Mårslet Kommune: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Mårslet Kommune (vis kildekode)

Versionen fra 14. okt. 2025, 11:46

666 bytes tilføjet , 11:46

→‎Geografien

JanneMarieBarslev

Administratorer

11.996

redigeringer

@@ Linje 13: / Linje 13: @@
 === Geografien ===
-Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Kommune|Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.
+Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar.
-Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. I en tange ud til kysten går [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til.
+Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning.
-I kommunen lå ud over Mårslet også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.
+I kommunen lå ud over [[Mårslet]] også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg.
 [[Fil:000243118 l.jpg|350px|thumb|right|Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af [[Mårslet Kommune]]s indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af [[Hørret Skov]] kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør.]]
 === Udviklingen før 1900-tallet ===
-I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, [[Vilhelm Marselis|baron Güldenkrone]], praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.
+I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere.
 Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af [[Odderbanen]]. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel.
@@ Linje 40: / Linje 41: @@
 I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus.
+=== Se også ===
+*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]
+== Mårslet Kommune på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Se Mårslet Kommunes arkiv]}}
 == Litteratur og kilder ==
+* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
-* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
+* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
+* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
+* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
+* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
 * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
 * [https://maarsletarkiv.dk/ Mårslet Egnsarkivs hjemmeside]
 * [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-1.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 1, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller.]
 * [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.]
 * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]
 * Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.
 * [http://www.testrup.dk Testrup Højskole]
-[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
+[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
-[[Kategori: Samfund]]
+[[Kategori:Byer & bydele]]
-[[Kategori: Det 19. århundrede]]
-[[Kategori: Det 20. århundrede]]