Steffen Bernhardt Jensen (1910-1978): Forskelle mellem versioner

Linje 37:

=== Lokalhistoriker ===

Efter at være gået af som borgmester brugte Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ”Da jernbanen kom til Jylland”, i 1963 ”Fra det glade Århus” og i 1966 ”Som Århus morede sig”. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder han brugte. I 1974 udgav han samme med sin bror, Peder Jensen, bogen ~~Marelisborgskovene”~~, der hurtigt blev udsolgt.

Efter at være gået af som borgmester brugte Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ”Da jernbanen kom til Jylland”, i 1963 ”Fra det glade Århus” og i 1966 ”Som Århus morede sig”. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder han brugte. I 1974 udgav han samme med sin bror, Peder Jensen, bogen Marselisborgskovene”, der hurtigt blev udsolgt.

I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved [[Aarhus Universitet]]. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år.

Linje 47:

* Ole Degn og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968''; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

*[http://www.aarhus.dk/da/Aarhus/Oplevelser-i-Aarhus/Aktuelle-nyheder/Statuen-af-Bernhardt-Jensen-blev-afsloeret-den-13--april-2010.aspx Om statuen af Bernhardt Jensen]

Mod slutningen af 1950'erne blev det klart, at Unmack Larsen på grund af sygdom næppe kunne fortsætte som borgmester. Stemmetallene ved Socialdemokratiets opstillingsmøder pegede uomtvisteligt på J. som hans afløser. Blandt modstanderne var der nervøsitet over for disse udsigter, vistnok uden at man egentlig gjorde sig klart, hvorfor man var imod. Det kulminerede, da Unmack Larsen trak sig tilbage i 1958. Efter valget fulgte nogle års væbnet neutralitet. Nu synes billedet at være skiftet. Modstanden er ingenlunde afløst af begejstret opslutning, dertil er afstanden alligevel for stor i meget; men den er afløst af en erkendelse af, at evnerne også til det arbejde rækker videre, end man regnede med. Selv de mange borgere, der i J's tøven over for stadige parkeringspladskrav kun så bagstræberi hos en inkarneret cyklist, er ved at erkende, at han her var forud og på linie med udviklingen i endnu mere teknificerede samfund. Og har nogen frygtet, at republikken skulle blive udråbt ved den næste kongemodtagelse, så har de i stedet set J. i mørkt tøj med værdighed sige goddag til kongen på samme måde, som når andre prominente gæster bliver modtaget i byen. Men det er nok muligt, at borgmesteren, ligesom Hans Broge, hellere ville have gjort det som overhoved i et Aarhus, der var en republikansk fristad styret af egne borgere. Kærligheden til Aarhus har stadig kendetegnet J's gerning. Tidens problemer fængsler ham; men inden længe bliver samtalen umærkeligt ført hen på, hvordan de netop i særlig grad kommer til udtryk i Aarhus. Forfatterskabet har bevæget sig i samme retning. I 1940'erne skrev J. digte; nogle digte kom i »Vild Hvede«, andre i samlingerne »Atom-splinter« (1946), »Hjulet« (1952), og »Under paddehatten« (1958). Længe før californiske hippies startede deres aktioner mod udviklingens snærende bånd, blev disse tanker formuleret her, men samtidig bundet af fornuftens vilje til at udnytte nutidens muligheder.

Senere er det byens historie, der har stået i centrum. I 1956 var J. blandt initiativtagerne til oprettelsen af Århus byhistoriske Udvalg, hvis formand han var frem til 1958. Han har også selv ydet bidrag til udvalgets skriftrække. Det er ikke blevet til den begavede amatørs causeri, men til solide kildestudier, fremlagt med lune og indlevelsesevne. Kilderne vurderes frem og tilbage i en dialog, inden ordene kommer til udtryk - ligesom i det politiske arbejde. Hovedværkerne er »Fra det glade Århus« (1963) og »Som Århus morede sig« (1966); men dertil knytter sig en række mindre studier, ofte udsendt som nytårspublikationer og med emner fra byens skove. Der er måske nogen nutidsflugt i dette arbejde, men der er næppe mere flugt i det, end der er i frimærkesamlerens eller billardspillerens fritidsglæder. Der er netop også her et modsætningsforhold i J.s liv; iveren, lysten til arbejde, pligttroskaben holdes i tømme af en rationalistisk forståelse af, at kun den nødvendige fritid og vekslen i livet kan give ham kraft til dagens arbejde.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

