Aarhus Mark
Aarhus Mark eller Aarhus Købstads Jorder var i århundreder primært være placeret nord og vest for byen.
Datidens Havreballegård, og senere hen Marselisborg Hovedgårds marker var frem til 1542 en del af bispesædets ejendom og strakte sig helt ind til den nuværende Sønder Allé. Dette år overdrog kong Christian III efter Reformationen jorden mellem Sønder Allé og sognegrænsen til Viby Sogn til Aarhus Købstad.
Nord for Aarhus Å ejede gejstligheden også store dele af Aaby, Hasle og Brændstrup samt Vorregårds Mark (i dag bl.a. Vorrevangen), indtil kongen samme år ved gavebrev foreløbigt overdrog Vorregårds Mark til Aarhus Købstad. I 1559 ændredes den foreløbige overdragelse til permanent eje.
Udskiftningen af landbrugsjorden
Omkring århundredskiftet 1700-1800 blev landbrugsjorden uden for købstæderne udskiftet fra fællesdyrket jord til, at hver enkelt landejendom fik sit eget jordstykke. Processen var landsdækkende men afvigende for købstædernes såkaldte markjord, som var den landbrugsjord, der som fællesdyrket jord ejet af købstaden lå uden for den bebyggede del kaldet bygrunden.
For Aarhus Købstads vedkommende lå den fællesejede markjord primært fra Aarhus Å mod nord til sognegrænsen til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby. Tilbage i årene 1559-1580 havde man allerede gennemført den første udskiftning af markjorden uden for byen, hvor denne fælles udyrkede græsningsjord blev udlagt i smalle jordstykker til hver gårds ejendom, men fortsat blev dyrket i fællesskab og med græsningsret for alle byens borgere på den braklagte del og de høstede marker. Formodentlig inspireret af landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet gennemførte Aarhus i 1801 så sin anden udskiftning, hvor betydeligt færre gårde fik samlet markjorden på et færre antal men fortsat spredte lodder.
Samtidig - og uafhængig af udskiftningen af landbrugsjorden - var der landet over opstået en udbredt kritik af måden, jorden blev værdisat og beskattet på med principper tilbage fra kong Christian V's matrikel i 1688. Man iværksatte derfor i 1804 en landsdækkende ajourføring af beskatningsmåden, hvis formål var at opnå en mere retfærdig beskatning, uden at det samlede skatteprovenu af landbrugsjorden skulle stige. Processen tog sin tid grundet krigen og deraf følgende økonomisk smalhals, men i 1844 trådte den nye matrikul i kraft for hele landet. Denne beskatningsform varede ved til 1903, da vi fik den moderne beskatning af jorden.
Med succesen med udskiftningen i landbruget in mente samtidig med stadig færre borgere med landbrug som erhverv i Aarhus Købstad opstod der også her et ønske om en mere hensigtsmæssig fordeling af jorden og frigørelse fra alles græsningsret. Dette medførte så en proces omkring den 3. udskiftning, som startede i 1836 og var først afsluttet i 1842. Samtidig med måtte også Aarhus Købstad gennemføre jordtakseringen ud fra 1844-matrikulens principper.
Processen omkring udskiftningen af Aarhus Markjorder i 1801 og 1841-1842 er udførligt behandlet af Trine Locht Elkjær i På borgernes mark, Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet.
Det moderne matrikelkort opstår
Landbrugsreformernes udskiftning blev styret af en række forordninger, der for første gang gjorde brug af kort over jordene: udskiftningskortet efterfulgt at matrikelkortet med matrikelnumre. Til at styre processen omkring den nye værdisætning af landbrugsjorden anvendte man sogne- og hartkornsekstraktprotokoller samt ret præcise matrikelkort over landsbyens og købstadens landbrugsjorder fra begyndelsen af 1800-tallet og frem.
Listen over ejere eller brugere af jorden: matrikulen havde været kendt tilbage fra 1688, men nyt var, at hver ejendom nu kunne identificeres ved et matrikelnummer som reference til matrikelkortet, hvortil kom en bedre vurdering af jordens ydeevne: boniteten og dermed et mere retfærdigt beskatningsgrundlag.
For Aarhus’ vedkommende drejer det om tre områder, der hver for sig er beskrevet i henholdsvis en sogneprotokol og et par hartkornsekstraktprotokoller:
1. Købstaden (markjorden nord for Aarhus Å)
2. Vor Frue Sogn (tofterne syd for åen)
3. Marselisborg i Viby Sogn (den pr. 1. januar 1874 indlemmede del af Viby Sogn)
Som følge af, at disse indeholder 1: Markjorderne mellem byens grænse i nord til Aaby, Tilst, Skejby og Vejlby sogne,
2: Tofterne mellem byens grænse mod syd til Viby Sogn og
3: Den nordlige del af Marselisborg Hovedgård, hvis jorden nærmest sognegrænsen til Aarhus mellem 1807 og 1809 blev udstykket og købt af borgere i købstaden.
Markjorden bebygges
Tofterne syd for byen mellem Frederiksgade og Dynkarken var den første del af markjorden, der blev bebygget. I slutningen af 1840'erne blev der udarbejdet en plan for udstykning og bebyggelse for den østlige del af området, og i begyndelsen af 1850'erne etableredes Fredensgade og Fredens Torv med forbindelse til Mindegade.
Bebyggelsen inden for bygrænsen (Konsumtionsgrænsen): Bygrunden blev først i 1863 omfattet af en pligt til matrikulering med deraf følgende matrikelkort og protokoller for Aarhus By i 1864-1865.
Uagtet at de nævnte områder af Aarhus Kommune i dag for længst er udstykket og bebygget på anden vis, er de nævnte protokoller og matrikelkort en vigtig kilde over ejerne og brugerne samt placeringen af de enkelte jordejendomme indtil nyere tid.
Kilder og litteratur
- Elkjær, Trine Locht: "På borgernes mark. Købstadslandbruget i Aarhus og dets afvikling i 1800-tallet", Aarhus Byhistoriske Fond og Den Gamle By, 2015
- Torben Aastrup om:
