Mejlgade 24: Forskelle mellem versioner

Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]].  

Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard).  

Ved udgravningen af grunden fandt man rester af krypt og hvælvinger fra den gamle [[Skt. Olufs Kirkegård|Sankt Olufs Kirke]] samt 10 fuldstændige skeletter. Derudover dukkede bebyggelse fra middelalderen op. På den vestlige del af grunden lå resterne fra en overhvælvet munkestenskælder, der var opført i yngre middelalder.

I [[Demokraten]] kunne man den 10. april samme år læse om opførelsen af den nye ejendom. Heraf fremgik det, at malermester Secher ansøgte byrådet om tilladelse til at installere vandklosetter. Avisen kunne berette, at Secher havde fået tilladelsen med betingelserne, at afløbet skulle passere en septiktank, inden det blev ført ud til gaden, at der ikke måtte installeres W.C. i kælderen, og at Secher betalte Hotel Royal 829 kr. og 54 øre for benyttelse af hotellets ledninger i forbindelse med projektet. Den store kloak- og W.C.-plan ville blive forelagt byrådet måneden efter.

Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher i 1908.  

Ejendommen på Mejlgade 24/ Sankt Olufs Gade 1 blev opført som en beboelsesejendom med lokaler til erhverv i stueetagen.

Efter opførelsen af bygningen i 1908 rykkede [[P. Andersens trikotageforretning]] ind i ejendommens stueetage. Det samme gjorde [[H.J. Wehles Korn-og Foderstofforretning]]. På ejendommens 3. sal havde læge Høegh Guldberg sin klinik. Guldberg havde derudover privat bolig i en lejlighed på ejendommens 1. sal. Han havde klinik og bolig i ejendommen frem til 1920’erne.  

 

 

=====Hans Christian Secher=====  

Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen.  

Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]].

Da M. Andersen og De forenede Mejerier i begyndelsen af 1900-tallet solgte og eksporterede smør til England, var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør.  

== Se også ==

* AarhusWiki, Hans Christian Secher, https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher  

*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus