Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 31:

Området omkring Vesterbro Torv havde i 1930'erne for længst tabt sit landlige præg, der ellers havde domineret området i det forrige århundrede. Udviklingen kan følges nøje fra 1834, hvor købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] havde købt en købmandsgård på hjørnet af [[Vesterport]] og det, der senere blev Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder & Rasmussen]] og et [[FDB fabrikkerne|FDB]]-lager.

[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus ~~til~~ [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj-bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus og [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]

På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-~~etages~~ rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (~~idag~~ [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”

På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etagers rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (i dag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”

Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag.

@@ Linje 31: / Linje 31: @@
 Området omkring Vesterbro Torv havde i 1930'erne for længst tabt sit landlige præg, der ellers havde domineret området i det forrige århundrede. Udviklingen kan følges nøje fra 1834, hvor købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] havde købt en købmandsgård på hjørnet af [[Vesterport]] og det, der senere blev Vesterbro Torv. I 1840 overtog han desuden teglværket, som blev udvidet med et kalkværk. I 1916 solgte familiefirmaet [[C. Langballe & Søn]] teglværket og deres store købmandsgård. Med undtagelse af hovedbygningen ud mod Vesterport måtte købmandsgården vige for automobilfabrikken og -værkstedet [[Schrøder & Rasmussen]] og et [[FDB fabrikkerne|FDB]]-lager.
-[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus til [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]
+[[Fil:Aarhus-Åbyhøj bussen på Vesterbro Torv, 1912, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Aarhus-Åbyhøj-bussen på Vesterbro Torv i 1912. Busruten mellem Aarhus og [[Åbyhøj]] begyndte i 1902. Ukendt fotograf, 1912, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.]]
-På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etages rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (idag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”
+På teglværket og [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]]s grunde nord og vest for torvet byggede [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i 1920’erne flere boliger til byens voksende arbejderbefolkning i form af en række 4½-etagers rødstensejendomme, tegnet af arkitekt [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]. Nord og vest for torvet, hvor der havde ligget flere trælasthandler, blev der i samme periode også opført en række lignende karréer af rødsten. Efter datidens forhold var bebyggelsesprocenten høj. I 1923 kritiserede [[Amtslægen i Aarhus|amtslægen]] byggeriet vest for torvet mellem [[Vesterbrogade]] og den smalle Godsbanegade (i dag [[Janus la Cours Gade]]), for at være ”en noget for stærk udnyttelse af arealet end rigtigt er.”
 Samtidig steg trafikken omkring torvet, som var samlingspunkt for otte gader og eneste indgang til byen fra vest før etableringen af [[Ceres-krydset]] i 1935. I 1913 begyndte rutebilstrafikken til og fra [[Åbyhøj]] og [[Brabrand]], og i 1930’erne åbnede [[Aarhus Sporveje]] buslinjer til forstæderne i vest efter at have skrottet en plan om en sporvognslinje til Åbyhøj via Vesterbro Torv. For at gøre plads til bybusserne blev kørebanen omkring torvet udvidet i 1932, hvor der også blev opstillet lyskryds for at skille den gående fra den kørende trafik. Alligevel steg antallet af trafikulykker omkring torvet. I 1935 kom det til en dødsulykke, da en skødesløs bilist pløjede tre fodgængere ned på fortovet ud for Schrøder & Rasmussens autoværksted. Trods bedre trafikregulering er Vesterbro Torv endnu et farligt sted for bløde trafikanter den dag i dag.