Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

Pladsen fik omkring 1890 navnet Vesterbro Torv, da den nordlige side indtil da havde været en del af [[Vesterbrogade]]. Torvet opstod i 1847 som markedsplads for kreaturhandel, indtil denne handel i 1907 blev flyttet til det nye slagtehus ved [[Strandvejen]]. I dag kaldes dette område for [[Kødbyen]].

Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet uden for byen ved [[Vester Port|Vesterport]], hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes Teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som ''Kvægtorvet'' og senere ''Grisetorvet'' på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog [[Aarhus Byråd]] desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt, som hun havde fået mod at luge ukrudt på torvet, da teltet var "noget fælt gammel skrammel".

På brandtomten opførte FDB i 1949 Vestgården. Den seks etager høje lagerbygning blev da betegnet som en 'skyskraber' og skulle være udvidet ud til [[Vesterport]] og [[Vester Allé]], hvis ikke FDB havde flyttet sit lager til [[Viby]] i 1960. Hullet ud til Vester Allé kunne derfor fyldes ud med noget andet, og i 1954 fik FDB Marshall-hjælp i form af en amerikansk konsulent, der skulle indrette en såkaldt 'alt i én-butik' på stedet. Det blev Aarhus' supermarked nr. 2. På den modsatte side af torvet opførte Landmandsbanken i 1976 et domicil med supermarked i stueetagen. Den sidste rest af [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Langballes]] købmandsgård ud til Vesterport blev først revet ned i 1997 til fordel for et lille posthus, som i dag har veget pladsen for et femetagers boligbyggeri. I 2017 gav byrådet desuden grønt lys til at erstatte den lille Brugs med et Gaudi-inspireret 'guldhus' i samme højde som Vestgården.

”Vesterbro Torv er blevet en skraldeplads”. Med disse hårde ord opfordrede [[Århus Stiftstidende]] i 1946 byrådet til at plante nogle træer og fjerne det grimme toilet, der fik torvet til at ligne en baggård. I 1953 blev torvet omlagt for at gøre plads til et underjordisk garageanlæg og beskyttelsesrum som led i beredskabet under [[den kolde krig]]. Bygmesteren var murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)|Anker Jakobsen]], der i denne periode byggede en række atomsikre beskyttelsesrum under byens pladser og [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]]. For at forskønne torvet plantede man nogle træer og slyngplanter, men toilettet, brevdueboden og en pølsevogn, som var kommet til i 1949, blev på torvet. Kort efter indvielsen blev der annonceret et "underjordisk asfaltbal" i beskyttelsesrummet, som dog blev forbudt af politiet, da den særlige underjordiske atmosfære ved en fest under [[Skt. Clemens Bro]] havde resulteret i "uheldige optrin". I 1980 blev Aarhus kåret til Danmarks bedst beskyttede by, selvom det ville tage Civilforsvaret 12 timer at gøre beskyttelsesrummene klar, hvis atomkrigen kom.

I 1983 fremlagde [[Vesterbro Beboerforening]] en trafikplan for Vesterbro Torv, som skulle gøre kvarteret mere familievenligt. Hastigheden skulle ned på 30 km/t og trafikken ensrettes på [[Hjortensgade]] i nedadgående retning og i [[Langelandsgade]] i opadgående retning. Torvearealet skulle udvides ved at lukke gennemkørslen fra [[Nørre Allé]] til [[Vesterbrogade]], så der blev plads til et rigtigt torv med torvecaféer og grønttorv. Planen har fællestræk med den plan for torvet, som blev præsenteret af rådmand [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]] i 2017.  

I 1992 vandt kunstneren [[Ingvar Cronhammar]] ellers førstepræmie med en udsmykning af Vesterbro Torv i en konkurrence udskrevet af Statens Kunstfond og [[Aarhus Kommune]]. Torvet skulle dækkes af en skibsagtig konstruktion af sort stål med p-hus indeni og ovenpå et passagerdæk til rockkoncerter. Kunstinstallationen, der havde navnet 'Arc', var dog ”en anelse for avanceret” for kommunen. I årene efter skete kun få ændringer som fjernelsen af brevdueboden i 1992 og opstillingen af betalingstoilettet i 2004, da narkomaner begyndte at holde til i det offentlige toilet. I 1996 forsøgte man først at løse problemet med at opstille en vogn til fikserum, som dog blev fjernet efter protester fra naboerne. I 2005 åbnede en blomsterbutik i den gamle 'nødtørftsanstalt', som siden blev ombygget til takeaway-sted.

 

I 2024 påbegyndtes en total omdannelse af Vesterbro Torv. Det underjordiske p-hus blev - i lighed med alle andre bygninger på torvet - nedrevet, og vejen på nordsiden af torvet blev fjernet. Vesterbro Torv omdannes til et fredeliggjort, attraktivt byrum med træer og andet grønt samt borde og bænke. Det nye Vesterbro Torv står klart i løbet af 2026.