Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Postkort med Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen, som motiv, 1906. Set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken. Bygningen på billedet er indviet i 1906.

Adam Abraham Engelbrecht var tegnelærer ved Aarhus Katedralskole i Aarhus i 1800-tallet.

Født ca. 1767 i København, død i en alder af 82 d. 13. juni 1849 i Aarhus.

Gift den 3. april 1788 med Birgitte Volck (ca. 1759-1841).

Adam Abraham Engelbrecht begyndte tilsyneladende først at opholde sig i Aarhus kort efter 1805, hvor han reklamerede for sin undervisning i Aarhus Stiftstidende. På dette tidspunkt anførte han dog sig selv som lærer i Horsens.

I 1818 boede han sammen med sin hustru i Guldsmedgade og holdte skole i sit hjem, selvom han allerede havde fået arbejde ved Katedralskolen. I sit hjem kunne Engelbrecht undervise 8-12 børn ad gangen. Udover at være tegnelærer kunne han også undervise i meget andet, herunder "Religion, Naturlære, Geographie, Regning, Ret- og Skønskrivning i Dansk, Tydsk og Fransk." Han lagde dog særlig vægt på sin kunnen i mere kreative fag som "Tegning m.v. Portraitmalerie med de bedste Liniamenter, og al Slags Mynstertegning til Brodering, samt Gravering." Piger kunne også lære "Syening, Strikning, og Brodering" ved ham.

I 1819 var Engelbrecht og hustru flyttet til Vestergade og i 1821 til Graven, hvor han fortsatte sin skole. I 1834 var de imidlertid flyttet til Aagade, og i 1840 boede de i Kannikegade.

Den 3. april 1838 kunne Engelbrecht og hans hustru fejre guldbryllup - en sjælden begivenhed i 1800-tallets Danmark, hvor folk ikke levede så længe, som man gør i dag. Parret blev først på dagen nævnt i Pastor Grüners prædiken ved gudstjenesten og derefter fejret grundigt af mange af byens borgere. Folk havde samledes om både pyntede parrets lille hjem i Aagade, hvor de også fik gaver i form af fornødenheder til hjemmet, da de levede under trange kår. Få dage senere annoncerede parret deres store taknemmelighed over opmærksomheden og gavmildheden på deres guldbryllupsdags.

En erindring om Adam Abraham Engelbrecht, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

"Det var en høi, smuk, velskabt, gammel Mand med et overordentligt mildt kjønt Ansigt. Han gik med en lille Kaskjet paa Hovedet og med en lang graa Slængkappe. Han var ædruelig og, om end fattigt klædt, altid net og renlig. Hvad han egent var, og havde været, veed jeg ikke. Han gav Timer i Tegning og Musik, men de indbragte ham ikke meget. Derimod havde han lavet sig en Stilling som Fødselsdagsdigter. Naar en af Byens velhavende Borgere eller Embedsmænd eller en Dame havde Fødselsdag eller en Familiefest som Bryllup, Sølvbryllup eller desl. feiredes, saa gav gamle Engelbrecht Møde og overbragte en af ham selv forfærdiget Tegning i Vandfarve, som saagodtsom altid forestillede en Søile eller Monument med Vedkommendes Navn, Datoen og et lille ogsaa af ham selv skrevet Vers. Han forlangte ikke noget for det. Han var altfor beskeden dertil. Men han fik altid 1 Rigsdaler eller 2 til Gjengjæld. Han var en stor Børneven og holdt meget af at passiare med Latinskolens yngre Diciple paa Skolebakken. Han var vistnok en fin Natur, men havde vel aldrig forstaaet at komme frem. Maaske heller ikke hans Evner starte sig ret langt."

I 1841 mistede Engelbrecht sin hustru og gav udtryk for sin sorg over af dødsfaldet i Aarhus Stiftstidende, hvor han skrev:

"At min inderligt elskede og gudhengivne Ledsagerinde, Birgitte, her i Livet, efter næsten 54 Aars Ægteskab, den 20. September d. A. er ved Døden indgaaet til den himmelske Hvile i hendes Alders 82 Aar; dette maa jeg sorgfuld tilmelde ædle og dyrebare Venner og Veninder! I de sidste Aars tiltagende Svaghed sukkede hun ofte, og bad den almægtige og alvidende Fader om Opløsning, som nu er bønhørt og opfyldt! Ja, Skilsmissen for mig i saa mange Aar er tung! Men det glade Haab, at see hinanden igjen i Frydens Boliger, vil lette min Kummer! Hvil, jordiske svage Bolig! Din himmelske og udødelige Aand har kun forladt sit Støv for at omklædes og forklares til de Saliges Samfund! Men din gudhengivne og trofaste Ven Staaer nu ganske ene bekymret og længselsfuld tilbage!
Aarhuus, den 23. September 1841
H. Engelbrecht
Lærer."

Efter tabet af sin hustru flyttede Engelbrecht til det, der i dag svarer til Volden, hvor han logerede ved enkefru Ingeborg Andersen i nummer 30. Her levede resten af sine dage og døde som 82-årig den 13. juni 1849.

Litteratur og kilder