Skolevæsenet i Aarhus
I 1814 underskrev kong Frederik 6. fem skolelove, der tilsammen fastslog alle danske børns pligt til at deltage i undervisning. Som noget nyt kom der i 1814 en bestemmelse om, hvornår undervisningspligten trådte i kraft, nemlig når barnet fyldte 7 år, og den varede ved indtil konfirmationen.
De nye skolelove stillede også krav om regelmæssig skolegang, enten en halv dag fra mandag til lørdag eller en hel dag hver anden dag ugen igennem. Kravene til indholdet af undervisningen blev også øget. Alle børn skulle lære læsning og kristendom som hidtil, men nu skulle de også bl.a. have skrivning, regning og sang, hvis læreren ellers kunne synge.
Plan for byens skoler
De nye love krævede en nyordningen af skolevæsenet i Aarhus. Skolegangen var ikke et ukendt fænomen for byens børn. I tiden op til 1814 kunne børnene enten blive undervist på en af byens to private skoler, Wolters eller Windings, eller på byens fattigskole.
Skoledirektionen med stiftsamtmand F.C.J. Güldencrone og provst O.A. Secher havde det overordnede ansvar for at udarbejde ny skoleplan. Opgaven blev i første omgang givet videre til skolekommissionen, der bestod af byfogeden, rådmanden og fem udpegede borgere.
Kommissionen præsenterede efter et halvt års arbejde deres udkast. Anbefalingerne var, at der skulle oprettes en stor skole for borgernes børn, som kunne rumme op til 300 børn. Anbefalingen afstedkom dog bekymrende overvejelser i kommissionen. Kunne læreren nu styre de 60-70 drenge i ’springkvarteret’ på skolens store tumleplads. Man nåede dog til enighed om, at kunne læreren ikke styre tumlepladsen, så kunne han næppe heller styre 20 børn i skolestuen.
Kommissionen anbefalede desuden kraftigt, at byen fik en realskole, således at borgerskabets børn kunne få sig en præliminæreksamen. For at støtte sagen havde kommissionen samlet underskrifter ind blandt byens borgere, og de udviste en imponerende offervilje. Fattigskolen skulle bevares i sin nuværende form.
Planen ville blive dyr at realisere, og ovenpå de bekostelig Englandskrige og den danske statsbankerot i 1813 var der ingen penge at investere i skoler - heller ikke i Aarhus. Skolekommissionens plan blev derfor lagt i mølposen.
Realskolen skabte splid
I 1817 blev sagen taget op igen. Ikke fordi den økonomiske situation havde bedret sig, den var nærmest blevet værre, men man var jo forpligtet til at føre skolelovene ud i livet.
Skoledirektionen fremlagde en ny skoleplan for Aarhus. Den afveg fra kommissionens tidligere plan på to væsentlige punkter. Væk var tanken om en realskole. Den var der ikke råd til, for skoledirektionen ønskede i stedet at lade to borgerskoler opfører hver med plads til 150 elever, samt at bibeholde fattigskolen. Skoledirektionen mente, at nogle børn ville få alt for langt til skole, hvis byen kun havde en borgerskole.
Det nye forsalg afstedkom en usædvanlig og hård kritik fra skolekommissionen. ”At Byens Embedsmænds og bedste Borgeres Børn skal behandles saa ligegyldigt, endskønt Anordningen lægger meget Vægt paa disses Børns fortrinlige Undervisning, kan Kommissionen paa ingen Maade give sit Bifald til.”
Lige lidt hjælp det. Skoledirektionen havde besluttet sig, og med det kongelige kancellis godkendelse blev skoleplanen for Aarhus godkendt i maj 1818. Aarhus måtte kigge langt efter en realskole.
I købmandens gård
Borgerskolerne fik til huse i to af byens store gårde. Domsognets borgerskole kom til at ligge i købmand Thomsens og Schoubyes gård, der dengang lå på Skolegade 44. I Frue sogn blev skolen placeret i Bendix Davidsens gård på hjørnet af Vestergade. Fattigskolen havde allerede til huse i hospitalet med facade ud mod det daværende Grønnegade, og her forblev den.
Kæft, trit og retning
De nye skoler fik nye ordensregler. Og de blev særdeles detaljeret. Reglementet bestod af imponerende 19 punkter, og her gives et udpluk.
Man skulle møde renlig og ordentlig påklædt. Man måtte hverken komme for sent eller for tidligt. Kom man tidligere end et kvarter før timen, måtte man forvente at blive vist bort, da ingen leg måtte finde sted i skolegården uden lærerens tilladelse.
Foredrages noget som børnene ikke fatter, havde man tilladelse til at spørge læreren, ellers skulle der herske stilhed og agtpågivenhed.
Reglementer medførte på nogle områder en opdeling mellem piger og drenge. Frikvarteret, eller forfriskningen som det hed dengang, foregik på tumlepladsen. Første halvdel var pigerne ude anden halvdel drengene. Når skoledagen ophørte måtte drengene ikke slippes ud, før pigerne var nået den halve vej hjem. Overtrådte børnene reglerne, eller var de blot dovne og usædelige, blev de straffede.
Oversigt over købstadens skoler
Nordbyen
Midtbyen
- Brobjergskolen
- Christiansgades Skole
- Frederiks Allés Skole
- Ny Munkegades Skole
- Paradisgades Skole
- Samsøgades Skole
- Valdemarsgades Skole
Sydbyen
- Ingerslevs Boulevards Skole
- N. J. Fjordsgades Skole
- Sct. Annagades Skole
- Læssøesgades Skole
- Rosenvangskolen
Vestbyen
Privatskoler
- Elise Smiths Skole
- Fengers Skole
- Forældreskolen
- Kirkegaards Skole
- Laursens Realskole
- N. Kochs Skole
- Sankt Knuds Skole
- Aarhus Friskole
- Århus Privatskole
Kilder
- Buur, Christian, Aarhus Skolevæsens historie, Bayers forlag, 1919
