Bygningsnumre i Aarhus: Forskelle mellem versioner
SBC (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 323.893 borgere i 2014. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det '''bygningsnummersystem''' vi i dag tager som en selvfølge. | |||
=== De ældste nummersystemer === | === De ældste nummersystemer === | ||
Aarhus | Omkring 1682 fik Aarhus sit første husnummersystem. At give husene numre, gjorde det nemmere at holde styr på grundtaksten, som var en form for ejendomsskat. I 1761 blev nummersystemet revideret, for at blive tilpasset brandtaksationsprotokollerne. Brandtaksationsprotokollerne bestemte hvor meget folk kunne få udbetalt i brandforsikring i tilfælde af brand. | ||
Selv om de aarhusianske huse nu havde officielle numre, figurerede de ikke i gadebilledet. Husnumre optrådte kun på de papirer, der var tilknyttet ejendommen. Man boede ikke i [[Rosensgade]] 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Klostergade]] eller i [[Høegh-Guldbergs gård]]. Og hvis det stadig knep med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt. | |||
=== Bygningsnumre fra 1829-1869=== | === Bygningsnumre fra 1829-1869=== | ||
I 1827 | I 1827 besluttede [[Aarhus Stiftamt|stiftsamtet]], at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til [[Mejlgade]] 36, mens hus nummer 488 svarede til [[Fiskergade]] 25. Bygningerne omkring det nuværende [[Bispetorv]] og [[Kannikegade]] fik fra nummer 1 til 11. I [[Skolegade]] fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene. | ||
* '''1-11''': Domkirkegården, den ene side af Kødtorvet og [[Kannikegade]] | * '''1-11''': [[Bispegården|Domkirkegården]], den ene side af [[Kødtorvet]] og [[Kannikegade]] | ||
* '''12-49:''' [[Skolegade]] og [[Revet]] | * '''12-49:''' [[Skolegade]] og [[Revet]] | ||
* '''50-152:''' | * '''50-152:''' Middelgade (i dag [[Mejlgade]]) og tilstødende gyder | ||
* '''153-165:''' [[Rosensgade]] | * '''153-165:''' [[Rosensgade]] | ||
* '''166-213:''' [[Studsgade]] | * '''166-213:''' [[Studsgade]] | ||
| Linje 25: | Linje 27: | ||
* '''526-531:''' [[Fiskergyde]] | * '''526-531:''' [[Fiskergyde]] | ||
* '''532-608:''' [[Frederiksgade]] | * '''532-608:''' [[Frederiksgade]] | ||
* '''609:''' Lille Torv | * '''609:''' [[Lille Torv]] | ||
* '''610-668:''' [[Vestergade]] | * '''610-668:''' [[Vestergade]] | ||
* '''669-685:''' [[Møllegyden]] | * '''669-685:''' [[Møllegyden]] | ||
| Linje 46: | Linje 48: | ||
* '''948 og følgende:''' Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader | * '''948 og følgende:''' Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader | ||
I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse. | |||
=== Omlægning af husnumre i 1869 === | === Omlægning af husnumre i 1869 === | ||
| Linje 54: | Linje 57: | ||
==== Nummer 13 ==== | ==== Nummer 13 ==== | ||
Der var dog et problem med det nye system. | Honums nummersystem gjorde det meget mere overskueligt at finde vej efter husnumre. Der var dog et problem med det nye system; tallet 13. | ||
Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer. | |||
== Henvisninger og kilder == | |||
* [http://www.folketimidten.dk/omnum.htm Artikel af Leif Denits om husnumre i Aarhus] | * [http://www.folketimidten.dk/omnum.htm Artikel af Leif Denits om husnumre i Aarhus] | ||
* [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye numre] | * [http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi Omregner fra gamle til nye numre] | ||
Versionen fra 20. feb. 2015, 10:14
Aarhus er vokset meget gennem de sidste 200 år. Fra en lille købstad med ca. 7800 indbyggere i 1844 til en moderne storby med 323.893 borgere i 2014. Denne store vækst har med tiden ændret mange ting i den gamle købstad – blandt andet det bygningsnummersystem vi i dag tager som en selvfølge.
