Sankt Johannes Sogn: Forskelle mellem versioner

m
Linje 34: Linje 34:
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg tillokende som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra.
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg tillokende som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra.


===== Trøjborg: =====
===== Trøjborg =====
I dag kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk.  Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej [[Tordenskjoldsgade]], der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]] forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet
I dag kendt som søheltenes kvarter, grundet de mange gadenavne henvisende til fortidens søhelte. I størstedelen af 1800-tallet blev Trøjborg dog betragtet som et mere simpelt landsbrugsareal uden den store tilknytning til flådens folk.  Græsningsarealer og marker blev så småt, og i løbet af slutningen af århundredet, omdannet til boligkvarterer, og Trøjborg blev den nye primære bydel i det nordlige Aarhus. Med tiden blev det tætbebyggede bykvarter hjemsted for flere tusinde mennesker. Den centrale del af Trøjborg er således typisk anlagt med mange etageejendomme i boligkaréer udlagt efter et nyere lineært gadenet. Hovedfærdselsåren på Trøjborg er den udadvendte og trafikerede vej [[Tordenskjoldsgade]], der har et rigt handels- og caféliv. I den vestlige del af Trøjborg, nær [[Otte Ruds Gade]] og [[Willemoesgade]] forefindes stadig bygninger der er præget af den tidstypiske industrielle fremtræden. I disse gader satte bryggeri- og spritindustrien sig tungt som det store trækplaster indenfor bydelens erhverv i begyndelsen af 1900-tallet


Læs mere her: ''[[Trøjborg]]''
Læs mere her: ''[[Trøjborg]]''


===== Riis Skov: =====
===== Riis Skov =====
Den store byskov Riis Skov grænser op til bydelen Trøjborg og boligområdet [[Risskov]]. Ganske få danske storbyer kan mønstre et bynært skovområde med sådan en eksklusiv placering og størrelse. Riis Skov ligger ud til Aarhusbugten, og er et ca. 80 ha stort skovområde med adgang til strand, badeanstalt og letbanestationen [[Risskov Strandpark]]. Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af bymarken. Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3. Riis Skov leverede frem til 1800-tallet egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn, hvorefter skoven ændrede brug. I 1800-tallet begyndte Risskov at blive benyttet til lystskov for byens borgere. Flere spisesteder og et traktørsted tiltrak masser af besøgende, og mens det i dag stadig er muligt at få en bid mad, ses Risskov ofte brugt af motionister, børnefamilier og alle der blot har lyst til at gå en tur i den billedskønne skov. Fra Skoven er der direkte adgang til badestrand og den Permanente Søbadeanstalt.
Den store byskov Riis Skov grænser op til bydelen Trøjborg og boligområdet [[Risskov]]. Ganske få danske storbyer kan mønstre et bynært skovområde med sådan en eksklusiv placering og størrelse. Riis Skov ligger ud til Aarhusbugten, og er et ca. 80 ha stort skovområde med adgang til strand, badeanstalt og letbanestationen [[Risskov Strandpark]]. Riis Skovs udstrækning blev bestemt i 1395 af dronning Margrete den 1. ved at dronningen fastlagde afgrænsningen af bymarken. Den nordlige del af Riis Skov blev skænket Aarhus by i 1542 af kong Christian den 3. Riis Skov leverede frem til 1800-tallet egetømmer til anlægningen og vedligeholdelse af Aarhus Havn, hvorefter skoven ændrede brug. I 1800-tallet begyndte Risskov at blive benyttet til lystskov for byens borgere. Flere spisesteder og et traktørsted tiltrak masser af besøgende, og mens det i dag stadig er muligt at få en bid mad, ses Risskov ofte brugt af motionister, børnefamilier og alle der blot har lyst til at gå en tur i den billedskønne skov. Fra Skoven er der direkte adgang til badestrand og den Permanente Søbadeanstalt.


Læs mere her: ''[[Riis Skov]]''
Læs mere her: ''[[Riis Skov]]''


===== Den Permanente Søbadeanstalt: =====
===== Den Permanente Søbadeanstalt =====
Søbadeanstalten Den Permanente ligger nedenfor byskoven Risskov og tilbyder byens borgere direkte adgang til aarhusbugtens indbydende vand. Badeanstalten er byens mest benyttede, og har været i brug siden opførelsen 17. maj 1933. Blot 13 måneder efter planerne var godkendt af byrådet stod badeanstalten opført til stor glæde for de mange badelystne aarhusianere. En direkte cykelsti fra centrum af Aarhus og et mindre holdested for togene der kørte på [[grenåbanen]] bragte gæster til den nyanlagte badeanstalt. Den Permanente indeholder et større fælles strandareal og kønsopdelte omklædningsrum, men der findes også to mindre kønsopdelte aflukkede områder.
Søbadeanstalten Den Permanente ligger nedenfor byskoven Risskov og tilbyder byens borgere direkte adgang til aarhusbugtens indbydende vand. Badeanstalten er byens mest benyttede, og har været i brug siden opførelsen 17. maj 1933. Blot 13 måneder efter planerne var godkendt af byrådet stod badeanstalten opført til stor glæde for de mange badelystne aarhusianere. En direkte cykelsti fra centrum af Aarhus og et mindre holdested for togene der kørte på [[grenåbanen]] bragte gæster til den nyanlagte badeanstalt. Den Permanente indeholder et større fælles strandareal og kønsopdelte omklædningsrum, men der findes også to mindre kønsopdelte aflukkede områder.


Læs mere her: ''[[Den Permanente Søbadeanstalt]]''
Læs mere her: ''[[Den Permanente Søbadeanstalt]]''


===== Aarhus Universitet og Universitetsparken: =====
===== Aarhus Universitet og Universitetsparken =====
Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ ''"Universitetsundervisningen i Jylland"'' der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov.
Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ ''"Universitetsundervisningen i Jylland"'' der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov.