli katastrofen|Havnekatastrofe]]. Her var et tysk skib i færd med at laste ammunition, da det pludselig sprang i luften. 150 tons ammunition eksploderede, og over 2000 fragmenter blev kastet op til 1000 meter væk. 33 blev dræbt og 250 såret, heraf mange havnearbejdere. | ||
=== [[Schalburgtage i Aarhus]] === | === [[Schalburgtage i Aarhus]] === | ||
Specielt fra augustoprøret 1943 og frem tiltog sabotagehandlinger og tyske gengældelsesangreb. Det gik bl.a. ud over [[Århus Sporveje]], der 29. august | Specielt fra augustoprøret 1943 og frem tiltog sabotagehandlinger og tyske gengældelsesangreb. Det gik bl.a. ud over [[Århus Sporveje]], der den 29. august 1944 oplevede at få sprængt samtlige sporvogne i luften, med undtagelse af én gammel vogn. Det var et hårdt slag mod byens kollektive trafik, der i stedet måtte varetages af utilstrækkelige buslinjer. | ||
I oktober var det tyske optrevlingsarbejde ved at skabe en farlig situation for modstandsbevægelsen i Jylland, men krisen blev afværget | I oktober 1944 var det tyske optrevlingsarbejde ved at skabe en farlig situation for modstandsbevægelsen i Jylland, men krisen blev afværget den 31. oktober, da det britiske Royal Air Force (RAF) på opfordring af den jyske modstandsbevægelse angreb Gestapos hovedkvarter i Aarhus, der lå i Kollegie 4 og 5 i [[Universitetsparken]]. Tyskerne var ikke forberedt, og bomberne ramte deres mål - de første faldt før luftalarmen lød – og mange gestapomænd blev dræbt og deres arkiv ødelagt. I alt døde 75 i angrebet, heriblandt ti danske håndværkere, der arbejdede i hovedbygningen. | ||
Blandt de bombemål som tyskdirigerede terrorister udvalgte sig var [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Skt. Clemens Bro]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningen]], dagbladet [[Demokraten]], [[Vennelystpavillonen|teater- og restaurationskomplekset]] i [[Vennelystparken]] og mange bygninger i [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Østergade]]. Blandt ofrene for deres clearingmord var helt tilfældige mennesker, men også udvalgte personer, som enten hørte til byens mest kendte og respekterede borgere eller var i familie med dem. | Blandt de bombemål, som tyskdirigerede terrorister udvalgte sig, var [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Skt. Clemens Bro]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningen]], dagbladet [[Demokraten]], [[Vennelystpavillonen|teater- og restaurationskomplekset]] i [[Vennelystparken]] og mange bygninger i [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Østergade]]. Blandt ofrene for deres clearingmord var helt tilfældige mennesker, men også udvalgte personer, som enten hørte til byens mest kendte og respekterede borgere eller var i familie med dem. | ||
'''[[Schalburgtage i Aarhus|Klik her for at læse mere om Schalburgtage i Aarhus]]''' | '''[[Schalburgtage i Aarhus|Klik her for at læse mere om Schalburgtage i Aarhus]]''' | ||
| Linje 66: | Linje 70: | ||
Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb. | Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb. | ||
==Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945== | ==Befrielsen== | ||
===Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945=== | |||
4. maj kl. 20.35 kunne aarhusianere byen over høre journalist Johannes G. Sørensen oplæse befrielsesbudskabet i radioen. Selvom befrielsen først officielt trådte i kraft næste morgen kl. 8, blev mørklægningsgardiner revet ned, og folk samlede sig i byens gader og stræder for at fejre, at Danmark atter var frit. | |||
De foregående måneder havde været hårde – i Aarhus såvel som i resten af landet. I takt med at tyskernes situation blev mere og mere desperat, blev de tysk-sympatiserende terrorgrupper mere og mere aktive. Det var de sidste krampetrækninger. | De foregående måneder havde været hårde – i Aarhus såvel som i resten af landet. I takt med at tyskernes situation blev mere og mere desperat, blev de tysk-sympatiserende terrorgrupper mere og mere aktive. Det var de sidste krampetrækninger. | ||
Februar og marts 1945 blev Aarhus som nævnt ramt af adskillige alvorlige schalburgtageangreb. Alene over tre nætter i februar blev der | Februar og marts 1945 blev Aarhus som nævnt ramt af adskillige alvorlige schalburgtageangreb. Alene over tre nætter i februar blev der sprængt bomber ved rådhuset, teateret og flere andre steder i midtbyen. Det var medlemmer af den såkaldte [[Petergruppe]], der stod bag. Værst gik det ud over [[Guldsmedgade]] 1-9, der næsten blev helt ødelagt. Her havde gruppen placeret en blanding af almindelige bomber og brandbomber. Syv blev dræbt i eksplosionerne og et forbipasserende vidne skudt. Petergruppen forsøgte også at sprænge [[Skt. Clemens Bro]] - det mislykkedes, men mange bygninger i nærheden blev beskadiget. | ||
=== | ===Befrielsesdagene=== | ||