De ældste nummersystemer
Omkring 1682 fik Aarhus sit første husnummersystem. At give husene numre, gjorde det nemmere at holde styr på grundtaksten, som var en form for ejendomsskat. I 1761 blev nummersystemet revideret, for at blive tilpasset brandtaksationsprotokollerne. Brandtaksationsprotokollerne bestemte hvor meget folk kunne få udbetalt i brandforsikring i tilfælde af brand.
Selv om de aarhusianske huse nu havde officielle numre, figurerede de ikke i gadebilledet. Husnumre optrådte kun på de papirer, der var tilknyttet ejendommen. Man boede ikke i Rosensgade 15, men i huset ved siden af slagteren, på hjørnet af Studsgade og Klostergade eller i Høegh-Guldbergs gård. Og hvis det stadig knep med at finde vej, kunne man jo altid spørge nogen om hjælp. Aarhus var simpelthen ikke så stor, at det var nødvendigt med husnumre for at kunne finde rundt.
Bygningsnumre fra 1829-1869
I 1827 besluttede stiftsamtet, at alle huse og gårde skulle have et tydeligt nummer, som skulle males over indgangen til huset. Bag beslutningen lå et ønske om at gøre panteregisteret mere pålideligt. Nummersystemet var dog noget anderledes, end det vi kender i dag. Eksempelvis svarede hus nummer 67 til Mejlgade 36, mens hus nummer 488 svarede til Fiskergade 25. Bygningerne omkring det nuværende Bispetorv og Kannikegade fik fra nummer 1 til 11. I Skolegade fortsatte man med nummer 12 og sådan gik det ellers op, til der ikke var flere huse indenfor bymurene.
- 1-11: Domkirkegården, den ene side af Kødtorvet og Kannikegade
- 12-49: Skolegade og Revet
- 50-152: Middelgade (i dag Mejlgade) og tilstødende gyder
- 153-165: Rosensgade
- 166-213: Studsgade
- 214-237: Graven
- 238-259: Badstuegade
- 260-269: Immervad og Lille Torv
- 270-322: Aagade
- 323-342: Mindegade
- 343-367: Dynkarken
- 368-387: Spanien
- 388-411: Grønland
- 412-415: Dynkarken
- 416-427: Ridderstræde
- 428-525: Fiskergade
- 526-531: Fiskergyde
- 532-608: Frederiksgade
- 609: Lille Torv
- 610-668: Vestergade
- 669-685: Møllegyden
- 686-730: Møllestien
- 731-743: Garvergyden
- 744-791: Grønnegade og Nygade
- 792-841: Klostergade
- 842-845: Frue Kirkerist
- 846-863: Tangen
- 864-879: Guldsmedgade
- 880-883: Lille Torv og Borgporten
- 884-906: Volden
- 907-915: Rosensgade og Bispegyde
- 916-929: Store Torv
- 930-932: Kødtorvet (Skt. Clemens Torv)
- 933: Uden for Munkeport
- 934: Aarhus Mølle
- 935-936: Riis Skov
- 937-947: Uden for Mindeport
- 948 og følgende: Herefter var husnumrene ikke fortløbende i de nyere gader
I 1829 da nummersystemet var helt gennemført havde Aarhus dermed bygninger fra nummer 1 til 936. Alle de bygninger der blev opført efter 1829 fik fortløbende numre. Derfor havde husnumrene over 936 ingen tilknytning til en bestemt gade, men var bare det næste nummer i rækken. Aarhus var i 1800-tallet en by i konstant vækst, og det nye system blev hurtigt uoverskueligt. I 1859 havde byen 1124 nummererede huse, mens dette tal ti år senere var vokset til 1388 huse.
Omlægning af husnumre i 1869
I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges.
Det nye nummersystem blev udviklet af Troels Wilhelm Honum. Det kan blandt andet ses i hans bog, ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”.
Nummer 13
Honums nummersystem gjorde det meget mere overskueligt at finde vej efter husnumre. Der var dog et problem med det nye system; tallet 13.
Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer.
