Beder-Malling Kommune: Forskelle mellem versioner

Linje 3:

=== Kommunen ===

I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem fire og ni medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Beder-Malling hørte under [[Vilhelmsborg]] birk, imens dette eksisterede.

Linje 9:

=== Geografien ===

Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå, udover [[Beder]], byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]], samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå, udover [[Malling]], byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]], samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].

Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå - udover [[Beder]] - byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]] samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå - udover [[Malling]] - byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]] samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].

Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].

Linje 16:

=== Udviklingen før 1900-tallet ===

Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn|Mårslet]], Beder og Malling sogne.

Langt de fleste af kommunens indbyggere har siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis Güldencrone]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn|Mårslet]], Beder og Malling sogne.

I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.

I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og ~~samtidigt~~ var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers ~~forskellig~~ udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.

I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og samtidig var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers forskellige udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.

[[Fil:000276409 l.jpg|350px|thumb|right|[[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] var sammen med [[Malling Landbrugsskole]] med til at præge udviklingen i [[Beder-Malling Kommune]]. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige ~~blomsterudstillinger~~, der blev afholdt i september. ~~Fotograf~~ [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000276409 l.jpg|350px|thumb|right|[[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] var sammen med [[Malling Landbrugsskole]] med til at præge udviklingen i [[Beder-Malling Kommune]]. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige blomsterudstilling, der blev afholdt i september. <br>Foto: [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Udviklingen efter 1900-tallet ===

I 1889 blev [[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] oprettet, hvor der var tilknyttet areal på ~~1 1/2~~ ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også [[Malling Landbrugsskole]] oprettet, som Aarhuskøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen, både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

I 1889 blev [[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] oprettet, hvor der var tilknyttet areal på 1½ ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også [[Malling Landbrugsskole]] oprettet, som Aarhuskøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen - både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød ~~frem~~, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968/69 blev Beder Butikscenter indviet.

Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød op, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968-69 blev Beder Butikscenter indviet.

Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i ~~1930erne~~, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.

Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i 1930'erne, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.

[[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 === Kommunen ===
-I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
+I 1842 blev Beder-Malling Kommune dannet som en sognekommune bestående af [[Beder Sogn]] og [[Malling Sogn]]. Kommunen blev ledet af et [[Beder-Malling Sogneråd|sogneforstanderskab]], hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten udgjordes af mellem fire og ni medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
 Beder-Malling hørte under [[Vilhelmsborg]] birk, imens dette eksisterede.
@@ Linje 9: / Linje 9: @@
 === Geografien ===
-Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune|Mårslet]], [[Solbjerg  Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå, udover [[Beder]], byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]], samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå, udover [[Malling]], byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]], samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].
+Beder-Malling Kommune lå forud for kommunesammenlægning i 1970 omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune|Mårslet]], [[Solbjerg  Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963) og Saksild-Nølev, der kom under Odder Kommune. I [[Beder Sogn]] lå - udover [[Beder]] - byerne [[Fulden]] og [[Over Fløjstrup]] samt områderne [[Bymose]] og [[Seldrup]]. I [[Malling Sogn]] lå - udover [[Malling]] - byerne [[Ajstrup]], [[Lillenor]], [[Neder Fløjstrup]], [[Norsminde]], [[Pedholt]], [[Skåbling]], [[Starup]], [[Storenor]], [[Synnedrup]] og [[Vormstrup]] samt områderne [[Elmose]], [[Frederiksodde]], [[Krekær]] og [[Pøel]].
 Kommunens areal var på 3624 hektar, der er præget af et stærkt kuperet bakkelandsskab med frugtbar morænejord. Mod øst ligger kyststrækningen mod Kattegat og i den nordøstlige del af kommunen ligger [[Fløjstrup Skov]]. Kommunens sydøstlige grænser bliver markeret af [[Norsminde Fjord]].
@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 === Udviklingen før 1900-tallet ===
-Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn|Mårslet]], Beder og Malling sogne.
+Langt de fleste af kommunens indbyggere har siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis Güldencrone]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn|Mårslet]], Beder og Malling sogne.
 I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier.
-I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og samtidigt var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers forskellig udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.
+I Beder gik udviklingen langsommere. Beder fik også en handelsgade, men den udviklede sig på landevejen ind mod Aarhus, separat fra stationsbygningen, og samtidig var industrierne i Beder færre og mindre. Måske grundet de to byers forskellige udvikling har der historisk set fundet en rivalisering sted mellem Beder og Malling.
-[[Fil:000276409 l.jpg|350px|thumb|right|[[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] var sammen med [[Malling Landbrugsskole]] med til at præge udviklingen i [[Beder-Malling Kommune]]. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige blomsterudstillinger, der blev afholdt i september. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:000276409 l.jpg|350px|thumb|right|[[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] var sammen med [[Malling Landbrugsskole]] med til at præge udviklingen i [[Beder-Malling Kommune]]. Her fremviser nogle af skolens elever en blomstersol til den årlige blomsterudstilling, der blev afholdt i september. <br>Foto: [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
 === Udviklingen efter 1900-tallet ===
-I 1889 blev [[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] oprettet, hvor der var tilknyttet areal på 1 1/2 ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også [[Malling Landbrugsskole]] oprettet, som Aarhuskøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen, både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
+I 1889 blev [[Beder Gartner- og Havebrugsskole]] oprettet, hvor der var tilknyttet areal på 1½ ha. Dette areal var beplantet med frugttræer og -buske, roser mm. Til skolen hørte også et handelsgartneri og en planteskole. I 1889 blev også [[Malling Landbrugsskole]] oprettet, som Aarhuskøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] havde stor andel i. De to skoler startede beskedent op, men kom op gennem 1900-tallet til at få stor betydning for egnen - både fagligt og socialt. Her var åbne foredrag, teater, og eleverne kom med tiden fra hele Jylland. I 1999 fusionerede de to skoler under navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse, og i 2008 blev de yderligere fusioneret med Vejlby Landbrugsskole under navnet Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.
-Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød frem, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968/69 blev Beder Butikscenter indviet.
+Fra 1914 og frem til 1960’erne var udviklingen i kommunen langsom, men fra slut-60’erne og frem kom der nyt liv til kommunen. Parcelhuskvarterer skød op, og især Beder oplevede en stor vækst i indbyggertallet. I 1955 boede der 695 mennesker i Beder – 15 år senere boede her 2.023, og i 1990 var Beder oppe på 4.120 indbyggere. Udviklingen bragte nye typer bebyggelse til kommunen, og i 1968-69 blev Beder Butikscenter indviet.
-Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i 1930erne, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.
+Nybebyggelse kom der også langs Ajstrup og Mariendal Strand, hvor der blev opført en bred bræmme af sommerhuse. De første sommerhuse var blevet opført fra sidst i 1930'erne, og fra 1960’erne og frem fik sommerhusbyggeriet et boom.
 [[Odderbanen]], der før havde bragt udviklingen til især Malling, gjorde, at de nye parcelhusejere havde nemmere ved at bo i Beder eller Malling og arbejde inde i byen. Dermed er mange jobs forsvundet fra området, og mange af forretningerne har måttet dreje nøglen om. Odderbanen blev nedlagt i august 2016 for at ombygge banestrækningen til [[Letbanen]], der åbnede den 25. august 2018.