Moesgård herregård
Moesgaard er en tidl. herregård beliggende i Mårslet Sogn. Moesgaard blev oprindeligt oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.
Hovedgård ved mose
Efter navnet at dømme har det første Moesgaard formodentlig været placeret ved en mose, og arkæologiske fund tyder på, at det oprindelige Moesgaard lå nede i ådalen ca. en kilometer sydvest for den nuværende placering.
De første kendte ejere af Moesgaard er Gyldenstierne-slægten, der sad på Moesgaard i 1400-tallet. I 1500-tallet, hvor blandt andre Ulfeldt-Kaas-slægten sad på Moesgaard blev gården ophøjet til hovedgård.
I 1600-tallet raserede svenskekrigene landet og krigene fik stor betydning for Moesgaard. Først og fremmest blev herregården nedbrændt, men derudover skiftede Moesgaard også ejer. I 1648 var Moesgaard blevet overtaget af Friis-slægten, der også ejede den nærved beliggende Skumstrup. I 1662 solgte Mogens Friis de to herregårde til den hollandske Gabriel Marselis. Marselis havde under svenskekrigene ydet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene Havreballegård (Marselisborg) og Stadsgård (Constantinborg), som afbetaling på gælden.
Güldencronernes Moesgaard
Ved overtagelsen af Moesgaard genopførte Gabriel Marselis den nedbrændte herregård på den nuværende placering. I 1673 overtog den ældste søn, Vilhelm Marselis, Skumstrup (som han omdøbte til Vilhelmsborg) og Moesgaard. Samtidig fik han titlen af baron og tog slægtsnavnet Güldencrone. Güldencronerne sad efterfølgende på Moesgaard helt frem til 1822.
I 1780 påbegyndte lensbaron Christian Frederik Güldencrone byggeriet af et helt nyt Moesgaard, som er den bygning, vi i dag kan se på stedet. Herregårdskomplekset blev opført i klassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber og stod færdigt i 1784. I sin grundplan til Moesgaards hovedfløj lod Zuber sig inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg, der stod færdigt 20 år før Moesgaard, også er udlagt efter. De tre avls-/ ladebygninger blev dog placeret i en ret vinkel på hinanden, så de dannede en mere klassisk firkantet gårdsplads, der fik en elegant afslutning med den kalkede hovedbygning og de to rundede sidefløje.
Hovedfløjen blev opført i to stokværk med midter- og siderisalitter med et helvalmet tag. Mod haven fik bygningen et halvrundt midterparti, der blev afsluttet af en balustrade, hvorfra herskabet kunne nyde udsigten over den nyanlagte herregårdspark, som gled over i de store skovarealer, der omkransede godset.
Dahlerne på Moesgaard
Selvom det nye gods var prangende, var Güldencronernes økonomi det ikke. Statsbankerotten i 1813 blev den sidste dråbe for slægten, der i 1822 måtte lade Moesgaard gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Baron Frederik Julius Güldencrone blev dog boende på Moesgaard frem til sin død to år senere. I forbindelse med baronens død blev ejendomme og inventar på herregården bortauktioneret. Auktionen omfattede blandt meget andet sengetøj, porcelæn, kakkelovne og hestevogne. Derudover blev Gyldencrone-slægtens omfattende og kostbare bogsamling på over 8.000 bind også bortauktioneret. Meget kan dog tyde på, at en del af samlingen blev i huset, da også de senere ejere havde en stor og kendt bogsamling.
I 1838 blev Moesgaard købt i fællesskab af proprietær Møller, der i forvejen sad på Constantinborg og Thorkild Christian Dahl, der senere blev udnævnt til stiftamtmand for Aarhus Stift. Fra 1844 var Dahl eneejer af Moesgaard og Dahls slægt sad som godsejere på Moesgaard helt frem til 1960.
Moesgårds huse
Godsejer Thorkild Christian Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse kaldet "Moesgård Huse", der blev lejet ud. Det blev de blandt andet på den betingelse, at lejerne skulle lave lønnet arbejde ved godset, men ikke måtte arbejde for andre.[1]
Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:
- Teglværkshuset var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
- Bødkerhuset ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før Moesgård strand. Det blev opført 1793 [2] og kaldtes da Vægterhuset. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.
- Fiskerhuset ved Giber Å
- Tophuset på bakken over Skovmøllen. Var 11 1/3 meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af Skovmøllen.
- Smedehuset for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
- Det røde hus ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 1/3 meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
- Det hvide hus på østsiden af Hads Herreds Vej. Var 11 1/3 meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af.
- Rosvaldhuset i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, 10 meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald.
- Sneglehuset opført senest 1860, var 9 3/4 meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald.
- Bækhuset på Skåde mark var 9 3/4 meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.
- Skovfogedhuset ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.
Moesgaards gravplads
I 1870 fik T.C. Dahl tilladelse til at begrave sin lillebror, Carl Bodilius August Dahl i Moesgaards park. To år senere blev også Dahl selv begravet i herregårdsparken, og med årene kom flere gravsteder fra slægten til. Da Søndre Kirkegård inde i Aarhus i 1926 blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af byens nuværende rådhus, blev yderligere 14 gravsteder flyttet fra Midtbyen til familiens gravsted i herregårdsparken. Gravpladsen kan i dag ses i parkens østligste afgrænsning omkranset af et stengærde og beplantning.
På Dahls familiegravsted ligger bl.a.:
- Johannes Dahl (1775-1815)
- Frederik Christian Dahl (1741-1822)
- Johanne Kirstine Elisabeth Dahl (1813-1822)
- Julius Joachim Dahl (1814-1837)
- Kjerstine Dahl f. Fogh (1780-1855)
- Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)
- Torkild Christian Dahl (1807-1872)
- Johannes Dahl (1816-1873)
- Eleonore Emilie Dahl f. Andersen (1824-1911)
- Caroline Margrethe Eleonore Emilie Bang f. Dahl (1853-1922)
- Hans Frederik Anton Birch Dahl (1852-1928)
- Erik Dahl (1928-1936)
- Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl (1861-1952)
- Agnete Dahl f. Lunn (1891-1956)
- Hakon Thorkil Christian Carl Frederik Dahl (1887-1964)
Se en fuldkommen liste over de begravede på Dahls familiegravsted her.
Overtagelsesuenigheder
I 1935 købte Aarhus Købstadskommune et strandareal på 45 tønder land ved Moesgaard og sikrede sig i samme forbindelse forkøbsret til selve godset, hvis familien Dahl senere ønskede at sælge dette. I 1959 blev forkøbsretten aktuel, da Moesgaard blev sat til salg.
På et byrådsmøde i slutningen af oktober blev det besluttet at købe godset for 2,9 millioner. Købet var dog betinget af, at et areal på 395 hektar blev indlemmet i Aarhus Kommune. På dette tidspunkt lå Moesgaard i Mårslet Kommune, og hverken sognerådet i Mårslet eller indlemmelsesnævnet under Aarhus Amt var umiddelbart interesserede i, at Aarhus overtog gods og jord.
I januar 1960 gav indlemmelsesnævnet et officielt afslag på Aarhus’ ønske om at indlemme jorden ved Moesgaard og i stedet arbejdede Aarhus Amt og Forstæderne sammen om at lave en købsaftale uden om Aarhus Kommune. Denne blev underskrevet den 30. januar 1960 på Aarhus Rådhus og i august sammen år kom store dele af Moesgårds inventar endnu engang under hammeren – denne gang med Nellemann og Thomsen som auktionarius.
Vilde museumsdrømme
Både kommunen, amtet og forstæderne kunne imidlertid blive enige om at bakke op om en drøm, som professor Glob fra Forhistorisk Museum havde. Museet havde til huse på Vester Allé 15, men levede her under trange kår, og havde ikke plads til at udvide – hverken samling eller udstillingsområde. Glob ønskede ikke blot at flytte sine samlinger ind i de gamle herregårdsbygninger, men også at omdanne den omkringliggende jord til en forhistorisk nationalpark med indhegninger med vilde dyr fra respektive tidsperiode som ulve, bjørne og vildsvin. Planen indeholdte også en flytning af Aarhus Universitets Institut for forhistorisk arkæologi og etnografi. Især udsigten til at kunne møde vilde dyr ved Moesgaard skabte en del debat i offentligheden.
For at kunne realisere planerne blev interessentskabet Moesgaard oprettet med ansvar for administration af herregården og dermed også for overdragelsen af bygningskomplekset og en del af jorden til museumsformål. Det viste sig meget hurtigt, at professor Glob og I/S Moesgaard havde svært ved at samarbejde, og meget af kommunikationen mellem de to parter kom til at foregå via Kulturministeriet.
Samarbejdsudfordringer
Skærmydslerne tog sin begyndelse, da Forhistorisk Museum i marts 1960 sendte ansøgningen til Undervisningsministeriet om statsstøtte til etableringen af nationalparken, og museet og Glob få måneder senere offentligt i en avisartikel klagede over, at I/S Moesgaard lod vente på at tilkendegive, at museet kunne disponere over bygninger og en del af jorden. Tilkendegivelsen var forudsætning for at ansøgningen kunne behandles i ministeriet. I/S Moesgaard henvendte sig til Glob og bad om en undskyldning, men måtte nøjes med en beklagelse, hvis de havde set artiklen som en anklage.
Ansøgningen blev imødekommet, men I/S Moesgaard tog adskillige initiativer, som faktisk gik imod Globs planer, og utilfredsheden i begge lejre voksede. På et møde i 1962 gik det da også helt galt. I/S Moesgaards bestyrelsesformand skrev i et brev til Kulturministeriet, at ”Glob i ubeherskede vendinger kritiserede både skovriderens og godsforvalterens dispositioner. Det krævede både tålmodighed og overbærenhed at nå til noget, der lignede en afslutning på dette møde”.
Skovmødet
I efteråret 1962 blev der afholdt et ”skovmøde” mellem repræsentanter for museets og I/S Moesgaards bestyrelse, og med deltagelse af særligt skovkyndige, herunder interessentskabets rådgivende skovrider, F. Biilmann, samt overinspektør Troels Smith fra Nationalmuseet og statsgeolog dr. Iversen. Formålet med mødet var at lave en aftale om, hvilke forstmæssige ændringer der skulle ske i de dele af skoven, der var tiltænkt naturparken.
Biilmann mente, at det var uforsvarligt, at den bare stod uplejet hen, mens Glob mente det modsatte – og begges holdninger blev på snart vanlig vis tilkendegivet i breve til Kulturministeriet. Utroligt nok fik man en aftale i stand, men Biilmann var voldsomt irriteret over Globs plan, som greb ind på hans ansvarsområde. Han skrev i et notat efterfølgende om usikkerhed hos Globs medarbejdere, øjensynligt på grund af manglende fast planlægning. Sluttelig skrev han: ”Forhandlingerne efterlod hos mig et tydeligt indtryk af, at man fra museets og videnskabsmændenes side havde vanskeligheder med Globs utøjlede fantasi”.
I/S Moesgaard klagede igen over Globs fremfærd, men fik det så nemmere med den nye mere diplomatiske museumsdirektør, Ole Klindt-Jensen, som tiltrådte i 1962. I 1963-64 redegjorde museumsbestyrelsen, at man fortsat arbejde efter principperne i Globs plan, men at man havde droppet planerne om de vilde dyr og de store ændringer i skoven, som disse ville medføre.
Indvielse af museet og interessentskabets afvikling
Bygningerne blev restaureret og indrettet til museumsformål med C. F. Møller som arkitekt i løbet af 1960’erne, og så var Forhistorisk Museum klar til at blive indviet den 10. september 1970.
I 1968 var de ansatte på museet og universitetsinstituttet flyttet ud på Moesgaard. Interessentskabet fortsatte som ejer og administrator af herregårdens tilliggende jorde og ikke-overdragne bygninger, og var derfor også medspiller da en golfbane senere blev etableret og stiforbindelsen langs Giber Å fra Oddervej til Moesgaard Strand blev anlagt. Der var dog også tiltag til ændringer, som ville have gået imod idéen om bevarelse af naturskønheden og kulturværdierne, men som af forskellige grunde ikke blev til noget, for eksempel frasalg eller ligefrem nedrivning af skovfogedboligen.
