Europaplads 8
Europaplads 8
|
Det massive højhus lægger sin skygge på de historiske omkringliggende købmandsgårde. 2023.
Foto: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. |
Europaplads 8
|
Detaljeret information
|
Adresse
|
Adresse Europaplads 8A-C | Historisk adresse Dynkarken 4, Ridderstræde 2 | Sogn Aarhus Domsogn | Matrikel nr. 82a | Tidl. matr. nr. 88, Århus Bygrunde | Forhenværende bygning(er) på adressen M. Jensen's Skibshandel |
Bygning
|
Type Erhvervsejendom | Opført 2023 | Arkitekt Schmidt Hammer Lassen (oprindelig arkitekt). Projekterende arkitekt: Luplau Poulsen | Bygherre Finn Bach Petersen (Fibach A/S) og Poul Kristiansen | Totalentreprenør Raundahl & Moesby | Bygningsejer Danica Ejendomme | Areal 19.600 m² | Højde 35 meter |
|
Kulturmiljø
|
Europaplads 8 er en adresse på hjørnet af Europaplads, Ridderstræde og Mindegade ved den historiske havnefront. På adressen opførtes i 2023 et 8-etager højt hus, mens der førhen lå en hvid 2½-etager høj hjørneejendom opført i 1853. Denne ældre historiske bygning blev dog revet ned i foråret 2021, som følge af nogle bygningsinvestorers ønske om at opføre et højhus på grunden samt nabomatrikler.
Før gaden og pladsen "Europaplads" blev anlagt, havde den hvide hjørneejendom adresse på Dynkarken 4 og Ridderstræde 2. Bygningen var mest kendt som "M. Jensens Skibshandel" efter den kolonial-og skibshandel, der lå på adressen indtil maj 2012.
Højhusprojekt
Den gamle skibshandel på Europaplads 8 blev sammen med adskillige andre ejendomme i området opkøbt i 2010'erne af de private investorer Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen. Årsagen dertil var investorernes planer om at opføre et højhus på en ny og stor hjørnegrund ved Europaplads, Mindegade og Ridderstræde. Sammen med etageejendommen Jomsborg beliggende Europaplads 6 og den gamle bindingsværksejendom Mindegade 12 samt sidehuset til Mindegade 10 skulle Europaplads 8 rives ned, for at de nye byggeplaner kunne blive realiseret.
De oprindelige højhusplaner dækkede over et projekt med hele 18 etager. Dette projekt blev efter kritik og en ny højhuspolitk omdannet til en ny model der i stedet omfattede ni etager. I forbindelse med byrådsmødet den 18. november 2020, hvor Aarhus Byråd endelig godkendte projektet, blev højden reduceret med yderligere én etage, efter forhandling med Teknisk Udvalg og den daværende Teknik og Miljørådmand Bünyamin Simsek. Det endelige resultat blev derfor et højhus med 8 etager og 35 meter i højden.
Det nye højhus omfatter adresserne Europaplads 8A-C, Mindegade 10, Mindegade 12 (P-kælder) og Mindegade 14 (sekundær indgang).
SAVE-registrering
Den forhenværende bygning (M. Jensen's Skibshandel) på Europaplads 8 blev i 2012 SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en bevaringsmæssig værdi på 5.
Europaplads 8 på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Slots- og Kulturstyrelsen. Fredede og Bevaringsværdige bygninger. https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1117654
- Aarhus Stiftstidende. 10 dåser skosværte og 40 flasker snaps. 17-03-2013. https://stiften.dk/aarhus/10-daaser-skosvaerte-og-40-flasker-snaps
- Building Supply. Raundahl & Moesby opfører stærkt debatteret kontorejendom i Aarhus. 16-03-2021. https://www.building-supply.dk/article/view/782050/raundahl_moesby_opforer_staerkt_debatteret_kontorejendom_i_aarhus