Aarhus Katedralskole: Forskelle mellem versioner
m (Text replacement - "Olaf Jonas Hansen" to "Olaf Jonas Hansen (1870-1932)") |
Sbc (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(14 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']] | ||
'''Aarhus Katedralskole''' ligger på Skolegyde 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den | '''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195. | ||
Katedralskolen blev fredet i 1996. | Katedralskolen blev fredet i 1996. | ||
Linje 28: | Linje 28: | ||
=== Katedralskolens historie=== | === Katedralskolens historie=== | ||
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", | Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager Århusbispen [[Peder Vognsen (-1204)]] alle sine bøger "''til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke''". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge [[Aarhus Domkirke|den nye, store domkirke]], der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret. | ||
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere | Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. [[Morten Børup (1446-1526)]] var skolens rektor 1491-1520. [[Ole Rømer]] dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod [[Skolegade]]/[[Mejlgade]] stammer fra rektor [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worms]] tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/[[Rosensgade]] og først sent kom til at udgøre en del af skolen. | ||
Rød Bygning mod [[Skolebakken]] er kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8. | |||
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer| | De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis ([[C.F. Møllers Tegnestue]]) 1956-57. | ||
Indtil oprettelsen af [[Den videnskabelige Realskole]] i [[Dynkarken]] (1839-1853) og [[Marselisborg Gymnasium|Marselisborg Skole]] i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde. | |||
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]] | |||
===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg=== | ===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg=== | ||
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]] | * Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]] | ||
* Rektor og latindigter [[Morten Børup (1446-1526)]] | * Rektor og latindigter [[Morten Børup (1446-1526)]] | ||
* Skoledirektør [[Christian Buur]] (1864- | * Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941) | ||
* Overlærer [[Carl Frederik Christian Engell]] (1844-1918) | * Overlærer [[Carl Frederik Christian Engell]] (1844-1918) | ||
* Adjunkt og overlærer [[Edvard | * Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846) | ||
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]] | * Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]] | ||
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer | * Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]] | ||
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913) | * Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913) | ||
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????) | * Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????) | ||
* Rektor [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891) | * Rektor [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891) | ||
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????) | * Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????) | ||
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848- | * Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929) | ||
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951) | * Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951) | ||
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????) | * Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????) | ||
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning | * Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning | ||
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]] | |||
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]] | |||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | * [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | ||
Nuværende version fra 31. jul. 2024, 12:27
Aarhus Katedralskole ligger på Skolegyde 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.
Katedralskolen blev fredet i 1996.
WaVE Kulturarvsområde
Skolegyde 1-3 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Fredning
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.
De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskolen knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.
De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.
Katedralskolens historie
Ved sit gavebrev fra 1195, dateret Thorp "femtedagen før februars Idus", dvs. 9. februar, overdrager Århusbispen Peder Vognsen (-1204) alle sine bøger "til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke". Heraf konkluderes, at en katolsk kirkeskole, som senere blev kendt som Aarhus Skole og Aarhus Katedralskole, var en realitet, også før man tog fat på at bygge den nye, store domkirke, der indtil i dag har været skolens nærmeste nabo. Som den eneste lærde skole i landet ligger Aarhus Katedralskole endnu på det sted, hvor den oprindeligt blev placeret.
Fra kirken overgik skolen i forbindelse med reformationen til staten, og langt senere - fra og med 1. januar 1986 - overførtes den som landets øvrige statsgymnasier til amtet. Morten Børup (1446-1526) var skolens rektor 1491-1520. Ole Rømer dimitteredes 1662, og Grundtvig var katedralskoleelev i Århus 1798-1800. Hvid Bygning mod Skolegade/Mejlgade stammer fra rektor Jens Worms tid og er opført 1763/66. Gul Bygning er en i flere omgange ombygget, ældre gård, som i 1808 forsynedes med et nyt, fornemt forhus mod Mejlgade/Rosensgade og først sent kom til at udgøre en del af skolen.
Rød Bygning mod Skolebakken er kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns værk fra skoleudvidelsen i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningen blev taget i brug i 1905, men blev officielt indviet 1. september 1906 under stor festivitas med besøg af Frederik 8.
De "nye", funkisbetonede bygninger på hver sin side af skolegården er opført efter tegninger af arkitekt Knud Friis (C.F. Møllers Tegnestue) 1956-57.
Indtil oprettelsen af Den videnskabelige Realskole i Dynkarken (1839-1853) og Marselisborg Skole i 1898 var katedralskolen den eneste højere skole i byen. I 1996 blev skolens bygninger med få undtagelser fredet som et samlet skolemiljø. Og i 2002-2003 blev taget på den røde bygning udskiftet. I samme forbindelse blev på loftet af bygningen indrettet et 200 kvadratmeter stort studieområde.
Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg
- Forfatter og overlærer Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)
- Rektor og latindigter Morten Børup (1446-1526)
- Skoledirektør Christian Buur (1864-1941)
- Overlærer Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)
- Adjunkt og overlærer Edvard Christie Fleischer (1806-1846)
- Forfatter og lektor Olaf Jonas Hansen (1870-1932)
- Overlærer, redaktør, bibliotekar Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)
- Overlærer Lesor Kleisdorff (1832-1913)
- Overlærer Frederik Christian Lorentzen (1850-????)
- Rektor Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)
- Lektor Jens Mathias Møller (1869-????)
- Overlærer Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)
- Gymnasielærer og byrådsmedlem Peter Thyssen (f. 1951)
- Rektor og professor Jon Vaupell (1854-????)
- Organist og kantor Johannes Kabell (1783-1855), sangundervisning
- Tegnelærer Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)
- Lektor Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)
Se også
Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
- ".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995. Bestil materiale
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/