10.897
redigeringer
Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 23.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 23. Foto: Ib Nicolajsen]] | [[Fil:Ib nicolaisen facade kystvejen 23.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen 23. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | ||
[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel. | [[Fil:Facade kystvejen 23.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning af Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
{{WaVE|text=Kystvejen 23 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | {{WaVE|text=Kystvejen 23 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}} | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 23''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ===Kulturhistorisk beskrivelse=== | ||
| Linje 91: | Linje 93: | ||
Kystvejen 23 er opført efter klassicistiske idealer. Bygningen har dekorative ornamentiske udsmykninger i puds, et søjlemarkeret indgangsparti, en markeret sokkelpræget underfacade, friser og bånd. Bygningens rene former, lige linjer og hvide og enkle fremtoning giver associationer til antikkens bygningsværker. | Kystvejen 23 er opført efter klassicistiske idealer. Bygningen har dekorative ornamentiske udsmykninger i puds, et søjlemarkeret indgangsparti, en markeret sokkelpræget underfacade, friser og bånd. Bygningens rene former, lige linjer og hvide og enkle fremtoning giver associationer til antikkens bygningsværker. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
| Linje 146: | Linje 148: | ||
* AarhusWiki, J. Chr. Møllers Trikotagefabrik, https://aarhuswiki.dk/wiki/J._Chr._M%C3%B8llers_Trikotagefabrik | * AarhusWiki, J. Chr. Møllers Trikotagefabrik, https://aarhuswiki.dk/wiki/J._Chr._M%C3%B8llers_Trikotagefabrik | ||
* AarhusWiki, Arbejdernes Byggeforening, https://aarhuswiki.dk/wiki/Arbejdernes_Byggeforening | * AarhusWiki, Arbejdernes Byggeforening, https://aarhuswiki.dk/wiki/Arbejdernes_Byggeforening | ||
* Aarhus Stiftstidende, 28. februar 1900, s. 3, | * Aarhus Stiftstidende, 28. februar 1900, s. 3, "Ingen titel" | ||
* Demokraten (Århus), 12. september 1900, s. 1, | * Demokraten (Århus), 12. september 1900, s. 1, "Kystpalæet" | ||
* Land og Folk (1945-1990), 8. november 1946, s. 13 | * Land og Folk (1945-1990), 8. november 1946, s. 13 "Novemberfest i Aarhushallen" | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||
