10.897
redigeringer
Kystvejen 37: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (16 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Kystvejen 37.jpg|350px|thumb|Kystvejen 37 på hjørnet af Kystvejen og Nørreport. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.]] | |||
[[Fil:000141972.jpg|350px|thumb|Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af [[Hotel Jylland]] i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.<br>Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000141972.jpg|350px|thumb|Kystvejen 37 med Clemenstrykkeriet på hjørnet til Nørreport. På hjørnet til venstre er nedrivning af blandt andet af [[Hotel Jylland]] i gang i forbindelse med udvidelsen af Nørreport.<br>Fotograf: Ernst Christian Skabelund, 1960, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 37''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]] | |||
'''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader. | '''Kystvejen 37''' er hjørnebygningen mellem [[Kystvejen]] og [[Nørreport]]. Inden Nørreport byggedes lå [[Havgyden]], der fra 1895 kaldtes [[Tværgade]], på strækningen mellem Mejlgade og kysten, og grunden, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, har derfor tidligere haft adresse ud til disse historiske gader. | ||
Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz | Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996. | ||
Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3. | Bygningen er i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3. | ||
| Linje 28: | Linje 33: | ||
I 1894 købte en [[Mathias M. Andersen]] Abildgaards ejendomme på Mejlgade 68 og Kystvejen 39, og Abildgaard ejede derefter kun grundene, hvor sukkervarefabrikken lå. | I 1894 købte en [[Mathias M. Andersen]] Abildgaards ejendomme på Mejlgade 68 og Kystvejen 39, og Abildgaard ejede derefter kun grundene, hvor sukkervarefabrikken lå. | ||
Frem til 1899 drev Abildgaard selv fabrikken, indtil han dette år tilskødede Kystvejen 37 til [[Aktieselskabet J. Chr. Abildgaards Fabriker]]. Aktieselskabet var 1. januar samme år udsprunget af hans tidligere firma, J. Chr. A. Nu blev fabriksdriften overtaget af aktieselskabet, som bestod af Abildgaard selv, samt handelsrejsende Jens Jensen, forvalter Ludvig Petersen og prokurist S. Melgaard, der fortsatte det tidligere firmas en gros forretning og fabriksvirksomhed i udvidet form. Fra 1901, hvor direktør Andersen kom i spidsen for aktieselskabet, udvidedes fabrikken markant og blev det største af sin slags i Danmark. | |||
Fabrikken, der først hed [[De forenede Sukkervarefabriker|De forenede Sukkervarefabrikker]], men fra 1910 blev [[De forenede Chokolade- og Konfektfabriker Globus|De forenede Chokolade- og Konfektfabrikker ”Globus”]], skulle have været et helt særligt sted. I en artikel fra 1907 beskrives det, at ”saa herligt et Hus findes ikke i selv de allerdejligste Eventyr. Hans og Grethes Pandekagehus kunde slet ikke staa Maal. Snarere kunde det være selve Julemandens Slot, hvor han fylder sin utømmelige Sæk, før han i Vinter-Aftenstunden begiver sig paa sin hemmelige Vandring fra Dør til Dør.” I fabrikken fremstilledes blandt andet brystsukker, konfekt, kandiserede frugter, påskeæg, bolcher, chokoladeovertrukne pralinés og kiks. | Fabrikken, der først hed [[De forenede Sukkervarefabriker|De forenede Sukkervarefabrikker]], men fra 1910 blev [[De forenede Chokolade- og Konfektfabriker Globus|De forenede Chokolade- og Konfektfabrikker ”Globus”]], skulle have været et helt særligt sted. I en artikel fra 1907 beskrives det, at ”saa herligt et Hus findes ikke i selv de allerdejligste Eventyr. Hans og Grethes Pandekagehus kunde slet ikke staa Maal. Snarere kunde det være selve Julemandens Slot, hvor han fylder sin utømmelige Sæk, før han i Vinter-Aftenstunden begiver sig paa sin hemmelige Vandring fra Dør til Dør.” I fabrikken fremstilledes blandt andet brystsukker, konfekt, kandiserede frugter, påskeæg, bolcher, chokoladeovertrukne pralinés og kiks. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ||
Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen | [[Fil:Matrikelkort 1867-88.png|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser matriklerne mellem Mejlgade (øverst), Havgyden og Kystvejen, samt de ændringer, der blev foretaget af matriklerne og kystlinjen, ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870'erne og Havgydens efterfølgende udvidelse. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort, Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.]] | ||
Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side af Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B. | |||
På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse. | På matriklen lå et beboelseshus formodentlig opført omkring 1824. Det bestod tilsyneladende af et forhus i to etager og et sidehus, hvor der fra midten af 1800-tallet boede adskillige familier. Senere byggedes også en bagbygning i to etager til beboelse. | ||
Over for matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt. | |||
Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne gik Havgyden 5 | Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne tilføjedes tilsyneladende et større areal til grunden, hvor Havgyden 5 lå, da et område mellem matriklens tidligere grænser og den nyanlagte vej, der før blot havde været strand, nu indlemmedes i matriklen. Med sin øgede størrelse og bedre beliggenhed langs den nye, flotte kystvejspromenade, gik Havgyden 5 dermed fra at have været en lille matrikel i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at blive en attraktiv hjørnegrund langs den nye havnefront. | ||
