10.897
redigeringer
Kystvejen 39: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (10 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I januar 1888 købte grosserer J. Chr. Abildgaard [[vognmand Stjers]] gård på [[Mejlgade 68]]. Denne ejendom lå på matrikel nr. 904, der på dette tidspunkt hang sammen med matrikel nr. 902b, hvor Kystvejen 39 lå. Abildgaard fik revet bygningerne på matriklerne ned og opførte en toetages pakhusbygning med kontor og lager ud til Mejlgade 68, mens han ud til Kystvejen lod et toetages hus til hans private bolig opføre. Bygningerne var forbundet af et langt sidehus, der var delt på midten og rummede værelser til beboelse til Kystvejen 39 og lagerrum til Mejlgade 68. Det er disse bygninger, der stadig ligger på matriklerne i dag. Dertil kom også en halvtagsbygning til latrin- og vaskehus, der dog blev revet ned igen kort tid efter opførelsen. | I januar 1888 købte grosserer J. Chr. Abildgaard [[vognmand Stjers]] gård på [[Mejlgade 68]]. Denne ejendom lå på matrikel nr. 904, der på dette tidspunkt hang sammen med matrikel nr. 902b, hvor Kystvejen 39 lå. Abildgaard fik revet bygningerne på matriklerne ned og opførte en toetages pakhusbygning med kontor og lager ud til Mejlgade 68, mens han ud til Kystvejen lod et toetages hus til hans private bolig opføre. Bygningerne var forbundet af et langt sidehus, der var delt på midten og rummede værelser til beboelse til Kystvejen 39 og lagerrum til Mejlgade 68. Det er disse bygninger, der stadig ligger på matriklerne i dag. Dertil kom også en halvtagsbygning til latrin- og vaskehus, der dog blev revet ned igen kort tid efter opførelsen. | ||
Den nye beboelsesejendom stod færdig allerede inden oktober 1888, da Abildgaard her kunne annoncere, at han | Den nye beboelsesejendom stod færdig allerede inden oktober 1888, da Abildgaard her kunne annoncere, at han nu boede på Kystvejen 39. De nye bygninger var tilsyneladende en del af en større plan om at starte virksomhed i området, da Abildgaard i 1891 søgte og fik tilladelse til at bygge en enetages halvtagsbygning til sukkerkogeri i gården mellem Kystvejen 39 og Mejlgade 68. Derudover købte han i 1892-93 [[Kystvejen 37]] og [[Havgyden 3]], hvor han byggede sukkervarefabrik, lager og kontor. | ||
I 1894 købte grosserer [[Mathias M. Andersen]] Abildgaards ejedomme på både Mejlgade 68 og Kystvejen 39, så Abildgaard har enten ikke | I 1894 købte grosserer [[Mathias M. Andersen]] Abildgaards ejedomme på både Mejlgade 68 og Kystvejen 39, så Abildgaard har enten ikke villet eller kunnet holde fast på sine nybyggede ejendomme ret længe. I stedet koncentrerede han sig om at oprette [[De forenede Sukkervarefabriker|De forenede Sukkervarefabrikker]] på Kystvejen 37. Mathias M. Andersen indrettede efter sin overtagelse af matriklerne privat bolig på Kystvejen 39 samt en kolonialforretning, der tilsyneladende hovedsageligt havde salg fra Mejlgade 68, men også var knyttet til Kystvejen 39. | ||
Efter opførelsen af Kystvejen 39 er der frem til i dag ikke sket mange bygningsmæssige ændringer på matriklen. Udover installation af WC'er og vandvarme omhandler de fleste byggesager knyttet til ejendommen ændringer af lejlighedernes fordeling og anvendelse. | Efter opførelsen af Kystvejen 39 er der frem til i dag ikke sket mange bygningsmæssige ændringer på matriklen. Udover installation af WC'er og vandvarme omhandler de fleste byggesager knyttet til ejendommen ændringer af lejlighedernes fordeling og anvendelse. | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
Da matriklen gennem tiden hovedsageligt har fungeret som privat bolig, har den ikke rummet mange virksomheder. Erhvervene, der er repræsenteret på matriklen, består derfor mest i, hvad ejerne og lejerne i beboelsesejendommen har arbejdet med. Blandt deres erhverv ses blandt andet flere købmænd og grosserere, bogholdere, volontærer, pakhusformænd, komissærere og kuske. Mange af dem kan formodes at have tilknytning til virksomhederne, der gennem årene lå i Mejlgade 68. | Da matriklen gennem tiden hovedsageligt har fungeret som privat bolig, har den ikke rummet mange virksomheder. Erhvervene, der er repræsenteret på matriklen, består derfor mest i, hvad ejerne og lejerne i beboelsesejendommen har arbejdet med. Blandt deres erhverv ses blandt andet flere købmænd og grosserere, bogholdere, volontærer, pakhusformænd, komissærere og kuske. Mange af dem kan formodes at have haft tilknytning til virksomhederne, der gennem årene lå i Mejlgade 68. | ||
