Aarhus Politigård: Forskelle mellem versioner

===Byggeri i modvind===

I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. Dog tjente den lukkede facade også til at minimere gadestøj, da kontorerne skulle placeres ud mod gården, mens gangarealerne vendte mod gaden. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Den 1. september 1983 kunne de første afdelinger endelig flytte ud af det gamle Rådhus og ind i en bygning, der var opført udelukkende til politiet.

== Aarhus Politigård på AarhusArkivet ==