Efter omegnskommunerne i 1970 blev indlemmet i den nye storkommune, overtog kommunen efterhånden administrationen af gods, skov og marker.
I dag er museet flyttet ind i en helt ny museumsbygning nord for herregården, og den gamle herregård er nu primært beboet af Aarhus Universitet.
Oversigt over ejere af Moesgård
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, men har også været enkesæde og er nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter, for i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.
De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. [3] [4]
- Gyldenstierne-slægten
- 1396-ca. 1425: Antageligt Gyldenstierne-slægten
- ?-ca. 1455: Erik Nielsen Gyldenstierne (-ca. 1455)
- ca. 1455: Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458), søn af Erik Nielsen Gyldenstierne - arvede gården, men døde inden boet var fordelt
- ca. 1463: Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504), søn af Peder Eriksen Gyldenstierne (ca. 1458)
- 1504: Lene Olufsdatter Gyldenstierne (-ca. 1572), datter af Oluf Pedersen Gyldenstierne (ca. 1450-1504)
- Ulfeldt-Kaas-slægten
- 1543: Bjørn Kaas (-1581)
- 1560-1563: Jost Andersen Ulfeldt (-1563), gift med Bjørn Kaas' (-1581) søster, Anne Nielsdatter Kaas
- 1563-?: Anne Nielsdatter Kaas g. Ulfeldt (-1583), enke efter Jost Andersen Ulfeldt (-1563) og søster til Bjørn Kaas
- ?-1638: Helvig Ulfeldt (-1638), kaldtes Moesgaards moder, datter af Anne Nielsdatter Kaas og Jost Andersen Ulfeldt (-1563)
- 1638-1648: Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), søstersøn til Helvig Ulfeldt (-1638)
- 1648: Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674), enke efter Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648), var administrator for datteren Edel Brockenhuus (1643-1662)
- 1648: Edel Brockenhuus (1643-1662), datter af Johan Kjeldsen Brockenhuus (1588-1648) og Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674)
- Frijs-slægten
- 1648-1651: Niels Friis (1584-1651), søn af Helvig Ulfeldts (-1638) søster, Anne Ulfeldt (1560-1585), der var gift med Jørgen Friis (1556-1632)
- 1651-1662: Mogens Friis (1623-1675), søn af Niels Friis (1584-1651) og halvfætter til Edel Brockenhuus (1643-1662)
- Marselis-Güldencrone-slægten
- 1662-1673: Gabriel Marselis (1609-1673)
- 1673-1683: Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)
- 1683-1692: Regitze Sophie Vind, g. Güldencrone (1660-1692), enke efter Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)
- 1692-1701: Brødrene Jørgen Güldencrone (1682-1714), Vilhelm Frederik Güldencrone (1681-1708) og Christian Güldencrone (1676-1746), sønner af Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683) og Regitze Sophie Vind (1660-1692)
- 1701-1746: Christian Güldencrone (1676-1746) alene
- Det nye Moesgård fra omkring 1711
- 1746-1747: Vilhelm Güldencrone (1701-1747), søn af Christian Güldencrone (1676-1746)
- 1747-1748: Frederikke Louise Knuth g. Güldencrone (1720-1793), enke efter Vilhelm Güldencrone (1701-1747)
- 1748-1753: Mathias Güldencrone (1703-1753), søn af Christian Güldencrone (1676-1746)
- 1753-1788: Christian Frederik Güldencrone (1741-1788), søn af Mathias Güldencrone (1703-1753)
- 1788-1822: Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824), søn af Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)
- 1822-1838: Den danske Stat
- Dahl-slægten
- 1838-1844: Torkild Christian Dahl (1807-1872) og Peder Jacob Møller (Nogle kilder nævner Henrik Christian Møller)
- 1838-1872: Thorkil Christian Dahl (1807-1872) alene
- 1872-1911: Eleonora Emilie Andersen (1824-1911), g. Dahl, enke efter Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
- 1911-1952: Bothilde Dahl (1861-1952), datter af Thorkil Christian Dahl (1807-1872) og Eleonora Emilie Andersen g. Dahl (1824-1911)
- 1952-1960: Thorkil Dahl (1887-1964), søn af Bothilde Dahl (1861-1952) og A. Gjern
- 1960-1964: Aarhus Amt og omegnskommuner
- 1964-1970: Forhistorisk Museum
- 1970-: Moesgård Museum
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Moesgård er placeret i det smukke landskab i udkanten af Moesgård Skov. Syd for anlægget falder terrænet ned mod det markante dalstrøg, der gennemstrømmes af Giber Å. Det skrånende terræn, vandløb og søer er bevidst inddraget og bearbejdet i den kultiverede og smukt anlagte park.
Moesgårds historie går tilbage til 1500-årene, da gården blev oprettet som hovedgård. Gården lå da nede i ådalen ca. en km. sydvest for det nuværende anlæg. Gården blev flyttet til den nuværende placering i sidste halvdel af 1600-årene. Det nuværende anlæg blev opført i 1780-84 af C.F. Gyldenkrone efter tegninger af hofbygmester Chr. Joseph Züber. Anlægget er nu indrettet til Forhistorisk Museum ved en om- og tilbygning foretaget af arkitekt C.F. Møller i 1964.
Kernen i det helstøbte anlæg er den hvidkalkede hovedbygning, der med to rundede sidefløje danner en elegant afslutning på den store gårdsplads. Hovedhuset har helvalmet tag og er opført i to stokværk med midter- og siderisalitter. Mod haven prydes bygningen af et halvrundt midterparti, der øverst afsluttes af en balustrade.
Den hvidkalkede hovedbygning ligger i et fint bearbejdet samspil med avlsgårdens røde teglstensbygninger. De to vestligste af ladegårdens længer danner en lille forgård omkring aksen, der fortsætter med alleen langt ud i landskabet.
Øst for hovedbygningen ligger den store, smukt anlagte park, der mod nord og syd er afgrænset af smukke, klippede lindealleer, der danner en elegant og bearbejdet overgang til det omkringliggende landskab. Plænen er fornemt bearbejdet og terrasseret. Mod øst opløses den stramt anlagte have i en landskabshave med søer, slyngede stier og fritstående træer. I parkens østligste afgrænsning ligger en lille gravplads omkranset af et stengærde og beplantning.
Samlet set udgør Moesgård et usædvanligt homogent og sammenhængende herregårdsanlæg, der er karakteriseret af en enestående sammenhæng mellem hovedbygning, avlsgård, park og landskab.
Se også
Moesgård på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård. 2001
- Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003
- Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
- Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008/2016
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
- danskeherregårde.dk om Moesgaard, https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/moesgaard
- Århus Stiftstidende, 30.10.1959, "Aarhus køber Moesgaard Gods - Globs store planer kan fremmes"
- Århus Stiftstidende, 02.11.1959, "To ville købe godset for 3,5 millioner kr."
- Århus Stiftstidende, 12.11.1959, "Moesgaard-sagen kommunalt set"
- Århus Stiftstidende, 06.01.1960, "Haaber paa Moesgaard-løsning i foraaret"
- Århus Stiftstidende, 22.01.1960, "Moesgaard-sagen for lukkede døre i indlemmelsesnævn"
- Århus Stiftstidende, 23.01.1960, "Aarhus kan kun faa en del af Moesgaard"
- Århus Stiftstidende, 24.01.1960, "Aarhus vil ikke erhverve Moesgaard, men amt og forstæder staar parat"
- Århus Stiftstidende, 30.01.1960, "Bedste stemning da handelen blev sluttet"
- Århus Stiftstidende, 07.02.1960, "Søger 4 mill. til Moesgaard"
- Århus Stiftstidende, 16.08.1960, "Moesgaard-auktion over 500 numre"
- Århus Stiftstidende, 08.02.1962, "Moesgaard-parken og museet er sikret"