Kystvejen 37: Forskelle mellem versioner

10 bytes tilføjet ,  3. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 16: Linje 16:
'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.
'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader.


Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz|M.B. Fritz]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996.
Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996.


Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.
Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.
Linje 39: Linje 39:
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
[[Fil:Matrikelkort 1867-88.png|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser matriklerne mellem Mejlgade (øverst), Havgyden og Kystvejen, samt de ændringer, der blev foretaget af matriklerne og kystlinjen, ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870'erne og Havgydens efterfølgende udvidelse. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort, Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.]]
[[Fil:Matrikelkort 1867-88.png|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser matriklerne mellem Mejlgade (øverst), Havgyden og Kystvejen, samt de ændringer, der blev foretaget af matriklerne og kystlinjen, ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870'erne og Havgydens efterfølgende udvidelse. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort, Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.]]
Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen, Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B.
Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side af Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B.


På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse.
På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse.


Overfor matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt.
Over for matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt.


Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne tilføjedes tilsyneladende et større areal til grunden, hvor Havgyden 5 lå, da et område mellem matriklens tidligere grænser og den nyanlagte vej, der før blot havde været strand, nu indlemmedes i matriklen. Med sin øgede størrelse og bedre beliggenhed langs den nye, flotte kystvejspromenade, gik Havgyden 5 dermed fra at have været en lille matrikel i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at blive en attraktiv hjørnegrund langs den nye havnefront.
Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne tilføjedes tilsyneladende et større areal til grunden, hvor Havgyden 5 lå, da et område mellem matriklens tidligere grænser og den nyanlagte vej, der før blot havde været strand, nu indlemmedes i matriklen. Med sin øgede størrelse og bedre beliggenhed langs den nye, flotte kystvejspromenade, gik Havgyden 5 dermed fra at have været en lille matrikel i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at blive en attraktiv hjørnegrund langs den nye havnefront.
Linje 122: Linje 122:
==== Bygningen og Aarhushistorien ====
==== Bygningen og Aarhushistorien ====
===== Clemenstrykkeriet =====
===== Clemenstrykkeriet =====
Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann Rasmussen (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann Rasmussen (1885-1943)|Anna Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], men flyttede i 1915 til Kystvejen 37.  
[[Clemenstrykkeriet]] blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann Rasmussen (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann Rasmussen (1885-1943)|Anna Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], men flyttede i 1915 til Kystvejen 37.  


I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen (1908-2005)|David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen.
I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen (1908-2005)|David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen.
Linje 157: Linje 157:
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].


10.897

redigeringer