Moesgård herregård: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
 
(63 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]]
<div class="tright">{{#display_map:
56.08720828270093, 10.226993491805594~[[Moesgård herregård]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.08720828270093, 10.226993491805594
|align=right
}}</div>


Oprindeligt blev '''Moesgård''', beliggende i [[Mårslet sogn]], oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.  
[[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|350px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]]
'''Moesgård''' er en tidl. herregård beliggende i [[Mårslet Sogn]]. Moesgård blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet.


I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.  
Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.
 
=== Fra adelig til kommunal ejendom ===
I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.  


Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.  
Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.  
Linje 11: Linje 22:
Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum.
Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum.


===Moesgårds huse===
=== Moesgårds huse ===
Godsejer Thorkild Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre.
Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "[[Moesgård Huse]]", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>
 
Der var 14  huse tilknyttet, blandt andre:
Der var 14  huse tilknyttet, blandt andre:
* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da ''Vægterhuset''. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.  
* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da ''Vægterhuset''. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.  
* '''[[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]]''' ved Giber Å
* '''[[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]]''' ved Giber Å
* '''Tophuset''' på bakken over Skovmøllen. Var 11 <sup>1</sup>/<sub>3</sub> meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af [[Skovmøllen]].
* '''Tophuset''' på bakken over Skovmøllen. Var 11 1/3 meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af [[Skovmøllen]].
* '''Smedehuset''' for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
* '''Smedehuset''' for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
* '''Det røde hus''' ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 <sup>1</sup>/<sub>3</sub> meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
* '''Det røde hus''' ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 <sup>1</sup>/<sub>3</sub> meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
Linje 26: Linje 38:
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.


===Ejere af Moesgård===  
=== Ejere af Moesgård ===  
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, den har været enkesæde, nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter. For i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.
 
De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. <ref>K.Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>J.B.Skriver: ''Moesgård''</ref>


