Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

Området omkring Vesterbro Torv havde i 1930'erne for længst tabt sit landlige præg, der ellers havde domineret området i det forrige århundrede. Udviklingen kan følges nøje fra 1834, hvor købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] havde købt en købmandsgård på hjørnet af [[Vesterport]] og det, der senere blev Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder & Rasmussen]] og et [[FDB fabrikkerne|FDB]]-lager.

På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etagers rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (i dag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”