Møllevangen: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil: | [[Fil:MllevangendelafrhusMarkjorder 1801.jpg|350px|thumb|right|[[Møllevangen]] - en del af [[Aarhus Bymark]] - umiddelbart efter udskiftningen 1801-1802. På kortet ses tydeligt Møllevangens fem "fald" samt dens yderligere opdelingen i jordlodder. Opmålt af Jacob Høgh. Udskiftet i 1801, udskiftet af Johann Friderich Wesenberg. Kilde: Historiskekort.dk.]] | ||
'''Møllevangen''' er et | [[Fil:Aarhus0lille1.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over Aarhus fra omkring år 1900. Kortet er skåret til ved området, som [[Aarhus Bymark|bymarken]] [[Møllevangen]] dækkede. Møllevangen strakte sig oprindeligt fra [[Viborgvej]] i syd til den rødstiplede linje man ser lige nord for [[Dybkjær]] i nord. Den vestlige grænse gik videre ned langs den rødstiplede linje lige øst for [[Hasle]], mens grænsen i øst gik langs [[Langelandsgade]], hvorved man på kortet kan se [[Artillerikasernen]] ved [[Langelandsgade]]. På kortet er de gamle "fald" stadig markeret af markveje, som næsten alle i dag er forsvundet. Udsnit af kort fra Generalstabens Topografiske Kort. Kilde: Historiskekort.dk. ]] | ||
'''Møllevangen''' er et bykvarter i den nordvestlige del af Aarhus, der ligger inden for gaderne [[Paludan-Müllers Vej]], [[Vestre Ringgade]], [[Viborgvej]] og [[Fuglesangs Allé]]. Historisk set var Møllevangen én af tre vange i [[Aarhus mark|bymarken]], og som i sig selv var næsten lige så stor som de nærliggende [[Skovvangen]] og [[Vorregårdsvangen]] tilsammen. | |||
=== Fra små jordlodder til store marker === | === Fra små jordlodder til store marker === | ||
| Linje 31: | Linje 32: | ||
Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier. | Op til 1940'erne forventedes det at det nye bykvarter ved navn Møllevangskvarteret ville ende med at blive lige så stort som en mellemstor provinsby indeholdende ca. 20.000 borgere. Det havde længe været åbenlyst, at der ville blive gjort indhug i områdets karakter, således at der ville blive gjort plads til nye byggerier. Området var ejet af [[Aarhus Kommune]], men proprietær Bendixen fra gården [[Frydenlund]] havde indgået en aftale om at leje store dele af arealet indtil området senere skulle udstykkes. Tanken med Møllevangskvarteret var at opføre skoler og institutioner før der kom huse til og mennesker flyttede ind - en omvendt bykvartersdannelse end set tidligere. [[Møllevangsskolen]] blev derfor et af områdets første og mest markante byggerier. | ||
Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme. | Indtil da havde byens udvikling i grove træk holdt sig inden for Ringgaden, men fra 1942-1944 opførte [[Boligforeningen Højbo|Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]] en række røde ejendomme i fire etager mellem [[Vestre Ringgade]] og [[Jens Baggesens Vej]]. Fra 1945-1947 fik de selskab af [[Boligforeningen Ringgården]], der opførte deres [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 5|afdeling 5]] på [[Vilhelm Bergsøes Vej]], fra 1948 også efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 6|afdeling 6]], der spredte sig over [[Vilhelm Bergsøes Vej]], [[Peter Fabers Vej]] og [[Ambrosius Stubs Vej]]. Begge afdelinger blev opført som vinklede etageejendomme i røde mursten tegnet af arkitektfirmaet [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. I 1956 blev byggeriet efterfulgt af [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 10|afdeling 10]], der fik adresse på [[Paludan-Müllers Vej|Paludan Müllers Vej]], og inden for ganske få år blev det meste af Møllevangen fyldt ud med vinklede, røde murstensejendomme. | ||
=== En kirke uden tårn === | === En kirke uden tårn === | ||
| Linje 57: | Linje 58: | ||
====Boligbebyggelser==== | ====Boligbebyggelser==== | ||
[[Fil:Luftfoto af Moellevangskvarteret 1954 - RAF.jpg|350px|thumb|right|Luftfoto af Møllevangskvarteret kort efter opførelsen af de fleste bygninger. Luftfoto: RAF, 1954.]] | |||
* [[Ambrosius Stubs Vej 3-9]]: Boligblok opført i 1954 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. | * [[Ambrosius Stubs Vej 3-9]]: Boligblok opført i 1954 for [[Boligforeningen Ringgården]] efter tegninger af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]]. | ||
* [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen. | * [[Helge Rodes Vej 7-13]]: Vinklet etageejendom fra 1949 opført for tømrermester Hans Olsen efter tegninger af arkitekt Arne Jantzen. | ||