Som i resten af landet | Som i resten af landet gik aarhusianerne på gaden, da befrielsesbudskabet lød om aftenen den 4. maj. Foran [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og på [[Bispetorvet]] blev der sunget ”Tipperary”, ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt land”, og over hele byen blev der hejst flag. I vinduerne – efter fem års mørklægning – tændte man levende lys. | ||
Morgenen efter vågnede aarhusianerne op til regn og haglbyger, og selvom det var en glædelig dag for de fleste danskere, fandt flere voldsomme episoder sted. | Morgenen efter vågnede aarhusianerne op til regn og haglbyger, og selvom det var en glædelig dag for de fleste danskere, fandt flere voldsomme episoder sted. Alene i Aarhus blev i alt 15 dræbt og omkring 50 såret i forskellige sammenstød. | ||
Det gik værst for sig på Bispetorvet, hvor otte blev dræbt og 30 såret. I løbet af natten havde modstandsgrupper besat forskellige vigtige poster i byen, blandt andet rådhuset, og i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 12|12]] havde de indrettet hovedkvarter. Da en lille gruppe tyske soldater kl. 9.20 passerede forbi her, udbrød der kampe. De varede næsten tre timer, og foregik tværs over Bispetorvet - hvor der kort forinden havde befundet sig hundredvis af civile, der fulgte med i modstandsfolkenes arbejde. En del af dem blev fanget i krydsilden, der også forhindrede redningsfolk i at nå frem. Efterfølgende var begge sider enige i, at skyderierne var en fejltagelse. | Det gik værst for sig på Bispetorvet, hvor otte blev dræbt og 30 såret. I løbet af natten havde modstandsgrupper besat forskellige vigtige poster i byen, blandt andet rådhuset, og i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 12|12]] havde de indrettet hovedkvarter. Da en lille gruppe tyske soldater kl. 9.20 passerede forbi her, udbrød der kampe. De varede næsten tre timer, og foregik tværs over Bispetorvet - hvor der kort forinden havde befundet sig hundredvis af civile, der fulgte med i modstandsfolkenes arbejde. En del af dem blev fanget i krydsilden, der også forhindrede redningsfolk i at nå frem. Efterfølgende var begge sider enige i, at skyderierne var en fejltagelse. | ||
===Stikkere og værnemagere=== | ===Stikkere og værnemagere=== | ||
Det anslås, at omkring 2000 modstandsfolk var parate til at gå i aktion i Aarhus 5. maj 1945. En del af dem blev fra første dag beskæftiget med at afhente de danskere, der af forskellige årsager var havnet på modstandsbevægelsens interneringslister. | Det anslås, at omkring 2000 modstandsfolk var parate til at gå i aktion i Aarhus den 5. maj 1945. En del af dem blev fra første dag beskæftiget med at afhente de danskere, der af forskellige årsager var havnet på modstandsbevægelsens interneringslister. | ||
I Aarhus var der 712 personer på listen. Til at anholde dem blev modstandsfolk og politifolk inddelt i 70 grupper, hver med ansvaret for ti mand. Omkring 500 personer fra listen blev hentet i løbet af den første dag. Det var en blanding af stikkere, medlemmer af nazistiske organisationer, Hipo-folk og folk, der kunne tænkes at blive ofre for selvtægt. De fleste anholdte blev ført til Kannikegade, hvor de blev modtaget med pibekoncert fra mange hundrede tilskuere. | I Aarhus var der 712 personer på listen. Til at anholde dem blev modstandsfolk og politifolk inddelt i 70 grupper, hver med ansvaret for ti mand. Omkring 500 personer fra listen blev hentet i løbet af den første dag. Det var en blanding af stikkere, medlemmer af nazistiske organisationer, Hipo-folk og folk, der kunne tænkes at blive ofre for selvtægt. De fleste anholdte blev ført til Kannikegade, hvor de blev modtaget med pibekoncert fra mange hundrede tilskuere. | ||
Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem | Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem fik i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne. | ||
===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse=== | |||
I befrielsesdagene blev Aarhus grundet sin centrale position på infrastrukturnettet passeret af mange forskellige nationaliteter. Ud over de tyske soldater, var der eksempelvis briter, norske kz-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv. | |||
====Tyske soldater==== | |||
[[Fil:000161527 l.jpg|350px|thumb|right|Tyske soldater marcherer hjem mod Tyskland via Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) i [[Viby]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Ved befrielsen var der omkring 280.000 tyske soldater i Danmark. Hjemsendelsen foregik til fods og blev koordineret fra det tyske hovedkvarter i Silkeborg i samarbejde med englænderne. Under vanlig stram tysk disciplin marcherede langt de fleste tyske soldater hjem inden for den første måned efter befrielsen. I Aarhus påbegyndte de tyske soldater hjemrejsen 8. maj – samme dag som briterne ankom til Aarhus. | |||
Tyskerne efterlod sig et større oprydningsarbejde; både af den mere materielle slags, som hærgede skoler og kaserner, og af den farligere slags som efterladte miner og våben. Byens borgere blev derfor i avisen advaret mod at gå ind på områder, som tyskerne havde forladt. Den 15. maj blev eksempelvis to tyske soldater dræbt under oprydningsarbejde i [[Marselisborgskovene]]. | |||
