Marselisborg Gods: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
Linje 10: Linje 10:
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] er aftegnet, ligger i dag [[Marselisborg Hospital]].]]


Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis]]. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til [[Constantinborg]] efter [[Constantin Marselis]], Skrumstrup blev til [[Vilhelmsborg]] efter [[Vilhelm Marselis]], mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn [[Ulrik Christian Gyldenløve|Christian Gyldenløve]]. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.
Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand [[Gabriel Marselis]]. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til [[Constantinsborg]] efter [[Constantin Marselis]], Skrumstrup blev til [[Vilhelmsborg]] efter [[Vilhelm Marselis]], mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn [[Ulrik Christian Gyldenløve|Christian Gyldenløve]]. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.


=== Baroniet Marselisborg ===
=== Baroniet Marselisborg ===

Versionen fra 7. dec. 2020, 09:32

Marselisborg Gods set fra haven. 1896

Marselisborg Gods, Marselisborg Herregård, Marselisborggaard eller blot Marselisborg var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag. Dens oprindelige navn var Havreballegaard. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

Ladegården Havreballegård

Oprindeligt var gården ”ladegård” til Aarhusgård, der lå omtrent, hvor Kvindemuseet i dag ligger. Det vil sige, at Havreballegård skulle forsyne Aarhusgård, der før reformationen i 1536 var bispebolig. Efter reformationen var det kongens lensmænd, der overtog de to gårde. Aarhusgården blev dog ikke vedligeholdt, og efterhånden som den forfaldt, blev Havreballegård områdets vigtigste gård, hvor både Frederik 2. og Christian 4. flere gange gjorde ophold.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt, at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet, ligger i dag Marselisborg Hospital.

Christian 4. var glad for at føre krige, men dog ikke særlig succesfuld med det. Under krigene gældsatte han riget; blandt andet til den nederlandske købmand Gabriel Marselis. Efter enevældens indførelse i 1660 begyndte Christian 4.s søn og efterfølger, Frederik 3., at sælge ud af krongodset for at indfri gælden. Dermed kom både Stadsgård, Skrumstrup og Havreballegård i den nederlandske købmandsfamilies eje. Gabriel Marselis' to sønner flyttede til Danmark, og Stadsgård blev omdøbt til Constantinsborg efter Constantin Marselis, Skrumstrup blev til Vilhelmsborg efter Vilhelm Marselis, mens Havreballegård blev til Marselisborg, der i 1680 blev ophøjet til et baroni. I 1699 døde Constantin Marselis barnløs, og herregården blev af kongen videregivet til dennes uægte søn Christian Gyldenløve. Marselisslægten nåede dermed kun at eje Marselisborg i under 40 år, men navnet har hængt ved lige siden.

Baroniet Marselisborg

Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Fra privat til kommunal

Frederiksbjerg med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister Hans Peter Ingerslev om køb af Marselisborg Gods, ( se Købet af Marselisborg Gods) der havde jorden og skovene syd for nutidens Ingerslevs Boulevard med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten inkl. skovene for 1.183.750 kroner og 70 øre[1] (ca. 82 mill. kroner i nutidsværdi).

Gårdens bortforpagtede agerjorde omfattede i pr. 1 maj 1879 500 tdr. land[1] (fraregnet den store skov) og ved kommunens køb i 1896 af ca. 400 tdr. land, men da kommunen konstant manglede mere plads og blev ved med at inddrage areal til den fortsatte byudvikling, bestod agerjorden i d. 1. maj 1900 af ca. 350 tdr. land[2] og d. 1. maj 1907 af kun 213 tdr. land.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug gennem flere forpagtere. Imidlertid hærgedes gården af flere små og store brande 1897, 1904, 1906, 1907 og 1909, hvoraf kun nogle af bygningerne blev genrejst. Da flere af de øvrige bygninger var i dårlig stand, virkede kommunen da heller ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og i stedet udstykke jorden. Brandtomter blev nedbrudt i 1910, og i 1911 blev hovedbygningen og de øvrige avlsbygninger revet ned.

Marselisborg omfattede

Til Marselisborg hørte, foruden hovedgården, dens marker og skoven fra gården til Moesgård skov, en lang række ejendomme: Donbækhusene i Mindeparken, Humlehavehuset i Friheden, Louisenhøj på Strandvejen, Frederikshøj Kro, skovfogedstedet Frydenlund, Fiskerhuset ved Århus Å, Hestehavegaarden, skovridergården Louisenlund, Thors Mølle, Silistria Mølle og Hørhavegården.

Ejere af Marselisborg

Marselisborg blev gjort til lensbaroni. Det betød, at godset ved dødsfald blandt ejerne, lensbaronerne, skulle gå videre i slægten til sønnerne i lige linje. Var der ingen legale arvinger, overgik godset til kronen, dvs. kongen, som herefter bestemte hvem der skulle overtage godset.

Se også

Litteratur og kilder

  • Danske slotte og herregårde, red. Aage Roussel, bind 15, Hassings Forlag, København, 1967.
  • Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
  • Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
  • Danske Herregårde. Dansk Center for herregårdsforskning

Noter

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.139482 longitude=10.200680> { 

 "type": "Feature",
 "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200680, 56.139482] },
 "properties": {
   "marker-symbol": "marker",
   "marker-size": "medium",
   "marker-color": "0050d0"
 }

} </mapframe>


  1. ↑ Aarhus Stiftstidende 19. januar 1879 [3]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Marselisborg_Gods&oldid=55336"