Folkebiblioteket: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Aarhus' første '''folkebibliotek''' blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]], indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] 2. | |||
=== De første bogsamlinger === | === De første bogsamlinger === | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
===Det første folkebibliotek=== | ===Det første folkebibliotek=== | ||
Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868 | Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868 som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang, da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)|N. Kraiberg]] i Arbejdernes Sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede borgere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved, at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. Den 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket og med en åbningstid på to timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref> | ||
===[[Statsbiblioteket]] åbner=== | ===[[Statsbiblioteket]] åbner=== | ||
Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kom der 500 lånere og der blev udlånt | Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt den 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kom der 500 lånere, og der blev udlånt 5.000 bøger. Efter kun fem år var lokalerne på Paradisgade blevet for små, og i 1874 flyttede folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]]. Her måtte folkebiblioteket dog stadig nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede [[Statsbiblioteket]] en filial i Aarhus på [[Vester Allé]], for at imødekomme efterspørgslen på bøger, der kunne lånes af almindelige borgere. | ||
===Et nyt hovedbibliotek=== | ===Et nyt hovedbibliotek=== | ||
I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 | I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek. I 1928 traf man derfor beslutning om at opføre et nyt folkebibliotek i [[Mølleparken]]. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weis]] og hans enke, der ejede området med det pålæg, at der skulle være en offentlig park med plads til én offentlig bygning. | ||
Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. | Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. | ||
===Mindre biblioteksfilialer=== | ===Mindre biblioteksfilialer=== | ||
Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune | Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune - på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret|Møllevangen]] og [[Randersvej]] - og rundt omkring Aarhus i de små og støre sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref> | ||
Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for [[Aarhus Amt]]. | Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for [[Aarhus Amt]]. | ||
I 1935 fandtes der udover centralbiblioteket 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref> | I 1935 fandtes der - udover centralbiblioteket - 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref> | ||
Ved kommunesammenlægningen i 1970 | Ved [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen i 1970]] blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de fem heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Sidenhen blev regionsinddelingen reguleret og begrænset til fire: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref> | ||
=== Folkebiblioteket idag === | === Folkebiblioteket idag === | ||
Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[ | Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Hack Kampmanns Plads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. I dag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringscenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er i dag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref> | ||
== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus == | == Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus == | ||