Letzer Kleisdorff

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Lesor Kleisdorff)

Overlærer, ridder af dannebrog og dannebrogsmand Letzer Kleisdorff eller Lesor Kleisdorff

Født 20. marts 1832 i Ribe - død 11. september 1913

Søn af købmand Moses Lazaræus Kleisdorff (1786-1859) og Rachel Dessauer (1808-1899)

Overlærer på Katedralen

I 1849 blev L. Kleisdorff student i Ribe, og i 1856 blev han uddannet Cand. philol. I 1862 blev Kleisdorff ansat som adjunk på Aarhus Katedralskole og i 17. september 1877 overtog han posten som overlærer samme sted efter den afgående Hovgaard. Kleisdorff var ansat på katedralen indtil 1903

I Aarhus Stiftstidendes årbog fra 1944 kan man læse denne erindring om Kleisdorff fra tidligere elev på katedralen Vilhelm Bruhn:

fra 1862 I Dansk og Engelsk havde vi en lille, vist døbt Jøde, Kleisdorff, det bedste Menneske i Verden, som man siger, og dygtig i sine Fag, men det næsten umuligt at lade være at le, naar han stillede sig op foran en og viste, hvorledes man skulde forme Munden, naar vanskelige engelske Ord skulde udtales. Naar han da vred Munden til den ene Side, krøb Næsen til den anden, og Øjnene stirrede, saa det hele blev det mest grinagtige Guttaperkaanansigt, men genere eller bedrøve ham vilde ingen af os, saa vi vænnede os til det uden selv at lave Ansigt for at faa de andre til at grine.

Andre aktiviteter

Ud over at være overlærer var Kleisdorff også en flittig foredragsholder. Emnerne var blandt andet Norges løsrivelse, grundloven, Rom og Grækenland. Kleisdorff var også kunstinteresseret og medlem af klubben Polyhymnia, hvor folk mødtes til diskussioner, læsning og teater. Han holdte af at rejse og turene gik blandt andet til Schweiz og Rom - hvorom han skrev rejsebreve.

Kleisdorff var en afholdt mand, der flere gange blev opstillet til byrådet, men opfordrede hver gang folk til ikke at stemme på sig. Et af hans argumenter var, at han som jøde (dog ikke praktiserende) ikke var medlem af folkekirken.

I år 1900 skænkede Kleisdorff sammen med sin søster Betty Kleisdorff 10.000 kr. til Hjemmet for arbejdsføre blinde Kvinder i København. Samme år oprettede de to også et legat for tjenestepiger i deres barndomsby Ribe.

Litteratur og kilder