Fuglebakken
Fuglebakken (el. Fuglebakkekvarteret, Fuglekvarteret) er et bykvarter og boligområde i Aarhus. Kvarteret afgrænses af Viborgvej i syd til Uglevej i nord, og afgrænses mod øst af Fuglesangs Allé og i vest af kvarteret Frydenlund.
Fuglebakkekvarteret er beliggende lige uden for den indre ringgade i den nordvestlige del af Aarhus, og danner bro mellem den indre by og den gamle landsby Hasle, som også sidenhen er blevet et integreret byområde.
Fuglebakkekvarteret lige nord for Viborgvej blev udstykket af Møller Weis omkring 1920, og som følge deraf opførtes mange villaer i 1920'erne til trods for at de endelige vejanlæg først blev etableret i løbet af 1930'erne.[1] Dermed blev Fuglebakkekvarteret et af byens yderstbeliggende områder nær kommunegrænsen til de nu tidligere Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune og Hasle Kommune.
Fuglebakke-områdets baggrundshistorie
Fuglebakkekvarterets baggrundshistorie er rigt og strækker sig tilbage til en tid hvor området bestod af landbrugsområde før det igennem 1900-tallet begyndte at udvikle sig det nutidige bynære beboelsesområde. Før Fuglebakkekvarteret opstod og udviklede sig til et populært tætbebygget parcelhuskvarter lå området "på landet" og var derfor primært udlagt til landbrugsjord, der blev brugt til dyrkning af afgrøder og opdræt af husdyr. Da Fuglebakkekvarteret blot var landbrugsjord var området placeret i det der kaldtes "Møllevangen", som var det vestligste og største af de tre vange indenfor Aarhus Købstads markjorder.
Den store gård Frydenlund lå i den vestligste udkant ved grænsen af Aarhus Købstads markjorder. Gårdens marker prægede længe det omkringliggende landskab, men i starten til midten af 1900-tallet skulle landskabet og områdets karakteristik ændres for bestandig. Den eftertragtede beliggenhed nær byens centrum betød at gården Frydenlunds mange og store marker helt naturligt ville ende med at indgå i en fremtidig byudvikling. Frydenlunds dage som gård var talte.
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende Frydenlundsvej nordøst for gården Frydenlund. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem Fuglebakkevej og Falkevej.
Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer Andreas Weis’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer Ernst August Weiss, der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.[2] Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod forslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.[3][4]
Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. En overordnet vejplan for Fuglebakken blev udarbejdet i februar 1925, og i 1927 blev de ornitologi-prægede gadenavne området, hvilket betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.[5]
I løbet af 1920'erne og 1930'erne begyndte byudviklingen at tage fart, og der blev opført flere parcelhuse i området ved Fuglebakkevej. Fuglebakkekvarteret blev gradvist bebygget med en blanding af villaer og senere rækkehuse, der tiltrak borgere, der ønskede at bo i et roligt og grønt område tæt på byens centrum. Denne udvikling var med til at danne grundlaget for det moderne Fuglebakkekvarter.
Idrætsforeningen Fuglebakken blev stiftet i 1944 som en sy- og fodboldklub.
Frydenlund-området blev i 1960’erne og 1970’erne bebygget med store ensartede boligblokke ud fra tidens byggetekniske og arkitektoniske tendenser, og står som vidnesbyrd om tid hvor lys og luft skulle omgive boliger opført som etageejendomme hvor mange kunne bo samlet side om side.
I de sidste år af 2010'erne opstod en bedrøvelig udvikling for Fuglebakkekvarterets nærmeste indkøbscenter Frydenlund Centret, da det uroplagede indkøbscenter blev opkøbt af ejendomsvirksomheden NREP, der ønskede at nedrive centret. Den beklage udvikling betød at centrets erhvervsdrivende én efter én forlod centret. I starten af 2020'erne udarbejdedes et lokalplanforslag der ville betyde at Frydenlund Centret ville blive nedrevet sammen med to nærliggende bevaringsværdige villaer for at opføre tilsammen op mod 600 ungdomsboliger.[6][7][8]
Udvalgte steder nær Fuglebakken:
- 4. Maj Kollegiet
- Frydenlund
- Frydenlundskolen
- Frydenlund Centret
- Handelshøjskolen
- Møllevang
- Møllevangsskolen
- Tandlægekollegiet
- Viborgvej
Fuglebakken på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen.
- På Borgernes Mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet. Trine Locht Elkjær. 2015.
Henvisninger
- ↑ Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 24
- ↑ Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.
- ↑ Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.
- ↑ Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Lejere: De Kører vores indkøbscenter i sænk. 21-07-2017.
- ↑ Aarhus Stiftstidende. Ejer vil rive uroplaget butikscenter ned og bygge boliger. 23-09-2018.
- ↑ Jyllands-Posten. Endnu et massivt byggeprojekt er på vej. 11-10-2021.