De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår.
<ref>K.Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>J.B.Skriver: ''Moesgård''</ref>
*'''Gyldenstierne-slægten'''  
*'''Gyldenstierne-slægten'''  
**1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
**'''1396-ca. 1425:''' Antageligt Gyldenstierne-slægten
**- 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
**'''?-ca. 1455:''' Erik Nielsen Gyldenstierne (-ca. 1455)
**1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
**'''ca. 1455:''' Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458), søn af Erik Nielsen Gyldenstierne - arvede gården, men døde inden boet var fordelt
**1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
**'''ca. 1463:''' Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504), søn af Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458)
**1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
**'''1504:''' Lene Olufsdatter Gyldenstierne (-ca. 1572), datter af Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504)
*'''Ulfeldt-Kaas-slægten'''
*'''Ulfeldt-Kaas-slægten'''
**1543   Bjørn Kaas († 1581)
**'''1543:''' Bjørn Kaas (-1581)
**1581   Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
**'''1560-1563:''' Jost Andersen Ulfeldt (-1563), gift med Bjørn Kaas' (-1581) søster, Anne Nielsdatter Kaas
**1583    Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
**'''1563-?:''' Anne Nielsdatter Kaas g. Ulfeldt (-1583), enke efter Jost Andersen Ulfeldt (-1563) og søster til Bjørn Kaas
**1638   Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
**'''?-1638:''' Helvig Ulfeldt (-1638), kaldtes ''Moesgaards moder'', datter af Anne Nielsdatter Kaas og Jost Andersen Ulfeldt (-1563)
**1648   Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
**'''1638-1648:''' Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), søstersøn til Helvig Ulfeldt (-1638)
**1648   Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
**'''1648:''' Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674), enke efter Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), var administrator for datteren Edel Brockenhuus (1643-1662)
**'''1648:''' Edel Brockenhuus (1643-1662), datter af Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648) og Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674)
*'''Frijs-slægten'''
*'''Frijs-slægten'''
**1654  Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
**'''1648-1651:''' [[Niels Friis (1584-1651)]], søn af Helvig Ulfeldts (-1638) søster, Anne Ulfeldt (1560-1585), der var gift med [[Jørgen Friis (1556-1632)]]
**'''1651-1662:''' [[Mogens Friis (1623-1675)]], søn af Niels Friis (1584-1651) og halvfætter til Edel Brockenhuus (1643-1662)
*'''Marselis-Güldencrone-slægten'''
*'''Marselis-Güldencrone-slægten'''
**1662   [[Gabriel Marselis]] (1609-1673)
**'''1662-1673:''' [[Gabriel Marselis (1609-1673)]]
**1673   Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683)
**'''1673-1683:''' [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]]
**1683   Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
**'''1683-1692:''' Regitze Sophie Vind, g. Güldencrone (1660-1692), enke efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)
**1692   Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
**'''1692-1701:''' Brødrene [[Jørgen Güldencrone (1682-1714)]], [[Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708)]] og [[Christian Güldencrone (1676-1746)]], sønner af Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) og Regitze Sophie Vind (1660-1692)
*''Den nye Moesgård fra omkring 1711''
**'''1701-1746:''' Christian Güldencrone (1676-1746) alene
**1701   Christian (I) Güldencrone (1676-1746)
*'''Det nye Moesgård fra omkring 1711'''
**1746    Vilhelm (III) Güldencrone (1701-1747)
**'''1746-1747:''' [[Vilhelm Güldencrone (1701-1747)]], søn af Christian Güldencrone (1676-1746)
**1747    Matthias Güldencrone (1703-1753)
**'''1747-1748:''' Frederikke Louise Knuth g. Güldencrone (1720-1793), enke efter Vilhelm Güldencrone (1701-1747)
**1753   [[Christian Frederik Gyldenkrone|Christian (II) Frederik Güldencrone]] (1741-1788)
**'''1748-1753:''' [[Mathias Güldencrone (1703-1753)]], søn af Christian Güldencrone (1676-1746)
**1788   [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] (1765-1824)
**'''1753-1788:''' [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]], søn af Mathias Güldencrone (1703-1753)
**1822   Den danske Stat
**'''1788-1822:''' [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], søn af Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)
**'''1822-1838:''' Den danske Stat
*'''Dahl-slægten'''
*'''Dahl-slægten'''
**1838   [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkil Christian Dahl]] og Peder Jacob Møller i fællesskab
**'''1838-1844:''' [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]] og Henrik Christian Møller ''eller'' Peder Jacob Møller (usikkerhed om navnet på denne medejer)
**1844    Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
**'''1838-1872:''' Thorkil Christian Dahl (1807-1872) alene
**1872   Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Dahl
**'''1872-1911:''' Eleonora Emilie Andersen (1824-1911), g. Dahl, enke efter Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
**1911   Bothilde Dahl (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
**'''1911-1952:''' [[Bothilde Dahl]] (1861-1952), datter af Thorkil Christian Dahl (1807-1872) og Eleonora Emilie Andersen g. Dahl (1824-1911)
**1952   Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
**'''1952-1960:''' [[Thorkil Dahl (1887-1964)]], søn af Bothilde Dahl (1861-1952) og A. Gjern
**1960   Århus Amt og omegnskommuner
**'''1960-1964:''' [[Aarhus Amt]] og omegnskommuner
**1964   [[Forhistorisk Museum]]
**'''1964-1970:''' [[Forhistorisk Museum]]
**1970   [[Moesgård Museum]]
**'''1970-:''' [[Moesgård Museum]]
 
=== Moesgårds gravplads ===
Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]], der var lillebror til ejeren af Moesgård, [[Thorkild Christian Dahl (1807-1872)]], i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen, og der opstod dermed et familiegravsted, der nu kendes som [[Dahls familiegravsted]]. Selvom Carl Bodilius August Dahl var den første, der blev begravet på stedet, indeholder det også adskillige ældre gravminder, da nogle af familiens gamle gravsten blev overført fra [[Søndre Kirkegård]].
 
