Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagen blev stiftet i 1904 af filantrop og kommunelæge dr. med Johan Niels Gottlob Carlsen, der var meget aktiv i debatten om fattige børns vilkår i Danmark.
Det var en tid, hvor børneforsorgen blev varetaget af private institutioner og foreninger, som kun modtog små tilskud fra det offentlige. Formålet med børnehjælpsdagen var at samle penge til fordeling blandt de private initiativer, der arbejdede på at forbedre børns vilkår. For at modtage penge skulle foreningerne indsende en ansøgning, som herefter blev vurderet.
Den første Børnehjælpsdag blev afholdt den 6. maj 1904 i København, og idéen bredte sig hurtigt til provinsen.
I Aarhus fandt den første børnehjælpsdag sted 1.juli 1904, den ene af de tidligere Skt. Olufs markedsdage. Der blev nedsat en række udvalg til at tage sig af de forskellige aktiviteter, oprettet et "Børnenes Kontor", og som reklame og programavis udsendtes "Børnenes Blad".
Arrangementet var slået stort op i aviserne i dagene før og efter og blev et stort tilløbsstykke.
På forsiden af Aarhus Stifts-Tidende var der et par dage før børnehjælpsdagen en opfordring til avisens læsere om at støtte op og donere penge. Opfordringen, som blev bragt på avisens forside, var underskrevet at 144 navngivne borgere fra alle lag af samfundet og med forskellige politiske anskuelser. En af dem var børnevennen Peter Sabroe.
Byen i festdragt
Mange efterkom opfordringen til at deltage i festligheden, både byens borgere og folk, der kom tilrejsende. Men der var også lagt et program, der langt overgik, hvad man til hverdag kunne opleve i Aarhus.
En journalist fra Jyllands-Posten, som dækkede begivenheden, kunne berette, hvordan byen fra morgenstuden var "klædt i Festdragt, Flag hængte ved Flag i Gaderne, da Dagen Kl. 8 Morgen indviedes ved Militærmusik gjennem Gaderne.
Kl. 10 Formiddag begyndte Blomsterkorsoen, der talte 23 Vogne ; i hver Vogn sad 4 lysklædte Damer [...]. Ved 11 Tiden skiltes Toget, og Vognene afsøgte enkeltvis de forskjellige Gader, hvor de unge Damer med Bøsserne aflagde Besøg i hvert enkelt Hus."1
Det meste af dagen var der fest i byens gader og etablissementer med musik, optrædender af alle slags, optog, tombolaer og meget mere. Gaderne genlød af udråb fra de mange boder, og unge skønheder i nationaldragter og andre fantastiske dragter gik rundt i gaderne for at sælge alt fra afladsbreve til lodsedler og barberbilletter. Blandt de mange optog var en ridende zigeunertrup "med Revolvere saa store som smaa Kakoner i Bælterne"2, en trup jøder og en slup fyldt med handels- og kontormedhjælperne udstyret med indsamlingsbøsser.
Den gamle skuespiller Price udklædt som kagekone solgte honningkagehjerter fra et telt uden for teatret, hvor der hver time startede en ny forestilling. Blandt de mange kendte optrædende var spanieren Anthonio Bargas og bassangeren Carl Nebe, kendt fra West End, der straks meldte deres ankomst efter at have hørt om børnehjælpsdagen gennem danske turister. En række fonografer viste deres dygtighed, og der blev forevist levende billeder.
450 skolebørn sang i domkirken, som var fuldt besat, og "de spinkle Barnestemmer klang i det store Rum saa rørende og indtagende friskt."3
Man kunne også opleve den verdensberømte sultekunstner Succi, der tidligere havde fået megen omtale i Aarhus Stifts-Tidende. Op til børnehjælpsdagen var begivenheden særskilt annonceret i avisen, hvor avisens læsere blev opfordret til at benytte lejligheden til "at staa Ansigt til Ansigt med den personificerede Afholdenhed i Nydelsen af Mad og Drikke."4
Som dagen går, skriver Jyllands-Postens skribent med stor entusiasme, "kommer der flere Folk paa Gaderne og paa Torvene, hvor nu Militærmusik spiller, og paa Havnepladsen, hvor Karoussellerne snurrer og Gyngen gaar rundt. Og Folk ler og raaber og kaster hinanden Konfetti i Hovedet, overgiven som store Børn. Fra Dyrskuet kommer Landboerne, glade og fornøjede, smittede som alle Andre af Feststemningen."
Fyldte indsamlingsbøsser og pengeposer
Festen fortsatte langt ind i den lune sommernat, og Aarhus Stifts-Tidende kunne dagen efter berette om et overvældende indsamlingsresultat. I Privatbanken, hvor alle pengene samledes, var der indleveret 1200 fyldte bøsser og 80 fyldte pengeposer samt overskuddet fra boder, forlystelser mv. Direktøren anslog, at der i alt var kommet 30-40.000 kr. ind. En del af pengene blev doneret til Pleje- og Børnehjemsforeningen, som for en mindre del oprettede byens første optagelseshjem for børn i Thunøgade.
En tradition hører op
Efter 50 år, hvor der var blevet afholdt 26 børnehjælpsdage af 1-2 dages varighed med et par års mellemrum, blev den sidste børnehjælpsdag i Aarhus fejret i 1954. Det offentlige havde efterhånden overtaget børneforsorgen og gjort den private velgørenhed inden for området overflødig.
50-års jubilæet blev blandt andet fejret ved, at mere end 10.000 århusianske skoleelever, udstyret med flag og bøgegrene, gik i procession mod Rådhuspladsen, hvor de blev modtaget med en tale af borgmester Svend Unmack Larsen og underholdning af Pjerrot fra Tivoli i København. Der blev fremstillet et knaphulsemblem med form som en lille grøn dråbe, som kunne købes for 1 kr., og som man reklamerede for i Børnehjælpsbladet med sloganet "Sæt en ære i at bære "Draaben!"5.
Kilder og Litteratur
1, 2 og 3. Jyllands-Posten, lørdag d. 2. juli 1904 s.3
4. Aarhus Stifts-Tidende tirsdag d. 28. juni 1904 s.2
5. Elkjær, Kjeld: "Børnehjælpsdagen" i Århus Byhistoriske Udvalg: "Byens Børn - Århusbørn i lys og skygge", Universitetsforlaget i Århus, 1983
- Børnehjælpsdagens hjemmeside https://www.bhd.dk/om-os/historie
- Elkjær, Kjeld: "Børnehjælpsdagen" i Århus Byhistoriske Udvalg: "Byens Børn - Århusbørn i lys og skygge", Universitetsforlaget i Århus, 1983
- Jyllands-Posten, lørdag d. 2. juli 1904 s.3
- Aarhus Stifts-Tidende tirsdag d. 28. juni 1904 s.1 og 2 og lørdag d.2.juli 1904 s.3
