Møllevangen: Forskelle mellem versioner

Linje 32:

Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.

Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.

Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Boligforeningen Højbo|Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.

=== En kirke uden tårn ===

@@ Linje 32: / Linje 32: @@
 Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier.
-Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.
+Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Boligforeningen Højbo|Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme.
 === En kirke uden tårn ===