'''På Dahls familiegravsted ligger bl.a.:'''
*[[Johannes Dahl (1775-1815)]]
*[[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]]
*Johanne Kirstine Elisabeth Dahl (1813-1822)
*'''Julius''' Joachim '''Dahl''' (1814-1837)
*[[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kjerstine Dahl f. Fogh (1780-1855)]]
*[[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]]
*[[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]
*Johannes Dahl (1816-1873)
*[[Eleonore Emilie Andersen|Eleonore Emilie Dahl f. Andersen (1824-1911)]]
*Caroline Margrethe '''Eleonore''' Emilie Bang f. '''Dahl''' (1853-1922)
*Hans '''Frederik''' Anton Birch '''Dahl''' (1852-1928)
*Erik Dahl (1928-1936)
*[[Bothilde Dahl|Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke '''Bothilde''' Thora '''Dahl''' (1861-1952)]]
*Agnete Dahl f. Lunn (1891-1956)
*Hakon '''Thorkil''' Christian Carl Frederik '''Dahl''' (1887-1964)
 
Se en fuldkommen liste over de begravede på Dahls familiegravsted [[Dahls familiegravsted|her]].
 
=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===


===Moesgårds gravplads===
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''
Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror Carl Dahl i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre gravsten er dog overført fra [[Søndre Kirkegård|Søndre kirkegård]].


På gravpladsen er følgende gravsten opsat, dødsår i parentes:
Moesgård er placeret i det smukke landskab i udkanten af Moesgård Skov. Syd for anlægget falder terrænet ned mod det markante dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Det skrånende terræn, vandløb og søer er bevidst inddraget og bearbejdet i den kultiverede og smukt anlagte park.


*Johannes Dahl (1815) . Therkil Fogh (1816) . Frederik Dahl (1822) . Johanne K.E. Dahl (1822) . Christian Thansen Guldager (1834) . Anne Rosine Weise  . Eric Andersen (1834)  . Julius Dahl (1837)  . Caroline Wagtmann (1839)  . Frederik Suckow (1843) . Ane Kierstine Fogh (1851) . Engelke Jørgensen (1852) . Kierstine Fogh (1855) . Dorthea Suckow (1858) . Gjertrud Hertz (1863) . Carl Bodilius Dahl (1870) . Ulrik Syberg (1870) . Thorkil Christian Dahl (1872) . Johannes Dahl (1873) . Christian Hertz (1875) . H.F. Syberg (1885) . Theodor Bang (1896) . Johanne Syberg f. Bay (1904) . Anna Beck (1906) . Eleonore Dahl (1911) . Eleonore Bang f. Dahl (1922) . Frederik Dahl (1928) . Erik Dahl (1936) . Bothilde Dahl (1952) . Agnethe Dahl f. Lunn (1956) . Thorkil Dahl (1964) . Torben Dahl Olesen Østergaard (1994) . Samt fællesgravsten med ældre slægtsnavne.
Moesgårds historie går tilbage til 1500-årene, da gården blev oprettet som hovedgård. Gården lå da nede i ådalen ca. en km. sydvest for det nuværende anlæg. Gården blev flyttet til den nuværende placering i sidste halvdel af 1600-årene. Det nuværende anlæg blev opført i 1780-84 af C.F. Gyldenkrone efter tegninger af hofbygmester Chr. Joseph Züber. Anlægget er nu indrettet til Forhistorisk Museum ved en om- og tilbygning foretaget af arkitekt C.F. Møller i 1964.


==Litteratur og kilder==  
Kernen i det helstøbte anlæg er den hvidkalkede hovedbygning, der med to rundede sidefløje danner en elegant afslutning på den store gårdsplads. Hovedhuset har helvalmet tag og er opført i to stokværk med midter- og siderisalitter. Mod haven prydes bygningen af et halvrundt midterparti, der øverst afsluttes af en balustrade.
* Jens B. Skriver: ''Moesgård. Historien om en herregård.'' 2001
 
Den hvidkalkede hovedbygning ligger i et fint bearbejdet samspil med avlsgårdens røde teglstensbygninger. De to vestligste af ladegårdens længer danner en lille forgård omkring aksen, der fortsætter med alleen langt ud i landskabet.
 
Øst for hovedbygningen ligger den store, smukt anlagte park, der mod nord og syd er afgrænset af smukke, klippede lindealleer, der danner en elegant og bearbejdet overgang til det omkringliggende landskab. Plænen er fornemt bearbejdet og terrasseret. Mod øst opløses den stramt anlagte have i en landskabshave med søer, slyngede stier og fritstående træer. I parkens østligste afgrænsning ligger en lille gravplads omkranset af et stengærde og beplantning.
 