I 1884 købte Aarhus Byråd to ejendomme langs Havgydens nordlige side, herunder Havgyden 5, for at udvide den smalle gyde. Arbejdet foretoges formodentligt omkring 1885 og skar en betydelig del af matriklen. Ved J. Chr. Abildgaards køb af matriklen i 1892 var den dermed 1500 kvadratalen stor, hvilket svarer til 591 kvadratmeter. | I 1884 købte Aarhus Byråd to ejendomme langs Havgydens nordlige side, herunder Havgyden 5, for at udvide den smalle gyde. Arbejdet foretoges formodentligt omkring 1885 og skar en betydelig del af matriklen. Ved J. Chr. Abildgaards køb af matriklen i 1892 var den dermed 1500 kvadratalen stor, hvilket svarer til 591 kvadratmeter. | ||
| Linje 50: | Linje 56: | ||
Sukkervarefabrikken flyttede fra matriklen i 1917, hvorefter forskellige, mindre fabrikker kom til, eksempelvis H. Nielsens Maskinfabrik, rammefabrikken ”A/S Gloria” v. K.M. Gustauesen, A.C. Laursens Møbelfabrik, E. Christensens Spejlfabrik og J. Christensens Dansk Montrefabrik og Butiksmontering. Derudover lå der i denne periode skiftende forretninger, værksteder, lagre og lignende på adressen. | Sukkervarefabrikken flyttede fra matriklen i 1917, hvorefter forskellige, mindre fabrikker kom til, eksempelvis H. Nielsens Maskinfabrik, rammefabrikken ”A/S Gloria” v. K.M. Gustauesen, A.C. Laursens Møbelfabrik, E. Christensens Spejlfabrik og J. Christensens Dansk Montrefabrik og Butiksmontering. Derudover lå der i denne periode skiftende forretninger, værksteder, lagre og lignende på adressen. | ||
I 1915 flyttede [[Clemenstrykkeriet]] ind i Kystvejen 37, hvilket blev begyndelsen på en lang periode med denne virksomhed på adressen. Trykkeriets daværende ejere, [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Reimann]], drev samtidig forlaget, [[Dansk Skoleforlag]], fra adressen, der desuden også rummede bogbinderiet, Jelbaks Efterfølgere. Kystvejen 37 kom således til at danne rammen for flere etaper i den proces, der ligger bag produktionen og udgivelsen af bøger m.m. Clemenstrykkeriet flyttede først fra adressen d. 1. december 1994, hvorefter [[Arkitektskolen]] overtog trykkeriets gamle lokaler. | I 1915 flyttede [[Clemenstrykkeriet]] ind i Kystvejen 37, hvilket blev begyndelsen på en lang periode med denne virksomhed på adressen. Trykkeriets daværende ejere, [[Carl Henrik Reimann Rasmussen (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann Rasmussen (1885-1943)|Anna Reimann]], drev samtidig forlaget, [[Dansk Skoleforlag]], fra adressen, der desuden også rummede bogbinderiet, Jelbaks Efterfølgere. Kystvejen 37 kom således til at danne rammen for flere etaper i den proces, der ligger bag produktionen og udgivelsen af bøger m.m. Clemenstrykkeriet flyttede først fra adressen d. 1. december 1994, hvorefter [[Arkitektskolen]] overtog trykkeriets gamle lokaler. | ||
I dag har [[Østbyens Øjenklinik]] til huse i bygningen. | I dag har [[Østbyens Øjenklinik]] til huse i bygningen. | ||
| Linje 116: | Linje 122: | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | ||
===== Clemenstrykkeriet ===== | ===== Clemenstrykkeriet ===== | ||
Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl | [[Clemenstrykkeriet]] blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann Rasmussen (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann Rasmussen (1885-1943)|Anna Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], men flyttede i 1915 til Kystvejen 37. | ||
I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen (1908-2005)|David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen. | I 1943 blev både ejendommene på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen (1908-2005)|David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Andersen flyttede kort herefter ind på Kystvejen 37 og købte senere bygningen. | ||
| Linje 136: | Linje 142: | ||
Indgangspartiet i del tilbagetrukne del af facaden består af to trædøre under et stort fladbuet vindue, der ligesom mange af vinduerne markeres med en overligger af formsten i murværket. | Indgangspartiet i del tilbagetrukne del af facaden består af to trædøre under et stort fladbuet vindue, der ligesom mange af vinduerne markeres med en overligger af formsten i murværket. | ||
Kystvejen 37 | Kystvejen 37 falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger. | ||
=== Miljøbeskrivelse === | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | |||
Den | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
== Se også == | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | |||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | |||
=== Se også === | |||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
== Kystvejen 37 på AarhusArkivet == | == Kystvejen 37 på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search? | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47694 Kystvejen 37]}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
| Linje 183: | Linje 195: | ||
* Sejrs sedler, Abildgaard, 1899-01-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000331 | * Sejrs sedler, Abildgaard, 1899-01-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000331 | ||
* Sejrs sedler, Abildgaard, 1899-03-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000332 | * Sejrs sedler, Abildgaard, 1899-03-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000332 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1931-12-19, s. 10, | * Aarhus Stiftstidende, 1931-12-19, s. 10, "Dødsfald" | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1931-12-28, s. 7, | * Aarhus Stiftstidende, 1931-12-28, s. 7, "Dødsfald" | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1943-05-31, s. 3, | * Aarhus Stiftstidende, 1943-05-31, s. 3, "Dødsfald" | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1943-07-31, s. 2, | * Aarhus Stiftstidende, 1943-07-31, s. 2, "Købt to Ejendomme" | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1995-03-25, 1. del, s. 8, | * Aarhus Stiftstidende, 1995-03-25, 1. del, s. 8, "Arkitektskolen afløser Clemenstrykkeriet". | ||
* Viborg Stifts Folkeblad, 2016-07-15, | * Viborg Stifts Folkeblad, 2016-07-15, "Byens måske mest sete skilt er på plads", https://viborg-folkeblad.dk/artikel/byens-måske-mest-sete-skilt-er-på-plads | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||