Blandt de få virksomheder, der gennem tiden har haft adresse på Kystvejen 39, kan nævnes [[Bellevue]], hvis virke der ikke findes yderligere informationer om, og [[Tysk Konsulats Kontor]]. | Blandt de få virksomheder, der gennem tiden har haft adresse på Kystvejen 39, kan nævnes [[Bellevue]], hvis virke der dog ikke findes yderligere informationer om, og [[Tysk Konsulats Kontor]]. | ||
Derudover er det eneste firma, der | Derudover er det eneste firma, der med sikkerhed har hørt til matriklen, grosserer Mathias M. Andersens kolonialforretning, der ser ud til både at have ligget ud til Kystvejen 39 og Mejlgade 68, tilsyneladende med salg fra sidstnævnte. Andersen havde i 1880’erne overtaget forretningen fra købmand [[Otto Homann]] i en alder af kun 25 år. Virksomheden, der senere kaldtes [[Mathias M. Andersen & Co]], var ved overtagelsen allerede en forholdsvis stor forretning, men gennem årene formåede Andersen alligevel at udvide den betydeligt. I forretningen solgtes blandt andet ”Rene, uforfalskede Krydderier … i 5 og 10 Øres Breve” og ”Backe bequem” Færdig Kagemasse. | ||
Mathias M. Andersen døde i 1906, og forretningen blev i 1911 overtaget af en af Aarhus store købmænd, [[Anders Peter Baunsgaard (1874-1957)|A.P. Baunsgaard]], der førte den videre under navnet, Mathias M. Andersen & Co. Samme år reklamerede han for forretningen som værende en ”Drougue- og Kemikalieforretning, Medicinal- og Farvehandel en gros.” Virksomheden var nemlig blevet kombineret med en medicinal- og materialhandel og blev en af landets største forretninger af sin slags. I forretningen solgtes blandt andet ”Prima Svinetran”, kobbersulfat kaldet ”Blaasten”, samt bage- og buddingpulver, der i 1914 kom samlermærker på. | Mathias M. Andersen døde i 1906, og forretningen blev i 1911 overtaget af en af Aarhus' store købmænd, [[Anders Peter Baunsgaard (1874-1957)|A.P. Baunsgaard]], der førte den videre under navnet, Mathias M. Andersen & Co. Samme år reklamerede han for forretningen som værende en ”Drougue- og Kemikalieforretning, Medicinal- og Farvehandel en gros.” Virksomheden var nemlig blevet kombineret med en medicinal- og materialhandel og blev en af landets største forretninger af sin slags. I forretningen solgtes blandt andet ”Prima Svinetran”, kobbersulfat kaldet ”Blaasten”, samt bage- og buddingpulver, der i 1914 kom samlermærker på. | ||
Udover medarbejderne i Mathias M. Andersen | Udover medarbejderne i Mathias M. Andersen & Co. er de eneste, der ellers kan siges at have haft deres arbejdsgang på Kystvejen 39, husbestyrerinderne, frk. J Blunck og M. Mogensen, samt husjomfru Stelmacher, der boede på adressen i hhv. 1896, 1912 og 1897-1900. | ||
==== Virksomheder, foreninger og andre formål ==== | ==== Virksomheder, foreninger og andre formål ==== | ||
| Linje 89: | Linje 89: | ||
|- | |- | ||
|1936-1938||Bankass. J Christensen||Stuen | |1936-1938||Bankass. J Christensen||Stuen | ||
|- | |||
|1938-1939||Pensionat drevet af A. Poulsen||Stuen t.v. | |||
|- | |- | ||
|1940-1959||Manufakturhdlr. P C Christensen||Stuen | |1940-1959||Manufakturhdlr. P C Christensen||Stuen | ||
| Linje 98: | Linje 100: | ||
|1966-1967||Cand. Jur. H Albrechtsen||Stuen | |1966-1967||Cand. Jur. H Albrechtsen||Stuen | ||
|} | |} | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | |||
Kystvejen 39 har gennem tiden været hjem for flere personer inden for det lag af grossister, der ved overgangen til 1900-tallet og årtierne derefter cementerede Aarhus’ betydning som økonomisk centrum for Jylland. | |||
På dette tidspunkt havde den voldsomme industrialisering ude i verden, omlægningen af det danske landbrug til produktion af forarbejdede fødevarer, der kunne eksporteres, samt de øgede muligheder for varetransport, import og eksport gennem [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] og jernbanenettets udvidelse gjort Aarhus til en decideret ”engroshandelsby”. | |||
Bag udviklingen stod Aarhus’ store købmænd, der nu blev grossister, og deres virksomheder voksede hastigt. Fra år 1900 og frem til 1920’erne fordobledes antallet af grossistvirksomheder til at blive cirka 200 i antal med omkring 2000 ansatte. Over de næste 25 år skete endnu en fordobling. Med flere hundrede tusind varer, der hvert år importeredes til Aarhus via havnen, blev byen Jyllands importcentrum, mens Esbjerg var landets førende eksporthavn. | |||
