11.996
redigeringer
Mårslet Kommune: Forskelle mellem versioner
→Geografien
| (12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Mårslet DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kort, der viser, hvor kommunegrænsen ved Mårslet Kommune gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970|den store kommunesammenlægning]].]] | |||
Frodige marker, grønne skove, et kuperet morænelandskab og ikke mindst de to herregårde [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]] har gennem århundrede været kendetegnene for [[Mårslet Sogn]], der i 1842 kom til at udgøre Mårslet Kommune. | Frodige marker, grønne skove, et kuperet morænelandskab og ikke mindst de to herregårde [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]] har gennem århundrede været kendetegnene for [[Mårslet Sogn]], der i 1842 kom til at udgøre Mårslet Kommune. | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
=== Geografien === | === Geografien === | ||
Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] og [[ | Mårslet Kommune lå omgivet af kommunerne [[Beder-Malling Kommune|Beder-Malling]], [[Solbjerg Kommune|Solbjerg]] (oprettet i 1963), [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]] og [[Aarhus Købstadskommune]]. Det samlede areal var på 2421 hektar. | ||
Området er præget af et stærkt kuperet terræn, der skyldes både randmorænebakker, kaldet [[Holme Bjerge]], samt dybe dalsystemer skabt af smeltevandserosion, som blandt andet [[Giber Å]] løber i. Inden for den tidligere kommunegrænse ligger stadig flere skove, der er et yndet udflugtsmål for både lokale og aarhusianere inde fra byen. Optil kommunesammenlægningen i 1970 havde Mårslet Kommune en tange land ud til kysten gennem [[Moesgård Skov]], hvor [[Skovmøllen]] ligger og [[Moesgård Strand]] for enden årligt trækker tusindvis af gæster til. Tidligere lå kommunegrænsen anerledes, så Mårslet Kommune havde en større kyststrækning. | |||
I kommunen lå ud over [[Mårslet]] også byerne [[Testrup]], [[Hørret]] og [[Langballe]] samt områderne [[Langballe Mark]], [[Højballe]], [[Moesgård Huse]], [[Obstrup]], [[Hørretløkken]], [[Visbjerg]], [[Nymark]] og hovedgårdene (herregårdene) Moesgård og Vilhelmsborg. | |||
[[Fil:000243118 l.jpg|350px|thumb|right|Langt op i midten af 1900-tallet var størstedelen af [[Mårslet Kommune]]s indbyggere stadig tilknyttet landbruget. I udkanten af [[Hørret Skov]] kunne man i 1939 endda møde husmandskonen Jensine Nielsen, der endnu kærnede husholdningens egen smør.]] | |||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | === Udviklingen før 1900-tallet === | ||
I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, [[Vilhelm Marselis | I 1673 blev herregården Skumstrup ophøjet til baroni med navnet Vilhelmsborg. Sognets gårde var fæstegårde under herregården. Også [[Mårslet Kirke]] kom under baroniet, indtil den blev selvejende i 1921. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt hele sognet. Udskiftningen, hvor hver enkelt gårds jord blev samlet om gården, fandt sted fra 1780’erne, og fra midten af 1800-tallet havde bønderne købt deres fæstegårde af baronen for at blive selvejere. | ||
Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af [[Odderbanen]]. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel. | Mårslet var en veludviklet landsby med både kirke, skole og smedje, da Oddergrisen i 1884 for første gang kørte igennem byen ved indvielsen af [[Odderbanen]]. Den nye position som stationsby satte yderligere gang i udviklingen og her blev blandt andet etableret et andelsmejeri og et afholdshotel. | ||
| Linje 36: | Linje 41: | ||
I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus. | I august 2018 blev Mårslet en station på [[Letbanen]]s rute mellem Odder og Aarhus. | ||
=== Se også === | |||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | |||
== Mårslet Kommune på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110321 Se Mårslet Kommunes arkiv]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | |||
* J. P. Trap: Danmark, bind | * Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | ||
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963. | |||
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995. | |||
* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991. | |||
* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | * Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976. | ||
* [https://maarsletarkiv.dk/ Mårslet Egnsarkivs hjemmeside] | |||
* https://maarsletarkiv.dk/ Mårslet Egnsarkivs hjemmeside | * [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-1.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 1, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller.] | ||
* [https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003.] | |||
* https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-1.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 1, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller. | |||
* https://maarsletarkiv.dk/wp-content/uploads/2019/01/Hefte-6.pdf Mårslet ... Her hvor vi bor, Hæfte 6, Mårslet Lokalhistoriske Forening, Hans Møller og Edward Borgbjerg, 2003. | |||
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | * [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970] | ||
* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932. | * Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932. | ||
* [http://www.testrup.dk Testrup Højskole] | * [http://www.testrup.dk Testrup Højskole] | ||
[[Kategori: Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||