1.330
redigeringer
Vestergade: Forskelle mellem versioner
→Industrialismens, den frie handels og jazzens Vestergade
| Linje 65: | Linje 65: | ||
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. [[Søren Frich|Fabrikant Frichs]] anlagde [[Frichs fabrikken|et stort jernstøberi]], hvor senere [[Regina-Teatret|Reginakrydset]] opstod. Her støbte man bl.a. tagkonstruktionen til den nye banegård. Århus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901. | Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. [[Søren Frich|Fabrikant Frichs]] anlagde [[Frichs fabrikken|et stort jernstøberi]], hvor senere [[Regina-Teatret|Reginakrydset]] opstod. Her støbte man bl.a. tagkonstruktionen til den nye banegård. Århus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901. | ||
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins kom med sin salonvogn. | Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn. | ||
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909. | Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909. | ||
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed | Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900. Det var tegnet af [[Hack Kampmann]], der i disse år satte sit præg midtbyen med Teatret, Toldboden, [[Katedralskolen|Katedralskolens]] ’røde bygning’ ud mod [[Skolebakken]] og [[Statsbiblioteket]], hvor nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv|Stadsarkivet]] har til huse. | ||
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på. | Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på. | ||
| Linje 77: | Linje 77: | ||
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker. | I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker. | ||
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot | Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel. | ||
===De kulturelle vækstlags Vestergade=== | ===De kulturelle vækstlags Vestergade=== | ||