@@ Linje 37: / Linje 37: @@
 === Lokalhistoriker ===
-Efter at være gået af som borgmester brugte Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ”Da jernbanen kom til Jylland”, i 1963 ”Fra det glade Århus” og i 1966 ”Som Århus morede sig”. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder han brugte. I 1974 udgav han samme med sin bror, Peder Jensen, bogen  Marelisborgskovene”, der hurtigt blev udsolgt.
+Efter at være gået af som borgmester brugte Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ”Da jernbanen kom til Jylland”, i 1963 ”Fra det glade Århus” og i 1966 ”Som Århus morede sig”. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på [[Erhvervsarkivet]], hvor han var tæt på de kilder han brugte. I 1974 udgav han samme med sin bror, Peder Jensen, bogen  Marselisborgskovene”, der hurtigt blev udsolgt.
 I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved [[Aarhus Universitet]]. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år.
@@ Linje 47: / Linje 47: @@
 * Ole Degn og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968''; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
 *[http://www.aarhus.dk/da/Aarhus/Oplevelser-i-Aarhus/Aktuelle-nyheder/Statuen-af-Bernhardt-Jensen-blev-afsloeret-den-13--april-2010.aspx Om statuen af Bernhardt Jensen]
-Mod slutningen af 1950'erne blev det klart, at Unmack Larsen på grund af sygdom næppe kunne fortsætte som borgmester. Stemmetallene ved Socialdemokratiets opstillingsmøder pegede uomtvisteligt på J. som hans afløser. Blandt modstanderne var der nervøsitet over for disse udsigter, vistnok uden at man egentlig gjorde sig klart, hvorfor man var imod. Det kulminerede, da Unmack Larsen trak sig tilbage i 1958. Efter valget fulgte nogle års væbnet neutralitet. Nu synes billedet at være skiftet. Modstanden er ingenlunde afløst af begejstret opslutning, dertil er afstanden alligevel for stor i meget; men den er afløst af en erkendelse af, at evnerne også til det arbejde rækker videre, end man regnede med. Selv de mange borgere, der i J's tøven over for stadige parkeringspladskrav kun så bagstræberi hos en inkarneret cyklist, er ved at erkende, at han her var forud og på linie med udviklingen i endnu mere teknificerede samfund. Og har nogen frygtet, at republikken skulle blive udråbt ved den næste kongemodtagelse, så har de i stedet set J. i mørkt tøj med værdighed sige goddag til kongen på samme måde, som når andre prominente gæster bliver modtaget i byen. Men det er nok muligt, at borgmesteren, ligesom Hans Broge, hellere ville have gjort det som overhoved i et Aarhus, der var en republikansk fristad styret af egne borgere.   Kærligheden til Aarhus har stadig kendetegnet J's gerning. Tidens problemer fængsler ham; men inden længe bliver samtalen umærkeligt ført hen på, hvordan de netop i særlig grad kommer til udtryk i Aarhus. Forfatterskabet har bevæget sig i samme retning. I 1940'erne skrev J. digte; nogle digte kom i »Vild Hvede«, andre i samlingerne »Atom-splinter« (1946), »Hjulet« (1952), og »Under paddehatten« (1958). Længe før californiske hippies startede deres aktioner mod udviklingens snærende bånd, blev disse tanker formuleret her, men samtidig bundet af fornuftens  vilje  til  at  udnytte  nutidens  muligheder.
-Senere er det byens historie, der har stået i centrum. I 1956 var J. blandt initiativtagerne til oprettelsen af Århus byhistoriske Udvalg, hvis formand han var frem til 1958. Han har også selv ydet bidrag til udvalgets skriftrække. Det er ikke blevet til den begavede amatørs causeri, men til solide kildestudier, fremlagt med lune og indlevelsesevne. Kilderne vurderes frem og tilbage i en dialog, inden ordene kommer til udtryk - ligesom i det politiske arbejde. Hovedværkerne er »Fra det glade Århus« (1963) og »Som Århus morede sig« (1966); men dertil knytter sig en række mindre studier, ofte udsendt som nytårspublikationer og med emner fra byens skove.   Der er måske nogen nutidsflugt i dette arbejde, men der er næppe mere flugt i det, end der er i frimærkesamlerens eller billardspillerens fritidsglæder. Der er netop også her et modsætningsforhold i J.s liv; iveren, lysten til arbejde, pligttroskaben holdes i tømme af en rationalistisk forståelse af, at kun den nødvendige fritid og vekslen i livet kan give ham kraft til dagens arbejde.
 === Medlem af eller byens repræsentant i... ===