4.084
redigeringer
Europaplads: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Omstridt arkitekt
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning. | Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet af Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning. | ||
I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede | I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent højhus i 12 etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950'ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshuse gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig. | ||
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]] | [[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]] | ||
Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton. | Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev skabt efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton. | ||
Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran | Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadre mod gamle bygningsmure og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. Han udtalte: | ||
: ''”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen. Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”'' | : ''”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen. Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”'' | ||
Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk. | Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk. | ||
Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C. F. Møllers tegnestue]], der havde udarbejdet | Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C. F. Møllers tegnestue]], der havde udarbejdet idéerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. kr. | ||
BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende ''"Europahuset"''. | BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende ''"Europahuset"''. | ||
Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat markante spor i Aarhus. I 1960'erne og 1970'erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bl.a. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]]. | Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne, arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat markante spor i Aarhus. I 1960'erne og 1970'erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bl.a. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]]. | ||
I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil. Dog har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriets fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner, der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående. | I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil. Dog har visse arkitekter senere taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriets fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner, der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående. | ||
