Risskov

Postdistriktet Risskov markeret med rødt.
Kilde: SpatialMap, Aarhus Kommune.

Risskov er en nordlig bydel i Aarhus. Postdistriktet Risskov har postnummeret 8240.

Risskov er opkaldt efter byskoven Riis Skov som ligger i den del af kvarteret der ligger tættest på Aarhus N. Tidligere var Risskov en del af Vejlby og Vejlby-Risskov Kommune, men i dag er det en selvstændig bydel. Risskov og Vejlby var også tidligere samlet under Vejlby Sogn, men i 1940 blev Risskov sogn selvstændigt.

Bydelens tidlige historie

Mange af Aarhus’ bydele er opstået omkring en gammel landsby eller en 1800-tals stationsby, men her skiller Risskov sig ud. Her fandtes ikke nogen hyggelig lille landsby ved navn Risskov, ligesom det heller ikke var jernbanen, der drev Risskovs byudvikling frem. I århundreder var området blot landbrugsjord eller kratområde tilhørende Vejlby, der til gengæld var en meget stor landsby med hele 30 gårde helt tilbage i 1600-tallet.

Vejlbys bønder var dog ikke de første, der bosatte sig i området. Ud fra arkæologiske fund gjort ved udgravningen til Letbanen ved vi, at der i hvert fald har boet mennesker her siden jægerstenalderen. Fundene blev gjort ved den grønne stribe mellem nuværende Hørgårdsvej og letbaneskinnerne, hvor rester fra en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.Kr.) blev udgravet. Bopladsen lå dengang ud til kysten, da der tidligere gik en fjord fra kysten ind over Egå Engsø og helt ud til Lisbjerg. Selvom Egå Fjorden i dag er forsvundet, kan man stadig i dag fornemme terrænforskellene, hvor det flade Vejlby Fed dengang var fjordbund.

Jydske Asyl

Det gamle psykiatriske hospital i Risskov, der i dag er en del af Bindesbøll Byen. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852.

De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg.

Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på Vor Frue Kloster, først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk.

På Jyske Asyl var der ikke dårekister, men derimod smukke omgivelser, hvor patienter kunne behandles i et roligt og isoleret miljø, der værnede patienterne mod omgivelserne og ikke omvendt. Også Vejlby nød godt af det nye hospital, da patienterne også fungerede som billig arbejdskraft for områdets mange gårde.

I første omgang kunne hospitalet rumme 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, således at der blev plads til 400 patienter.

Bindesbøll Byen

Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – her i blandt Hack Kampmann, der blandt andet har tegnet Marselisborg Slot og Aarhus Teater, L.A. Petersen, der står bag byens store midtbyskoler samt V. Th. Walther, der har tegnet Sct. Pauls Kirke. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet.

I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Siden hen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel Bindesbøll Byen. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen AAB. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne Skovhusene og Parkhusene Syd bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af Arkitema Architects.

Vejlby Krat

Før Jyske Asyl blev anlagt var området en del af det såkaldte Vejlby Krat. Som navnet afslører, var det et område med kratskov, der bestod af lave træer og buske. Hvor Riis Skov hørte til borgerne inde i Aarhus, hørte Vejlby Krat til Vejlbys bønder. Kratskoven var udelukkende en brugsskov, der leverede tømmer, brænde, græsning, olden mm. til landsbyen. Gennem århundreder var kratskoven blevet forhugget og ødelagt – formentlig også af det græssende kvæg og rodende svin, og da Jyske Asyl blev anlagt, blev størstedelen af kratskoven helt fjernet. Der var dog en rest tilbage af kratskoven på området mellem det nye hospital og Riis Skov.

Udvikling som villakvarter

Det Risskov, vi kender i dag med de store og ikke mindst dyre villaer, begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet. Det var her, at flere af Aarhus’ bedre bemidlede borgere valgte at investere nogle af deres hårdt tjente penge i smukke villaer med højt til loftet, som i starten blot fungerede som sommerboliger.

Krathuset

En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført i 1871.

På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.

Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt Krathuset, og vejen, huset lå ved, kom til at hedde Krathusvej. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn, samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.

Den Norske Villa

200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.

I 1890 blev villaen genopført på Vestre Skovvej 2 af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul Peter Wilhelm Rudolph Wulff. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.

Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.

Krathuset og Den norske villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på Aarhus-Ryomgård-banen, der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænsen og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.

Villaen, der blev til kirke

Risskov Kirke i 1935

En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør Frits Georg Clausens villa. Clausen var direktør af den store chokoladefabrik Elvirasminde, der havde til huse i Klostergade. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på Solbakken 2A til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt Carl Vilhelm Puck og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget sogn. Samme år ombyggedes huset af Aksel Skov, der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag Risskov Kirke. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.

Cykelbane på Vejlby Fed

Villaer var dog ikke det eneste, der blev opført i den nye bydel.

I 1894 kunne Aarhus Bicykle Club indvie en 400 meter lang cementbane med navnet Aarhusbanen på Vejlby Fed nordøst for Psykiatrisk Hospital. Banen var ved indvielsen nordens største cykelbane. Samme år kunne klubben også indvie cykelstien, der gik langs kysten fra Østbanegården til Risskov. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af Den Permanente Badeanstalt i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til kommunen for 7500 kr. Så lang tid holdt cykelbanen i Risskov dog ikke, og allerede i 1899 blev den ophugget. Statsbanerne ophørte med at stoppe i Risskov, og det var således stort set umuligt at trække tilskuere til banen.

Risskov Badehotel

Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt Risskov Badehotel ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på Lindevangsvej 5-7 og er i dag udstykket til lejligheder.

Den bymæssige udvikling kom tidlig i gang i det attraktive kystområde ved Risskov. De mange parallelle, helt lige villaveje afspejler skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan.

Dele af Vejlby Fed, også udtalt lavtliggende områder, blev bebygget med sommerhuse og overgik efterhånden til helårsbeboelse. Den uplanlagte udvikling skabte allerede i 1925 forståelse for nødvendigheden af en byplanlægning og i 1929 blev "Byplan for dele af Vejlby-Risskov Kommune" godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt Axel Høeg-Hansen m.f. og med støtte fra hele tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinier.

I 1928 blev byplanen fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der bl.a. fastlagde Vestre Strandallé og Østre Strandalle. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til Lystrup. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt en noget vestligere forløb, og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.

Fil:Rutebil Vejlby-Risskov-Aarhus, 1920, E. A. Ebbesen.jpg

Rutebilen mellem Vejlby-Risskov og Aarhus, 1920

Skoler i Risskov

Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Ris-skov, samt et gymnasium. Risskov Skole blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt M. B. Fritz. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler Strandskolen i 1965 og Jellebakkeskolen som fik sine første elever i 1970.

Risskov Amtsgymnasium var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt Knud Friis.

Risskov Badehotel i 1917

Idræt

Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. Risskov Tennis Klub blev stiftet i 1937 på Risskov Badehotel. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. Vejlby-Risskov Idrætsklub blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på Risskov Badehotel. Klubben havde baner ved den nuværende Bellevuehallen, som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er Vejlby-Risskov Hallen.

Se også

• Ellevang Sogn
• Risskov Sogn
• Vejlby Sogn

Risskov på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Risskov

Litteratur og kilder

• J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
• "Historier fra Risskov - fra køkkenmødding til Letbane - Ertebøllefolket i Risskov", Grundejerforeningen Vejlby Fed, 2022
• Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.