Blandt beboerne på Kystvejen 39 var [[Anders Peter Baunsgaard (1874-1957)|A.P. Baunsgaard]] særligt succesfuld, da han nærmest formåede at sikre monopol på sin branche inden for kolonialvarer. I denne periode gjorde mange andre grossister eller virksomheder det samme inden for hver deres branche, eksempelvis [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]] og Aarhus Tømmerhal, [[Brdr. Kier]] og [[Hofman & Co.]] (jern), [[Hans Schourup]] (stål og værktøj), [[Louis Hammerich (1859-1931)|Hammerich]] (bygningsartikler), [[Aarhus Kulkompagni]] samt [[Kampmann, Møller & Herskind]] (kul), [[Jens Christian Filtenborg|Filtenborg]] (ure og optik) og [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. | |||
=== Arkitektonisk beskrivelse === | === Arkitektonisk beskrivelse === | ||
| Linje 106: | Linje 117: | ||
Siden ovenstående beskrivelse blev lavet, er der umiddelbart ikke blev foretaget nogle ændringer af ejendommens facade. | Siden ovenstående beskrivelse blev lavet, er der umiddelbart ikke blev foretaget nogle ændringer af ejendommens facade. | ||
Ejendommen er bygget i historicistisk stil med blottede, røde mursten og mange kunstneriske detaljer, der giver | Ejendommen er bygget i historicistisk stil med blottede, røde mursten og mange kunstneriske detaljer, der giver et romantisk udtryk. Denne byggestil, hvor arkitekten med inspiration i renæssancen og middelalderen kunne udtrykke sig følelsesladet i arkitekturen, var tidstypisk ved opførelsen af Kystvejen 39 i 1888 og ses også afspejlet i naboejendommen, [[Kystvejen 37]]. | ||
=== Miljøbeskrivelse === | |||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
== Se også == | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | |||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | |||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | |||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | |||
=== Se også === | |||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
== Kystvejen 39 på AarhusArkivet == | == Kystvejen 39 på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search? | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47695 Kystvejen 39]}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
| Linje 123: | Linje 145: | ||
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | * Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | ||
* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984. | |||
* Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | * Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | ||
* P.E. Bielefeldt: ”Nørre-Stenbro og Skovvejs kvarteret, Århus”, registrant for magistratens 2. afdeling, 1988. | * P.E. Bielefeldt: ”Nørre-Stenbro og Skovvejs kvarteret, Århus”, registrant for magistratens 2. afdeling, 1988. | ||
| Linje 144: | Linje 167: | ||
* Sejrs sedler, Matias Andersen, 1906-11-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037608 | * Sejrs sedler, Matias Andersen, 1906-11-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037608 | ||
* Sejrs sedler, Matias Andersen, 1934-08-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000005793 | * Sejrs sedler, Matias Andersen, 1934-08-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000005793 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1906-11-19, | * Aarhus Stiftstidende, 1906-11-19, "Dødsfald.", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5fdfff01-59f1-4cda-8087-1cb09a9dc7a4/query/grosserer%20mathias%20andersen | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1914-03-01, | * Aarhus Stiftstidende, 1914-03-01, "SAMLERMÆRKER", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7eb4528f-aa3a-483f-9fa2-adf23325c329/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
* Demokraten, 1901-06-05, | * Demokraten, 1901-06-05, "Krydderier.", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad3f7733a-d213-445c-90ab-06ef62cfd677/query/Mathias%20Andersen%20kolonialforretning | ||
* Demokraten, 1904-03-16, | * Demokraten, 1904-03-16, "Nyhed!", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1cae6aca-7de8-43b4-b433-635233ef3e9b/query/Mathias%20Andersen%20kolonialforretning | ||
* Jyllandsposten, 1911-08-23, | * Jyllandsposten, 1911-08-23, "Mathias M. Andersen & Co.,", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acb7645d2-9d1d-4018-b548-35ac708fdc7e/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
* Jyllandsposten, 1920-03-02, | * Jyllandsposten, 1920-03-02, "Prima Svinetran", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aaa7cedcb-17e7-49a5-a5a0-f5950e87f4f8/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
* Jyllandsposten, 1920-07-25, | * Jyllandsposten, 1920-07-25, "Blaasten", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad58439e2-5c9d-45d9-b076-655371f6ee10/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||