Samlet set udgør Moesgård et usædvanligt homogent og sammenhængende herregårdsanlæg, der er karakteriseret af en enestående sammenhæng mellem hovedbygning, avlsgård, park og landskab.
 
===Se også===
*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
 
== Moesgård på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107699}}
 
== Litteratur og kilder ==  
*Jens B. Skriver: ''Moesgård. Historien om en herregård.'' 2001
*Jytte Ortmann: ''Slotte og herregårde i Danmark'', Kbh. : Sesam, 2003  
*Jytte Ortmann: ''Slotte og herregårde i Danmark'', Kbh. : Sesam, 2003  
*Niels Peter Stilling: ''Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab'', Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999  
*Niels Peter Stilling: ''Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab'', Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999  
*Niels Peter Stilling: ''Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde'', Kbh. : Politikken, 2004  
*Niels Peter Stilling: ''Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde'', Kbh. : Politikken, 2004  
* Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie.'' 2008/2016
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie.'' 2008/2016
*Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
*danskeherregårde.dk om Moesgaard, https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard


[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Slotte & herregårde]]
Linje 86: Linje 140:
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:1660-1814]]
{{#coordinates:primary|56.088945|10.223380}}
<!-- Koordinaterne er på Moesgård Museum -->

Nuværende version fra 21. feb. 2023, 08:00

Indlæser kort...
Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.

Moesgård er en tidl. herregård beliggende i Mårslet Sogn. Moesgård blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet.

Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

Fra adelig til kommunal ejendom

I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Güldencrone (1741-1788) en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.

Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand Thorkild Christian Dahl, i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.

Stedet blev herefter solgt til Aarhus Amt, og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistorisk Museum.

Moesgårds huse

Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "Moesgård Huse", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.[1]

Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:

  • Teglværkshuset var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
  • Bødkerhuset ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før Moesgård strand. Det blev opført 1793 [2] og kaldtes da Vægterhuset. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.
  • Fiskerhuset ved Giber Å
  • Tophuset på bakken over Skovmøllen. Var 11 1/3 meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af Skovmøllen.
  • Smedehuset for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
  • Det røde hus ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 1/3 meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
  • Det hvide hus på østsiden af Hads Herreds Vej. Var 11 1/3 meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af.
  • Rosvaldhuset i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, 10 meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald.
  • Sneglehuset opført senest 1860, var 9 3/4 meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald.
  • Bækhuset på Skåde mark var 9 3/4 meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.
  • Skovfogedhuset ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.

Ejere af Moesgård

Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. [3] [4]

  • Gyldenstierne-slægten
    • 1396-ca. 1425: Antageligt Gyldenstierne-slægten
    • ?-ca. 1455: Erik Nielsen Gyldenstierne (-ca. 1455)
    • ca. 1455: Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458), søn af Erik Nielsen Gyldenstierne - arvede gården, men døde inden boet var fordelt
    • ca. 1463: Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504), søn af Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458)
    • 1504: Lene Olufsdatter Gyldenstierne (-ca. 1572), datter af Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504)
  • Ulfeldt-Kaas-slægten
    • 1543: Bjørn Kaas (-1581)
    • 1560-1563: Jost Andersen Ulfeldt (-1563), gift med Bjørn Kaas' (-1581) søster, Anne Nielsdatter Kaas
    • 1563-?: Anne Nielsdatter Kaas g. Ulfeldt (-1583), enke efter Jost Andersen Ulfeldt (-1563) og søster til Bjørn Kaas
    • ?-1638: Helvig Ulfeldt (-1638), kaldtes Moesgaards moder, datter af Anne Nielsdatter Kaas og Jost Andersen Ulfeldt (-1563)
    • 1638-1648: Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), søstersøn til Helvig Ulfeldt (-1638)
    • 1648: Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674), enke efter Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), var administrator for datteren Edel Brockenhuus (1643-1662)
    • 1648: Edel Brockenhuus (1643-1662), datter af Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648) og Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674)
  • Frijs-slægten
  • Marselis-Güldencrone-slægten
  • Det nye Moesgård fra omkring 1711
  • Dahl-slægten
    • 1838-1844: Torkild Christian Dahl (1807-1872) og Henrik Christian Møller eller Peder Jacob Møller (usikkerhed om navnet på denne medejer)
    • 1838-1872: Thorkil Christian Dahl (1807-1872) alene
    • 1872-1911: Eleonora Emilie Andersen (1824-1911), g. Dahl, enke efter Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
    • 1911-1952: Bothilde Dahl (1861-1952), datter af Thorkil Christian Dahl (1807-1872) og Eleonora Emilie Andersen g. Dahl (1824-1911)
    • 1952-1960: Thorkil Dahl (1887-1964), søn af Bothilde Dahl (1861-1952) og A. Gjern
    • 1960-1964: Aarhus Amt og omegnskommuner
    • 1964-1970: Forhistorisk Museum
    • 1970-: Moesgård Museum

