Kystvejen: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 9: Linje 9:
'''Kystvejen''' går fra [[Skolebakken]] til [[Skovvejen]] langs [[Aarhus Havn]].  
'''Kystvejen''' går fra [[Skolebakken]] til [[Skovvejen]] langs [[Aarhus Havn]].  


Fra 1867-1870 havde kommunen fyldt området ned mod vandet bag [[Mejlgade]] op med jord. Tidligere havde mange huse i Mejlgade haft haver ned mod vandet, og [[Skt. Olufs Kirkegård]] lå også ned mod vandet. Haverne forsvandt, da Kystvejen blev oprettet. Vejen løste et problem, som Mejlgades beboere længe havde haft. Når østenstormene rasede, tog de ofte en del af beboernes haver med. Det samme galt for Skt. Olufs Kirkegård, hvor knogler ofte blev skyllet ud af stormene. Dette problem blev løst med opførelsen af Kystvejen som en barriere mod havet. Det var også beboerne i Mejlgade, der var med til at finansiere byggeriet, da de kom til at betale en tredjedel af anlægssummen. Vejens anlæggelse falder sammen med oprettelsen af Skolebakken og [[Havnegade]]
Planerne om [[Kystvejen]] startede i 1867, hvor det besluttedes at fylde stranden bag [[Mejlgade|Mejlgades]] haver op med jord. Haverne vendte direkte ud til [[Aarhusbugten]] fra [[Skolebakken]] til [[Byporte|Mejlgades port]], og blev ofte hårdt medtagede, når en østenstorm rasede. Det samme gjaldt Skt. Olufs Kirkegård, hvor jord og knogler ofte blev skyllet ud af stormene.
 
For at afhjælpe problemet og skabe bedre infrastruktur langs havnen, skulle der anlægges en 18 alen bred gade, samt en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet. Beboerne i Mejlgade var med til at finansiere byggeriet og kom til at betale en tredjedel af anlægssummen.
 
Anlæggelsen foretoges i starten af 1870, og udførelsen blev varetaget af oberst [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]]. Kystvejen kom med sin placering således til at minde meget om [[Havnegade]], der tidligere var blevet anlagt langs [[Skolegade|Skolegades]] baghaver.
 
Kystvejen fik sit navn i 1871; året efter at vejen blev anlagt. I efteråret 1871 begyndte det første hus at blive opført på vejen, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] blev derfor nødt til at navngive vejen.
 
Den første bygning, der opførtes langs den nye promenade, stod færdig i efteråret 1871 og fik [[Kystvejen 31|nr. 31]]. Denne bygning er nu nedrevet og lå, hvor [[Nørreport]] i dag ligger. Efterfølgende byggedes store, fine ejendommen langs den nye gade, men rækken af nye bygninger fortsatte længe med at blive brudt af nogle af Mejlgades haver, der fik lov at blive liggende.


[[Fil:B775100 CD0045 020919.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen set mod Mejlborg i 1898]]
[[Fil:B775100 CD0045 020919.jpg|350px|thumb|right|Kystvejen set mod Mejlborg i 1898]]
Kystvejen fik sit navn i 1871; året efter at vejen blev anlagt. I efteråret 1871 begyndte det første hus at blive opført på vejen, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] blev derfor nødt til at navngive vejen. Ejendommene skød langsomt op


I 1877 blev jernbanesporet langs Kystvejen anlagt. Kystvejen var Aarhus’ strandpromenade de første mange år. Omkring 1914 ændrede vejen sig fra promenade til en vigtig færdselsåre for byen.  
I 1877 blev jernbanesporet langs Kystvejen anlagt. Kystvejen var Aarhus’ strandpromenade de første mange år. Omkring 1914 ændrede vejen sig fra promenade til en vigtig færdselsåre for byen.  


==== Omlægning af Kystvejen ====
==== Omlægning af Kystvejen ====
I forbindelse med indførelsen af [Letbanen]] i Aarhus har Kystvejen haft en central rolle. Vejen har gennem lange perioder været gravet op og indsnævret til gene for trafikken på vejen. Vejen går fra at have haft fire spor til at have to.
I forbindelse med indførelsen af [Letbanen]] i Aarhus har Kystvejen haft en central rolle. Vejen har gennem lange perioder været gravet op og indsnævret til gene for trafikken på vejen. Vejen gik fra at have haft fire spor til at have to.


=== Adresser og bygninger på Kystvejen ===
=== Adresser og bygninger på Kystvejen ===

Versionen fra 6. maj 2021, 08:15

Indlæser kort...
Kystvejen og Sct. Olufs Badeanstalt i 1873

Kystvejen går fra Skolebakken til Skovvejen langs Aarhus Havn.

Planerne om Kystvejen startede i 1867, hvor det besluttedes at fylde stranden bag Mejlgades haver op med jord. Haverne vendte direkte ud til Aarhusbugten fra Skolebakken til Mejlgades port, og blev ofte hårdt medtagede, når en østenstorm rasede. Det samme gjaldt Skt. Olufs Kirkegård, hvor jord og knogler ofte blev skyllet ud af stormene.

For at afhjælpe problemet og skabe bedre infrastruktur langs havnen, skulle der anlægges en 18 alen bred gade, samt en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet. Beboerne i Mejlgade var med til at finansiere byggeriet og kom til at betale en tredjedel af anlægssummen.

Anlæggelsen foretoges i starten af 1870, og udførelsen blev varetaget af oberst Dalgas. Kystvejen kom med sin placering således til at minde meget om Havnegade, der tidligere var blevet anlagt langs Skolegades baghaver.

Kystvejen fik sit navn i 1871; året efter at vejen blev anlagt. I efteråret 1871 begyndte det første hus at blive opført på vejen, og byrådet blev derfor nødt til at navngive vejen.

Den første bygning, der opførtes langs den nye promenade, stod færdig i efteråret 1871 og fik nr. 31. Denne bygning er nu nedrevet og lå, hvor Nørreport i dag ligger. Efterfølgende byggedes store, fine ejendommen langs den nye gade, men rækken af nye bygninger fortsatte længe med at blive brudt af nogle af Mejlgades haver, der fik lov at blive liggende.

Kystvejen set mod Mejlborg i 1898

I 1877 blev jernbanesporet langs Kystvejen anlagt. Kystvejen var Aarhus’ strandpromenade de første mange år. Omkring 1914 ændrede vejen sig fra promenade til en vigtig færdselsåre for byen.

Omlægning af Kystvejen

I forbindelse med indførelsen af [Letbanen]] i Aarhus har Kystvejen haft en central rolle. Vejen har gennem lange perioder været gravet op og indsnævret til gene for trafikken på vejen. Vejen gik fra at have haft fire spor til at have to.

Adresser og bygninger på Kystvejen

Henvisninger

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kystvejen&oldid=57931"