====Tyske flygtninge==== | |||
[[Fil:000372491 l.jpg|350px|thumb|right|Gravsted for søskendeparret Peter og Renate Hartwich, der blev hhv. et og to år gamle på [[Vestre Kirkegård]]. De to var blandt de hundredevis af tyske flygtninge, der mistede livet i Aarhus.]] | |||
Da krigen sluttede, var der omtrent lige så mange tyske flygtninge, som der var tyske soldater i Danmark. Mens langt de fleste soldater marcherede hjem i løbet af maj måned, blev de tyske flygtninge i længere tid. | |||
Flygtningene kom primært fra krigshærgede områder ved østfronten og var allerede ved ankomsten til Danmark udsultede, svækkede og modtagelige for sygdomme. På landsplan døde 17.000 tyske flygtninge på dansk jord – ud af dem var ca. 7.000 børn. | |||
Alene i Aarhus døde 619 civile tyske flygtninge - heraf en stor procentdel børn - i løbet af ganske få måneder i 1945. De blev begravet på Vestre Kirkegård. | |||
====De engelske befriere==== | |||
[[Fil:000241789 l.jpg|350px|thumb|right|The Royal Dragoons passerer [[Frederiks Bro]] på [[Frederiks Allé]] 8. maj 1945. Fotograf Aksel Nymann, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Og så var der de længe ventede englændere. 8. maj 1945 trillede den britiske eskadron, The Royal Dragoons, ind i Aarhus ad Skanderborgvej og videre ned ad Frederiks Allé i forbindelse med. I alt ankom 140 mand i 40 krigskøretøjer efter at have kørt op gennem det krigshærgede Europa. | |||
Briterne havde været ventet siden befrielsesbudskabet blev oplæst, men så sent som om morgenen den 8. maj kunne byens aviser berette, at det stadig var uklart, om briterne overhovedet ville komme forbi Aarhus. Det var derfor under stor jubel, at højtalere byen over sidst på eftermiddagen kunne melde briternes ankomst. Tusindvis af aarhusianere var på gaden for at tage imod de britiske befriere. Da englænderne om aftenen skulle spise på [[Hotel Royal]], var der forsamlet så mange mennesker, at en del af soldaterne måtte løftes ind ad vinduerne. | |||
Det var nogle kaotiske dage, dér i begyndelsen af maj 1945 – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold|AGF]] tilsmiledes af lykken: Den 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja. | |||
====Polske krigsfanger==== | |||
[[Fil:000161544 l.jpg|350px|thumb|right|Polske krigsfanger ved [[Aarhus Ridehal]]. Fotograf Anker Christensen Svanhede, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Aarhus Ridehal]], der lå ved krydset ved [[Marselis Boulevard]] og [[Kongsvangs Allé]], var fra maj til slut september hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. | |||
Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger. Grundet jernbanesprængninger strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de, da tyskerne kapitulerede, og lige efter befrielsen skabte det stor undring, hvad de hundredevis af polakker lavede i ridehallen. | |||
Røde Kors var ansvarlig for polakkernes velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede over de næste måneder for underholdning og lækkerier til polakkerne, der kvitterede med blandt andet musikalsk underholdning. Da efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen - her i blandt [[Missionshuset Carmel]]. Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien. | |||
====Norske krigsfanger==== | |||
[[Fil:000136582 l.jpg|350px|thumb|right|Norske krigsfanger ankommer til [[Aarhus Hovedbanegård]]. Ukendt fotograf, bragt i Aarhus Stiftstidende 3. juni 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Den 2. juni trillede et særtog ind på [[Aarhus Hovedbanegård]] med 825 norske officerer. De blev modtaget af hundredvis af aarhusianere, der flagede med norske flag. De norske officerer havde siddet i koncentrationslejre i Tyskland, og hjemrejsen var egentlig blevet påbegyndt den 10. maj. Grundet rod i planlægningen gik der over 3 uger, før de atter havde nordisk jord under fødderne. I Aarhus blev de nu frie norske krigsfanger bespist med blandt andet skipperlabskovs og beslaglagt tysk rødvin i [[Aarhus-Hallen]], inden de med skib næste morgen sejlede resten af turen mod hjemlandet. | |||
==Befrielsen på film== | |||
'''[http://aarhusfilm.dk/video/49234056#/video/49233320 Se film fra befrielsen i 1945]''' | '''[http://aarhusfilm.dk/video/49234056#/video/49233320 Se film fra befrielsen i 1945]''' | ||
| Linje 126: | Linje 157: | ||
*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010. | *Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010. | ||
*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010. | *Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010. | ||
*Jyllands-Posten, 6. maj 1945, ”Begivenhederne i Aarhus” | |||
[[Kategori:Besættelsen]] | [[Kategori:Besættelsen]] | ||
[[Kategori:Det 20. århundrede]] | [[Kategori:Det 20. århundrede]] | ||