Moesgårds gravplads

Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Carl Bodilius August Dahl (1810-1870), der var lillebror til ejeren af Moesgård, Thorkild Christian Dahl (1807-1872), i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen, og der opstod dermed et familiegravsted, der nu kendes som Dahls familiegravsted. Selvom Carl Bodilius August Dahl var den første, der blev begravet på stedet, indeholder det også adskillige ældre gravminder, da nogle af familiens gamle gravsten blev overført fra Søndre Kirkegård.

På Dahls familiegravsted ligger bl.a.:

Se en fuldkommen liste over de begravede på Dahls familiegravsted her.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Moesgård er placeret i det smukke landskab i udkanten af Moesgård Skov. Syd for anlægget falder terrænet ned mod det markante dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Det skrånende terræn, vandløb og søer er bevidst inddraget og bearbejdet i den kultiverede og smukt anlagte park.

Moesgårds historie går tilbage til 1500-årene, da gården blev oprettet som hovedgård. Gården lå da nede i ådalen ca. en km. sydvest for det nuværende anlæg. Gården blev flyttet til den nuværende placering i sidste halvdel af 1600-årene. Det nuværende anlæg blev opført i 1780-84 af C.F. Gyldenkrone efter tegninger af hofbygmester Chr. Joseph Züber. Anlægget er nu indrettet til Forhistorisk Museum ved en om- og tilbygning foretaget af arkitekt C.F. Møller i 1964.

Kernen i det helstøbte anlæg er den hvidkalkede hovedbygning, der med to rundede sidefløje danner en elegant afslutning på den store gårdsplads. Hovedhuset har helvalmet tag og er opført i to stokværk med midter- og siderisalitter. Mod haven prydes bygningen af et halvrundt midterparti, der øverst afsluttes af en balustrade.

Den hvidkalkede hovedbygning ligger i et fint bearbejdet samspil med avlsgårdens røde teglstensbygninger. De to vestligste af ladegårdens længer danner en lille forgård omkring aksen, der fortsætter med alleen langt ud i landskabet.

Øst for hovedbygningen ligger den store, smukt anlagte park, der mod nord og syd er afgrænset af smukke, klippede lindealleer, der danner en elegant og bearbejdet overgang til det omkringliggende landskab. Plænen er fornemt bearbejdet og terrasseret. Mod øst opløses den stramt anlagte have i en landskabshave med søer, slyngede stier og fritstående træer. I parkens østligste afgrænsning ligger en lille gravplads omkranset af et stengærde og beplantning.

Samlet set udgør Moesgård et usædvanligt homogent og sammenhængende herregårdsanlæg, der er karakteriseret af en enestående sammenhæng mellem hovedbygning, avlsgård, park og landskab.

Se også

Moesgård på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107699

Litteratur og kilder

  • Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001
  • Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
  • Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
  • Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016
  • Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
  • danskeherregårde.dk om Moesgaard, https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard
  1. ↑ J.B.Skriver: Moesgård
  2. ↑ BBR- og boliginformationer
  3. ↑ K.Lundskov: Det gamle Aarhus
  4. ↑ J.B.Skriver: Moesgård
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Moesgård_herregård&oldid=78550"