Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner

[[Fil:000207150 l.jpg|350px|thumb|right|Indgangsparti ved Moesgaards hovedbygning fotograferet fra gårdspladsen. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Moesgaard''' er en tidligere herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Moesgård Allé]] 18-20, 8270 [[Højbjerg]].  

Fra 1970 til 2012/2014 havde [[Moesgaard Museum]] udstilling i de tidligere herregårdsbygninger.

I dag (2025) er Moesgaard hjemsted for blandt andet den antropologiske og arkæologiske afdeling ved [[Aarhus Universitet]], Jysk Arkæologisk Selskab og Dansk Etnografisk Forening.  

De første kendte ejere af Moesgaard er Gyldenstierne-slægten, der sad på Moesgaard i 1400-tallet. I 1500-tallet, hvor blandt andre Ulfeldt-Kaas-slægten sad på Moesgaard, blev gården ophøjet til hovedgård.

I 1600-tallet raserede svenskekrigene landet, og krigene fik stor betydning for Moesgaard. Først og fremmest blev herregården nedbrændt, men derudover skiftede Moesgaard også ejer. I 1648 var Moesgaard blevet overtaget af Friis-slægten, der også ejede den nærved beliggende [[Vilhelmsborg|Skumstrup]]. I 1662 solgte [[Mogens Friis (1623-1675)|Mogens Friis]] de to herregårde til den hollandske [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]]. Marselis havde under svenskekrigene ydet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene [[Marselisborg Gods|Havreballegård]] (Marselisborg) og [[Constantinsborg|Stadsgård]] (Constantinborg), som afbetaling på gælden.

Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Güldencrone]] blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling.

I 1838 blev Moesgaard købt i fællesskab af proprietær Møller, der i forvejen sad på Constantinborg, og [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]], der senere blev udnævnt til stiftamtmand for [[Aarhus Stift]]. Fra 1844 var Dahl eneejer af Moesgaard, og Dahls slægt sad som godsejere på Moesgaard helt frem til 1960.

Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet '[[Moesgård Huse]]', der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>

[[Fil:000207144 l.jpg|350px|thumb|right|[[Moesgård Skovmølle]] - møllebygningen og stuehuset ved Skovmøllen set fra broen over åen. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv]]

* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om de to lejligheder.

* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da Vægterhuset. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.  

* '''[[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]]''' ved Giber Å.

* '''Smedehuset''' for enden af alléen til Moesgård var opført i 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.

* '''Det røde hus''' ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført i 1860. Var 11¹/₃ meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.

* '''Det hvide hus''' på østsiden af [[Hads Herreds Vej]]. Var 11¹/₃ meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af.  

* '''Rosvaldhuset''' i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, ti meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald.

* '''Sneglehuset''' opført senest 1860, var 9³/₄ meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald.

* '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9³/₄ meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.

* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt syv tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus, så længe der var godsdrift på Moesgård.

[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg|350px|thumb|right|Portræt af [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]], ca. 1860. Foto: J.E. Bøgh, Den Gamle By.]]

I januar 1960 gav indlemmelsesnævnet et officielt afslag på Aarhus’ ønske om at indlemme jorden ved Moesgaard, og i stedet arbejdede Aarhus Amt og Forstæderne sammen om at lave en købsaftale uden om Aarhus Kommune. Denne blev underskrevet den 30. januar 1960 på Aarhus Rådhus, og i august sammen år kom store dele af Moesgårds inventar endnu engang under hammeren – denne gang med Nellemann og Thomsen som auktionarius.

Både kommunen, amtet og forstæderne kunne imidlertid blive enige om at bakke op om en drøm, som [[Peter Vilhelm Glob (1911-1985)|professor Glob]] fra [[Moesgaard Museum|Forhistorisk Museum]] havde. Museet havde til huse på [[Vester Allé]] [[Vester Allé 15|15]], men levede her under trange kår og havde ikke plads til at udvide – hverken samling eller udstillingsområde. Glob ønskede ikke blot at flytte sine samlinger ind i de gamle herregårdsbygninger, men også at omdanne den omkringliggende jord til en forhistorisk nationalpark med indhegninger med vilde dyr fra respektive tidsperiode som ulve, bjørne og vildsvin. Planen indeholdte også en flytning af [[Aarhus Universitet]]s Institut for forhistorisk arkæologi og etnografi. Især udsigten til at kunne møde vilde dyr ved Moesgaard skabte en del debat i offentligheden.

Skærmydslerne tog sin begyndelse, da Forhistorisk Museum i marts 1960 sendte ansøgningen til Undervisningsministeriet om statsstøtte til etableringen af nationalparken, og museet og Glob få måneder senere offentligt i en avisartikel klagede over, at I/S Moesgaard lod vente på at tilkendegive, at museet kunne disponere over bygninger og en del af jorden. Tilkendegivelsen var forudsætning for, at ansøgningen kunne behandles i ministeriet. I/S Moesgaard henvendte sig til Glob og bad om en undskyldning, men måtte nøjes med en beklagelse, hvis de havde set artiklen som en anklage.

I efteråret 1962 blev der afholdt et 'skovmøde' mellem repræsentanter for museets og I/S Moesgaards bestyrelse og med deltagelse af særligt skovkyndige - herunder interessentskabets rådgivende skovrider, F. Biilmann, samt overinspektør Troels Smith fra Nationalmuseet og statsgeolog dr. Iversen. Formålet med mødet var at lave en aftale om, hvilke forstmæssige ændringer der skulle ske i de dele af skoven, der var tiltænkt naturparken.  

Biilmann mente, at det var uforsvarligt, at den bare stod uplejet hen, mens Glob mente det modsatte – og begges holdninger blev på snart vanlig vis tilkendegivet i breve til Kulturministeriet. Utroligt nok fik man en aftale i stand, men Biilmann var voldsomt irriteret over Globs plan, som greb ind i hans ansvarsområde. Han skrev i et notat efterfølgende om usikkerhed hos Globs medarbejdere, øjensynligt på grund af manglende fast planlægning. Sluttelig skrev han: ''”Forhandlingerne efterlod hos mig et tydeligt indtryk af, at man fra museets og videnskabsmændenes side havde vanskeligheder med Globs utøjlede fantasi”''.

I/S Moesgaard klagede igen over Globs fremfærd, men fik det så nemmere med den nye mere diplomatiske museumsdirektør, Ole Klindt-Jensen, som tiltrådte i 1962. I 1963-64 redegjorde museumsbestyrelsen, at man fortsat arbejdede efter principperne i Globs plan, men at man havde droppet planerne om de vilde dyr og de store ændringer i skoven, som disse ville medføre.  

Bygningerne blev restaureret og indrettet til museumsformål med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] som arkitekt i løbet af 1960’erne, og så var Forhistorisk Museum klar til at blive indviet den 10. september 1970.  

I 1968 var de ansatte på museet og universitetsinstituttet flyttet ud på Moesgaard. Interessentskabet fortsatte som ejer og administrator af herregårdens tilliggende jorde og ikke-overdragne bygninger, og var derfor også medspiller, da en golfbane senere blev etableret, og stiforbindelsen langs [[Giber Å]] fra [[Oddervej]] til [[Moesgård Strand|Moesgaard Strand]] blev anlagt. Der var dog også tiltag til ændringer, som ville have gået imod idéen om bevarelse af naturskønheden og kulturværdierne, men som af forskellige grunde ikke blev til noget, for eksempel frasalg eller ligefrem nedrivning af skovfogedboligen.

Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine-slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver, hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. <ref>K.Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>J.B.Skriver: ''Moesgård''</ref>