10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 56: | Linje 56: | ||
=== I Folketinget === | === I Folketinget === | ||
Så snart Peter Sabroe blev gammel nok til det, stillede han op til Folketinget. Det var i 1892. Det lykkedes dog først at komme ind i 1901, hvor Sabroe var opstillet i Aarhus Nordre Kreds med højremanden overretssagfører [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg|Høegh-Guldberg]] som politisk modstander. I folketinget blev Sabroe blandt andet kendt for sine lange taler. Efter at folketinget havde behandlet den såkaldte pryglelov i 1905, bemærkede ’Blæksprutten’, at ''”når man hører Sabroe tale i flere timer, ønsker man i hvert fald dødstraffen bevaret.”'' | Så snart Peter Sabroe blev gammel nok til det, stillede han op til Folketinget. Det var i 1892. Det lykkedes dog først at komme ind i 1901, hvor Sabroe var opstillet i Aarhus Nordre Kreds med højremanden overretssagfører [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)|Høegh-Guldberg]] som politisk modstander. I folketinget blev Sabroe blandt andet kendt for sine lange taler. Efter at folketinget havde behandlet den såkaldte pryglelov i 1905, bemærkede ’Blæksprutten’, at ''”når man hører Sabroe tale i flere timer, ønsker man i hvert fald dødstraffen bevaret.”'' | ||
I starten af 1908 rullede Hebron-sagen, hvor Peter Sabroe intenst afdækkede behandlingen af børnene på pigehjemmet Hebron ved Struer. I folketinget varede sagens behandling hele fem dage og Sabroe var i hård verbal kamp med justitsminister Alberti, som var ophavsmanden til prygleloven. Under et af Sabroes indlæg i Hebron-sagen måtte folketingssalen for første gang i 35 år rømmes på grund af uro – årsagen var de mange højrøstede ”Hørt”-råb. | I starten af 1908 rullede Hebron-sagen, hvor Peter Sabroe intenst afdækkede behandlingen af børnene på pigehjemmet Hebron ved Struer. I folketinget varede sagens behandling hele fem dage og Sabroe var i hård verbal kamp med justitsminister Alberti, som var ophavsmanden til prygleloven. Under et af Sabroes indlæg i Hebron-sagen måtte folketingssalen for første gang i 35 år rømmes på grund af uro – årsagen var de mange højrøstede ”Hørt”-råb. |
redigeringer